***Jeg hader at sætte mig ud på sådan en række fælleslokummer, der deler luftrum, og lave tyndskid med et rabalder, som at hive proppen ud, en analeksplosion, og så opdage, at der sidder nogen ved siden af, på den anden side af væggen, ikke en meter væk, som forsigtigt trækker et blad af rullen.
Som i dag.
Andre gange sidder man selv derude, når folk sætter sig ind. Skal man så sidde helt stille og vente på, at de går før en, eller bare tørre sig og skynde sig ud før dem? Rør man sig, kniber de.
Jeg er ked af at hæmme nogens flow og overvejer at opstille radioapparater i alle kabinerne, så man i det mindste kan overdøve bevægelserne og foregribe ubehagelige overraskelser (sand altruisme). Eller synge som Caruso.***
8 kommentarer:
Ååh, hvor jeg kender det! Jeg plejer altid at holde mig til folk er gået. Det er simpelthen RØVfrustrerende!
Sådanne toiletforhold har sikkert været medvirkende til, at mere nymodens campingvogne har fået WC! Hvilken skøn morgenstund kan ikke spoleres, når campister sidder side-om-side og afleverer gårdagens "opsamlede" lort, mere eller mindre larmende samt stinkende. End ikke de mange stankelben, natsværmere m.v. kan aflede opmærksomheden :-D
Det er et helvede.
Halløj ... HNG står der på illustrationen ... Nu ved vi så, hvad Hovedstadens NaturGas i virkeligheden er.Nu vil jeg fremover tænke på Mandejammer og larmende tyndskid, hver gang jeg får min regning fra dem.
HNG!
Det værste er, når man ved, at man kender den derude - ikke mindst, hvis man ved, den anden derude også kender én. Oh at åbne døren og hilse på ham, man spiste frokost med.
Ganske rigtigt. Godt observeret. Her er absolut anonymitet bestemt at foretrække, især hvis et hurtigt tilbagetog er påkrævet.
PS Og jeg kan også godt undvære den gætteleg, der som i dag kan forekomme, når man ved en hurtig kønsfordeling og lign. kan indsnævre kredsen af kandidater.
Send en kommentar