Hvert år siger jeg til mig selv: i år skal være et godt år. I år skal være året, hvor der sker noget. Men det gør der aldrig (ikke i 20 år, og før det var det samme: intet).Det er ren overtro.
Det var ligesom dengang, Bo sagde, at min lykkedag var torsdag, og derfor gik jeg hver uge og ventede på, at der skulle ske noget godt om torsdagen. Der var uger, hvor jeg ventede til torsdag med overhovedet at foretage mig noget. Jeg må hellere vente med at begynde på det til torsdag, tænkte jeg, f.eks. ifht. at rentegne eller sådan noget. Jeg må vente til torsdag med at lave den opringning, kunne jeg f.eks. tænke. Det var ikke fremmende for min personlige udvikling og karrierebue.
Det var ren overspring.
Der er ingen ideelle øjeblikke. (Eller også er der, hvis man er i zonen – i zen'en, hvor man skal vente til det rigtige tidspunkt med at sætte strøget. Men man kan selvfølgelig ikke vente til torsdag med at komme i zonen. Kaffe hjælper heller ikke.) Mit output var minimalt, grinagtigt, men mine undskyldninger var endnu rimelig friske. Der var endnu håb.
***
4 kommentarer:
Zen er ikke sådan. Det handler ikke om at vente til det rigtige øjeblik. Det handler om at være til stede, hvor du er - nu.
Fremfor i tankerne i fortiden eller i en (for)tænkt fremtid hele tiden.
Det er torsdag hver dag, altså.
Læs noget Master Dogen, f.eks.
Founder of Soto Zen.
Eller, hvis det er for tungt, så start med noget lettere, men alligevel ret kick-ass hardcore: Brad Warner.
Han er en knag!
- og må jeg f.eks. anbefale:
http://homepage.mac.com/doubtboy/colorsofmind.html
Tak.
Jeg er aldrig mere til stede i øjeblikket, end når jeg jamrer og beklager mig over fortiden og fremtiden.
Eller også er det hele bare noget, jeg bilder mig ind.
Jeg tror Brad ville sige, at du nok havde fat i noget dér...
(du skulle nu tage at læse ham lidt; om ikke andet har han en masse gode historier om sin fortid i Zero Defex, Dimentia 13 og som gyserfilmskaber i Japan at fortælle)
Og ingen årsag.
Send en kommentar