Ind i mellem er der en læser, der siger til mig: Tag dig dog sammen, mand. Stop det klynk.
Men jeg har ikke tænkt mig at tage mig sammen. Og når mit klynk stopper, stopper bloggen.
Så vil I savne mig. Åh, hvor er mit klynk, når jeg trænger til det? vil I sige. Så er det jer, der vil klynke.
Folk vil gå gennem gaderne: Klynk! Klynk! Klynk! Klynk! Vi vil have noget mere klynk!
I vil kun have det klynk, I selv laver.
I mine drømme.
Så vil I se, hvor sjovt det er.
***
