Mit nytårsforsæt er at holde op med at blogge

Jeg hader helligdagene, fordi de ødelægger
min udgivelsesrytme. Også årstiderne.

Jeg gider ikke forholde mig til, hvad der er.

Giver det mening? Det er jo kunst det her.
Man beder jo heller ikke en romanforfatter
have et kapitel færdig, samme dag han
finder på det. Nonsens, det er en anden
form. Hvad hvis jeg finder på en
vittighedstegning? Det tager sguda et
stykke tid at få lavet sådan en tegning, alt
efter kompleksiteten, I hvert fald for mig. Så
må I nøjes med lamme skitser.

Jeg vil have en iPad. Santa, hvor var min
goddam iPad?

Kan man indføre en jul, hvor alle bare giver
sig selv det, de godt vil have, og så sidder og
åbner gaverne sammen? Firserkoryfæets far
plejede at give sig selv en flaske whisky,
efter alle havde fået deres gaver. – Hov, hvad
har vi her? sagde han og hev den frem og
gav sig til at drikke.

Hev den frem, ti-hi.



Sent from my iPhone

Postkort

Her er jeg i 1982 1984 1985: jeg går rundt i N.Y. med B-52’s i Walkman’en og ryger en $1-joint med oregano i Washington Sq. Park sammen med ham, jeg har købt den af, på ryggen af en bænk.

Adjø, kammerat

Min trofaste gamle Krups er tilsyneladende gået helt ned. Den lækker og drypper kun, selvom jeg afkalker den.

Min nye reserveespressomaskine, jeg købte af en Brøndby-fan på Kaninmarked, eksploderede, da jeg forsøgte at redde dagen:

Voice Memo

Digteren ser ud af vinduet og forestiller sig, at han boller en kvinde i en stram rød regnfrakke med lyserøde hjerter
Digteren går i bad
Digterens hår er en stor hvirvlet masse
Digteren går ud af badeværelset
og hen til sin diktafon nøgen
forbi vinduet
Digteren har igen siddet og læst i et blad i stedet for at gå på arbejde
Nu tager han diktafonen med sig tilbage til badeværelset forbi det åbne vindue.

Fløjen

Jeg skulle med min bror ud at se min nevø spille fodbold (1.hold), men han havde tabt sin iPhone i havnen, så jeg kunne ikke få fat på ham, og min nevø skulle ikke spille alligevel, fordi han havde været "ude".


Dagens sportshelt af i går:



Heine Fernandez, topscorereren, der kunne genkendes på tværs af stadion, der kunne genkendes på én pixel på skærmen, for sit røde hoved (se også Harry Redknapp).


Pff!

Oplyst

Mobiler er virkelig vor tids smøger. William Gibson har skrevet om, hvordan de definerer vores kropssprog i det offentlige rum:

She hung up before he could say goodbye. Stood there with her her arm cocked, phone at ear-level, suddenly aware of the iconic nature of her unconscious pose. Some very considerable part of the gestural language of public places, that had once belonged to cigarettes, now belonged to phones. Human figures, a block down the street, were no longer smoking. (Zero History, p. 103.)

De lyser oven i købet ansigtet op, ligesom når nogen tænder en cigaret, hvilket ser godt ud på billeder:


Chris Ware.


John Held, Jr.




Er du afhængig af din telefon?

• Er det første, du gør om morgenen, at række ud efter den? (Tjek.)
• Ligger du med den i sengen, før du sover? (Tjek.)

Jeg er. Nu vil jeg have en iPad, der er en mildere og rundere, mere dvælende nydelse, som at skifte fra cigaretter til pibe.


Desuden: Og man kan altid tage telefonen frem, når man keder sig, ligesom cigaretter. Find selv eksempler fra din hverdag.

Fælles luftrum

Der kom nogen og satte sig i båsen ved siden af – jeg var blevet for længe, fordi jeg løste sudokuer – og for ikke at virke, som om jeg havde lort ud over hele røven, brugte jeg for lidt papir. Og nu klør min røv.

Der er så lydt derude, det er som at sidde inde i orgelpiber. Jeg må have en radio derud. (Har jeg sagt det før? Ja!)


Gammeldags.


Nydags.

Mål og midler

Højdepunktet på min dag i går var, da jeg kørte ned i Kvickly og købte en brødrister.
Man kan lave al mad på en brødrister.

Svaret er: persille

Min datter smed min iPhone på gulvet, fordi hun var sur over, at hun skulle noget andet, og nu virker stikket til øretelefonerne ikke.

