Ind i mellem er der en læser, der siger til mig: Tag dig dog sammen, mand. Stop det klynk.
Men jeg har ikke tænkt mig at tage mig sammen. Og når mit klynk stopper, stopper bloggen.
Så vil I savne mig. Åh, hvor er mit klynk, når jeg trænger til det? vil I sige. Så er det jer, der vil klynke.
Folk vil gå gennem gaderne: Klynk! Klynk! Klynk! Klynk! Vi vil have noget mere klynk!
I vil kun have det klynk, I selv laver.
I mine drømme.
Så vil I se, hvor sjovt det er.
***
6 kommentarer:
Ærgerligt. Når det nu ikke er dit klynk, der er sjovest.
Ja, det er altså ikke mandeklynk, vi klikker forbi for: - Jammer, tak!
Hørt! Vi vil have mere klynkeri! Og antiklynkerne kan starte deres egen frelste blog!
Man kan snart ikke være i fred nogen vegne.
Aha! Altså mindre klynk og mere jammer. Udmærket.
Jamrere i alle blogge forener Eder!
Send en kommentar