fredag den 12. september 2008

Hjælp dig selv

***
Jeg spurgte min gamle lærer, den internationalt anerkendte jazzmusiker, der var i byen, hvad jeg kunne gøre for ikke altid at skulle lave kedeligt arbejde.

– Det kan jeg ikke hjælpe dig med, sagde han, jeg har altid kun lavet det sjove.

Det er, hvad, over 10 år siden nu, og det er ikke blevet bedre. Jeg har flere børn og mere arbejde og mindre tid til mig selv.



For et par år siden var der en dame herude, der var ved at skrive hans biografi. Men jeg kunne i virkeligheden kun genfortælle de historier, jeg havde fortalt hende over telefonen – om dengang han roste mig for et trommesæt, jeg havde lavet af Twinings-tedåser, f.eks., og andre ting fra da jeg var 10 år gammel. Er det det hele, sagde hun. Jeg sagde, hun ikke skulle være kommet herud.
***

7 kommentarer:

Unknown sagde ...

Årh hvad, sådan en dåse kan jeg huske fra min barndom! Dem har jeg ikke set i lang tid.

Mandejammer sagde ...

Jeg havde hele sættet!

Mandejammer sagde ...

Earl Grey
English Breakfast
Darjeeling...

Unknown sagde ...

He, jeg husker den som noget mystisk og tiltrækkende der stod højt på en køkkenhylde i mine forældres køkken.

Mandejammer sagde ...

Husk at blive hængende: Næste uge bringer jeg Bjørn Wiinblads Irma-dåser!

Unknown sagde ...

Bare det ikke er Bjørn Wiinblad platter - så projektil-ørler jeg... :-)

Mandejammer sagde ...

Det er en aftale.