Men kan jeg blive sur på hende? Nej, det kan jeg ikke, for hun har diabetes.

Måske hvis jeg smed den på gulvet en gang til efter Obelix og bautastensprincippet?

Det er irriterende, for det ødelægger min dagsrytme. Hvad skal jeg nu have i ørerne, når jeg cykler omkring i bybilledet?

Det var fluen der fik mig

Der kom nogle linier af Kerouac, fandt jeg ud af, det var, på radioen forleden, der fik mig til at spidse øren:

In my medicine cabinet,
the winter fly
has died of old age

Og denne klincher:

Nightfall,
too dark to read the page
too cold

Der er flere her.

Også denne:

Black bird
no! blue bird!
branch still jumping

Et klassisk, slagfast poetisk billede.

Optagelsen (med Al Cohn og Zoot Sims) her.


Fra Chris Ware: Jimmy Corrigan: The Smartest Kid on Earth.

Det var på WFMU - tjek deres hjemmeside for livestreams, arkiver og podcasts.
De ligger også i iTunes under Radio > Eclectic
Og deres iPhone app er glimrende og gratis. Jeg sætter fonen til DAB-radioen hver morgen, så mine børn og jeg har noget at frydes over.

Jeg var simpelthen nødt til at smide, hvad jeg havde i hænderne – hvilket ikke gjorde så meget, for det var arbejde – og høre efter. Og tage noter.
Anede ikke det var Jack før bawetter.

Tid til at flytte II – det er kritisk

Vi er nødt til at flytte (vi har ingen plads og af flere andre grunde, jeg ikke kan nævne her for ikke at kompromittere min hemmelige identitet). Men alting er mindst kr. 5000 dyrere, det er en iPhone om måneden, der ikke kan trækkes fra.

Store atelierer for en slik, centralt beliggende i Beijing

***
Jeg hører, at der er billige atelierer i Beijing (efter boomet). Hvis jeg var single, ville jeg tage et år til Beijing og arbejde.
– Men du er ikke single, sagde min bror, da jeg mødte ham nede i bagelbiksen.
– Nej, men hvis jeg var, kunne jeg tage til Beijing et år og male og arbejde over nettet. Jeg skulle bare have netværk. Lyder det ikke spændende? Det passer ind med min drøm om kun at eje en laptop og et kombineret telt/hængekøje.

Efter sigende kan man begå sig nogenlunde på kinesisk efter et år. Jeg vil tror, det betyder, at man kan bestille nudler.


PS Jeg kan garanteret finde nogen, der gider tale engelsk med mig.

PS2 Det er min drøm, der aldrig bliver til noget. Gør nar, hvis I vil, af mig stakkels, fortabte midaldrende mand.


***

Herfra var det ned ad bakke

***
Jeg havde det så dårligt i morges, at jeg var nødt til at gå ud og løbe en tur. (Jeg har ikke løbet i to år.)

På en dag som i dag gælder det om ikke at tænke på, hvor meget jeg hader mig selv. (Og alting. Det hjælper ikke at gå i centret og ikke gide vente på betjening for at købe den iPhone.)

Ikke så snart forsøger jeg forsigtigt og med en vis succes at tilnærme mig min kone, før hun siger, vi skal have lejligheden på plads.

*

Der var en dame nede i Netto med et FCK-halstørklæde, der blev ved at kalde på sin søn Hjalte. Sjovt nok, mit barn hedder Kevin Keegan Michael Jordan Ronaldinho Tarzan Korak Gargamel Bilbo Grymland.

*

Jeg har ikke haft en produktiv periode i 6½ år og før det 7 år og før det 3 år.
***

Kære brevkasseredaktør, mit ægteskab er i kaffekrise

***
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle min kone, at hun laver dårlig kaffe. Hun idoliserer kaffe mere, end jeg gør, men hendes kaffe er middelmådig til skuffende – hun lader den stå og trække i stempelkanden et kvarter*), fordi hun glemmer den, eller laver filterkaffe, der er blah. Vi er begge to enige om, at Blå Irma er fint, men hvad skal jeg stille op? Jeg drikker selvfølgelig kaffen, når hun laver den, men det er uden glæde, kun for koffeinen, og uden den berusende sanselighed, jeg føler ved min egen kaffe.

Jeg tror, løsningen er at give hinanden en laber italiensk espressomaskine i julegave. Eller før. Jo før jo bedre. Der står et ægteskab på spil. Et ægteskab balancerer faretruende på randen af en kaffekop (se forneden).


*) langt ud over de af Klaus Meyer og den øvrige sagkundskab anbefalede fire minutter.


