På trappen

***
Jeg kunne lugte hendes parfume, mens hun fortalte mig om gud i hendes kunst. Et fnug fra min cigaret hvirvlede ned og satte sig i hendes hår.

Lillian Roth & Richard "Skeets" Gallagher. Jeg ved ikke, hvad de døde af.

Baggrund: Jeg var holdt med at ryge mine sparsomme smugsmøger, fordi jeg følte mig som et udstødningsrør, men nu er jeg kommet til at købe en pose rulletobak.

Baggrund 2: Kvinden, i hvis hår askeflagen satte sig, stod selv nede på pladsen og røg i solskinnet. Så hun er altså ikke helt uskyldig, eller pletfri, eller uvant med at blive brugt som askebæger, vil jeg skønne.

Lucille Ball døde af noget rygerelateret. Desi Arnaz (hendes mand) døde af lungekræft.

Bonusihukommelse:
Jeg kan huske, at jeg sagde til min mor, at rygere var venligere mennesker, fordi de altid var parat til at give en smøg.
– Pjat, sagde hun.

Det er ligesom den der med – og jeg ved ikke, om det var mig der fandt på den, men jeg har i hvert fald sagt det – at rygning kan redde liv, i det tilfælde at man f.eks. var blevet kørt ned, hvis man gik over gaden, i stedet for at blive stående på fortovet, fordi man skulle ryge en smøg. *)
– Tsk, sagde min mor og rystede på hovedet. Hun har aldrig kunnet se fascinationen.

– Narresut, sagde hun og bebrejdede sig selv, at hun ikke gav mig bryst længe nok.


*) Underforstået at man tager en pause og nyder en cigaret i stedet for at haste af sted, men det er jo nok et noget selvtjenende argument.


PS Nu føler jeg mig som et udstødningsrør igen. Hvor åndssvagt.
***