Jeg har ikke overskud til, at der går noget galt

Min cykelnøgle brækkede af i låsen.


Den ligner et omvendt kranium.

Faktisk nåede den ikke engang ind i låsen, jeg kunne bøje den af mellem fingrene som Uri Geller. Hvem finder på at sælge sådan noget lort?

Og jeg har ikke overskud til at gennemgå 30 flyttekasser for at finde min reservenøgle.

Prøv lige at se, hvordan pedalerne ser ud:



Jeg vidste, jeg aldrig skulle have købt den cykel. Fra første prøvetur.*) Men så havde jeg lagt depositum. Jeg hader at tage en dårlig beslutning, og jeg kan ikke lægge noget bag mig.


*) Fodbremse?!

Tag min puls

***
Jeg gider ikke noget. Jeg er bare træt. Jeg kan stadig smage de 6 filterfri, jeg røg i lørdags, i halsen. 8. 10, á to i træk. Hvad skal jeg lave? Arbejde, arbejde, arbejde. Vågnede af min drøm i morges, hvor mine ting var halvt pakket i åbne papkasser halvvejs over fodgængerovergangen foran mit hus. En ældre herre forsøgte at stjæle mit Raw #8 diskret bag om ryggen, men jeg påtalte det, og han holdt inde. Resten er der ingen, der vil have: brugte blindrammer, halvfærdige malerier.

Moralen er: Jeg gemmer mine Raw's og smider resten ud.

Det er koldt og tåget i mit hjerte. Jeg tuder advarende ud af tuden. Min cykel hakker mindre i fugtigt vejr end i tør-. Min kæde skal skiftes, den er snart så lang, den slæber hen ad jorden. Jeg hader at gå til cykelsmeden med en beskidt,uvedligeholdt cykel. Jeg skulle aldrig have købt den, katten i sækken.

I guder, jeg har ingen motivation.
***

Jeg ser i min fremtid: smørelse og skøder

***
Min frakke er præcis lang nok til, at den kan hægte sig fast bag på sadlen, så jeg ikke kan stige af cyklen. Nu er min venstre håndbremse også begyndt at blokere. Det er ikke så fedt, når det sker midt i krydset.

Hver for sig er det slemt nok, sammen er det en dødbringende cocktail.



Jeg har lige købt den cykel i sommer, det lort.
***