***

Jeg tålte ikke mosten

***
Alene i sengen tænder jeg lyset for at nedfælde disse ord

Jeg har drukket lidt (3 GT, 1 porter, ½ vin), og jeg har det ligesom jeg har røget den fede. Tankerne kører rundt i hovedet på mig. Jeg fryser om tæerne, fordi jeg har siddet udenfor i den danske tundra i klipklapper til kl. 01.30 morgen, sent for mig, jeg drikker aldrig og overvejer at holde op, men hvad skal man så gøre for socialt samvær. Jeg trænger til fisse. Noget så voldsomt. Sommeren er omme. Det var det. Som det plejer. Bitterligt kort. I morgen skal jeg op og vente på en IKEA-vogn. Mit liv bræmmer over med spænding og aktivitet.





Anmærkning: Fra i lørdags. Jeg nåede lige præcis ikke at postere dette indlæg, før naboen slukkede sit netværk. Det er svært at blogge under disse teknologisk begrænsede omstændigheder. Hvor mange grunde mangler jeg til at få en iPhone? Til gengæld har jeg nu indhentet denne sommers backlog. Hurra! Jeg kunne også bare lade være med at postere disse ikke-langtidsholdbare, sæsonafhængige intimnotater, men så sidder de bare dér i min lille dagbog. Og hvad så, kunne man spørge. Godt det samme, kunne man sige, og jeg ville være helt enig. Men hvad fanden, nu er jeg jo i gang.
***

Honningfælden - eller: En tur til suttetræet

***
Jeg kiggede ned og så en ungersvend sætte et bordfodboldbord ud i gården. Så gik han væk med sin kæreste i hånden. Det lignede en symbolsk handling. Han vinker farvel til sin sidste fornøjelse i livet og starter et nyt kapitel. Ikke at jeg ikke forstår ham.

Så listede jeg midaldrende mand i krise ned og tog fodboldbordet og satte det i mit kælderrum, for jeg har ikke plads til det. (De var meget venlige og gav mig også skruerne og hentede boldene til mig.)

– Hvor var du henne? spurgte min kone.
Jeg stod midt i falaflerne, da jeg påbegyndte min redningsaktion.

*

Jeg fandt også en kæmpe gammel radio fra 40’erne eller 50’erne. Den har jeg stillet til aftørring.

Maskespil

Jeg kan ikke klare presset ved at være mig, så det er rart at være en anden.

John Starks spillede bedre med maske (end før han brækkede næsen). Petr Cech ved jeg ikke noget om.

Jeg er ligesom ham der er mere liv i til kostumeballet.

Men bag min klovnemaske græder jeg.

Jeg vil have en sej mexicansk brydermaske, og i den vil jeg optræde for publikken og flyve gennem luften – og triumfere over den største af alle skurke: mig selv.



Okay?

Flyt frit

Man hører tit om, hvordan folk (som min kones morfar) i gamle dage flyttede lejlighed hele tiden. F.eks. hvis de ikke gad male, flyttede de bare. Sådan er det ikke mere.

Jeg kommer også tit til at tænke på den unge Isaac Bashevis Singer, der flyttede fra det ene lejede, møblerede værelse til det andet kun iført sin kuffert og rejseskrivemaskine. Det kan man til gengæld godt nu, hvor man kan have det hele på sin laptop og ikke behøver flytte rundt med 7 mælkekasser grammofonplader.

Jeg fantaserer fra tid til anden om ikke at have nogen familie og leve huslejefrit med min laptop og et af de her skidesmarte telte der er en hængekøje eller omvendt.

Drengen med guldblazeren

Tre år efter festen fandt jeg i inderlommen af min blazer en fladtrykt chokoladecigar, jeg vandt for bedste festtale.

Forrige lørdag fandt jeg i samme lomme mine seje røde solbriller, der blev væk i sommer.



Så I kan nok forstå, jeg ikke har den på for tit.

•

Jvf. også:

Drengen med guldbukserne


Gammelpots vadsæk


Pelles næb


= tre uudtømmelige sække/overflødighedshorn, freudianske vulvaer.

Mandejammers forbrugerguide

Jeg ejer 4 næsehårstrimmere. Den ene er gået i stykker, og jeg kan ikke finde de 3 andre.

Jeg kan ikke blive ved med at købe nye!

*** Melissa næsehårstrimmer, kr. 25 hos Punkt 1

Jeg købte den sidste lige før jul: En helt ny næsehårstrimmer, og nu er den også blevet væk. Jeg har kun brugt den én gang.