Ikke bare det, men…

Det er utroligt, snørebånd kan være så ens, at de knækker inden for en uge af hinanden.

Skrev jeg, før jeg gik hjem, hvor jeg skrev:

Nu er min anden fortand også gået i stykker. Jeg fik lige den første repareret sidste uge. $$$, og jeg har et bryllup næste uge.

Udskiftninger

I dag var jeg hos tandlægen for at få fjernet min sidste sorte plombe, og bagefter skulle jeg til møde for at diskutere min lønnedsættelse.



PS Jeg fik "forårsrabat" hos tandlægen.

Flere hovedpiner VI

Min datter (13) har smidt sin telefon og sin cykel og sine nye, dyre sportssko væk.



Nu mangler hun bare at smide laptoppen på gulvet.

Det er en katastrofe

Vi skal til at flytte, og der er ingen vej uden om det nu rent moralsk. Der skal bare en signatur på den stiplede linie, så er kanonen kørt i stilling til at skyde min fremtid i sænk. Så kommer der forandring, hvis jeg må have lov til at sige det på den måde. Vi skal flytte, det er uundgåeligt, vi er nødt til det af alle mulige gode grunde. Men vi har ikke råd. Nu vil jeg aldrig mere synge og danse og le. Altid vil mine tænder være bidt sammen, og jeg vil skule bistert og ængsteligt mod alle, jeg møder på min vej. Jeg ved ikke, hvor pengene skal komme fra. Jeg kan ikke arbejde mere, end jeg gør, og min kones arbejde holder op om tre måneder, og hvad så? Og hvad så? Så smider vi forsigtigheden overbord, for vi skal ikke glemme at leve, åh ja, leve.


- Posted using BlogPress from my Nexus One phone

Tid til at flytte II – det er kritisk

Vi er nødt til at flytte (vi har ingen plads og af flere andre grunde, jeg ikke kan nævne her for ikke at kompromittere min hemmelige identitet). Men alting er mindst kr. 5000 dyrere, det er en iPhone om måneden, der ikke kan trækkes fra.

Jeg skal have gjort noget ved de ledninger

***

(Ikke-iscenesat foto)

Her plejede min kortbølgeradio at stå med en stak vigtige papirer ovenpå. Nu har jeg sat den ud under vasketøjskurven. Så kan den være dekorativ dér. Jeg kunne aldrig få den til at virke.

Det gode ved vigtige papirer er, at hvis de står en 6 mdr., er de ikke vigtige mere.

Jeg tænke på, om man kunne tage en spand og lægge alle ledningerne op i, eller om det ville udgøre en brandfare.
***

Nu skal det være

Jeg har bestemt mig for at få et par nye briller. Dem jeg har er syv år gamle. Jeg kan dårligt se noget med dem på mere, fordi mine øjne har forandret sig (blevet slappe i musklen, som optikerdamen sagde – slapt som alt midaldrende), og der røg også en flig af stellet, da jeg strakte mig bagover i kontorstolen engang og tabte dem ned på betongulvet (dog ingen tape på endnu).

Briller er pissedyre, kr. 4.000-5.000. Jeg hører, man kan få dem billigere i Malmø, men så skal man dérover, og jeg kan godt lide min gode, gamle københavnske brillemand, der giver personlig service og husker mit navn.

Så jeg tror bare, jeg tager mig sammen og tager derind og bestiller et flippet par i en frygtelig ruf.

Kviksølv ud!

Jeg har bestilt tid hos tandlægen for at få fjernet mine gamle kviksølvsplomber. Først fjerner hun dem i den ene side, siger hun, så dem i den anden side, for at jeg stadig skal have en af siderne at tygge med i de følgende dage.
Så jeg bliver vel nødt til at bestille en tid til, nu jeg er i gang. Hmm...
Jeg har ikke engang spurgt, hvad det koster.

Man må så sandelig lide for skønheden.




Bemærk: Den unge dame på billedet her har ingen skæmmende sorte plomber.


Fodnoter
Det får mig til at tænke på de gode gamle firsere, eller var det halvfjerdsere, da Simon Spies giftede sig med Janni og insisterede på, hun fik fjernet sine plomber.

Jeg er også træt af, at børnene refererer til dem som ”huller i tænderne”. Det ligner det måske, men det er altså fyldninger, som jeg tålmodigt forklarer dem, selvom de ikke tror mig.

Min lillebror har fået sine fjernet. Han siger, man kan mærke forskellen bagefter. Så jeg har noget at se frem til.
Han siger også, at han kan kurere mine åreknuder og min xantholasma med akupunktur og propolissalve. Det glæder jeg mig til at se.

Læs mere om plombefjerning her.