Gammel skik

Bemærk i dette klassiske danske maleri, at det kun er kvinder og børn, der danser. At danse om juletræet er umandigt. Hvornår holdt mændene op med at sidde inde i salonen og ryge cigarer?



Endnu et led i den almindelige infantilisering af den moderne mand.

Tzching! Tzching! Tzching!

Julegaver i miniformat

På denne tid af året mindes jeg altid en historie, jeg hørte på radioen engang. Det var en gammel dame, der fortalte. Da hun var barn, var hendes forældre meget fattige, og der var ingen måde, hvorpå de de kunne give hende det, hun ønskede sig. Men juleaften fik hun det alligevel altsammen: hendes far havde lavet det til hende "i miniformat".

Den første jul efter mine forældre blev skilt, gav vores far os seks Muppet-krus til deling. Man kunne få dem i Irma til 29,95, havde jeg set. Min storebror tog Fozzie og Kermit, jeg tog Animal og Gonzo og min lillebror fik Rowlf og Miss Piggy.



Kildelink.

Året efter fik jeg en vaskeklud og et fingerhåndklæde med mit stjernetegn på, som Bente havde købt, uden tvivl.

Intet forandrer sig

Fra Retronaut (nederst), en glimrende side. En af de bedste ting ved nettet er alt det gamle lort, der kommer frem igen (fra historiens tilstoppede kloak, om man vil).

Harold Lloyd flipper fuglen

***
Det er lidt sjovt: prøv at se Harold Lloyd give fingeren i denne film fra 1928:


Speedy (1928).

Den ædle Donzo N. var så god at låne mig sit luksus Harold Lloyd-bokssæt (The Definitive Collection), og det er faktisk sjove film, man sagtens kan se hele familien. Smukke restaureringer af gode kopier. Prøv lige at se gråtonerne i dette skud af Brooklyn Bridge:



Speedy har mange gode gadebilleder fra det gamle New York, her Coney Island:



Det gode ved stumfilm er, at man kan snakke samtidig, uden at det gør noget (f.eks. kan man diskutere det, man ser på filmen). Brillant.




Jeg sværger: Efter jeg har set filmene i dette bokssæt, vil jeg aldrig mere købe billige lortekopier af gamle film, bare fordi de er billige. Jeg har to samlinger Chaplin-film fra TP (kr. 25), hvor hovederne er skåret af og tonerne er helt udvaskede. Aldrig mere! Slut nu! Donzo N har omvendt mig den til den sande videotro. Nu tilbeder jeg i de templer, hvor de sande videoguder bo.
***

Hovedfuld

***
Hele familien har fået lus. Jeg sidder med hele håret glattet ind i silikone, og det får mig til at tænke på: er det en af grundene til, at folk gik med hårolie i gamle dage, fordi lusene måtte lukke åndehullerne eller evt. helt holdt sig væk?



Og så glæder jeg mig til, de opfinder en nanokur mod de bæster eller gensplejser mariehøner til opgaven.


Se efter her:

Tony Millionaires Maakies, en visionær serie som jeg flittigt har gengivet fra på det sidste. (Klik og forstør.)
***

En tosset idé

***
Da jeg var ung og tidligere, var Ødipus-komplekset noget, der blev taget alvorligt. Men hvilket bevismateriale lagde man egentlig til grund for denne teori, der er ret underlig, når man tænker efter – og også ved første øjekast i øvrigt?

Man er jo oven i købet biologisk programmeret til ikke at have lyst til at have sex med sin nærmeste familie. Og godt for det.

Jeg har f.eks. aldrig tændt på min mor.

Så teorien kom selvfølgelig fra Freud, men hvad lagde man ellers til grund for den, andet end at han sagde det? Ét eneste græsk sagn og Lille Hans? Hvad er der ellers?

Og så er det meningen, at det skal gælde for alle. Sikke en idé!


Billedet t.h.: Freud og hans mor
***

Æstetisk uvenner

Fra linernotes’ene til Morton Feldman: For Philip Guston:

Feldman var ven med Guston og dedikerede flere af sine kompositioner til ham, men da Guston holdt op med at male abstrakt og blev figurativ, opfattede Feldman det som "æstetisk forræderi" og "deres venskab tog skade". Sådan var det altid engang, at folk blev uvenner over æstetik. Hvorfor er det aldrig sådan mere? Eks.: John Kørner til Tal R: – Jeg vil ikke være din ven mere, fordi du maler abstrakt!