Kærligheden er det største af alt, undtagen f.eks. et bjerg

Han valgte at tage i sommerhus med sin
eks og deres venner og lå om
natten og lyttede til hende og
hendes nye kæreste have sex bag
de papirtynde vægge.

3. akt, scene 2

I min genindspilning af Repitilicus, som jeg omdøber Reptilicon©®™ for at undgå copyrightproblemer*), skal uhyret stoppe op og drikke af den store Tuborg-flaske.


*) Alternativt Reptilimus©®™. Eller Reptilipus©®™. Eller Reptilikurt©®™.


En monstergod idé.

'Suttefest'

Fra sidste års hippiekulturbegivenhed i udlandet, 5. del

En flok af fyrene forsvandt med den enes ukrainske kæreste (tobakstænder, matroskasket fra Sortehavsflåden, muntert sind).
– De er ude at have en suttefest, sagde kuratoren bittert.

Han har de længste hår på næsen, jeg nogensinde har set på et menneske.


Hvis du er til billeder af sømandsliv, ignorer da dette indenterede kranium og gå til Sailor Junkers.

*UPDATE 1. juni: Jeg fandt det perfekte billede:


Jason Eskenazi: Young Sailors Club, Kostrama Russia, 2000 (fra fotobogen Wonderland: A Fairy Tale of the Russian Monolith).

Kronen på værket - hvori jeg undersøger kønnenes surhed og foreslår mulige ruter at tage

Af litteraturhistorien kan jeg udlede, at jeg ikke er den eneste, der synes, hans kone er skrap.

Her er fra Canterbury-fortællingerne:


Det er det gode ved litteratur, at den kan formidle sindsfæller på tværs af tidens afgrund.

Illustrationen til fortællingen ser sådan her ud:


Illustration af H. Lawrence Hoffman.

Den stærkt nærsynede gamle idiot af en mand har ladet sin unge kone klatre op i træet ved at bruge hans egen ryg som trappestige, mens han stod på alle fire, og nu sidder hun deroppe og boller med troubadouren.
– Hvad laver du deroppe? kalder han. – Hvad er det, jeg kan høre?
– Ikke noget, min elskede mand, jeg gnasker bare pærer.

Eller også er det:

– Hvad er det, mine gamle svage øjne kan se? Sidder du ikke deroppe og boller troubadouren?
– Nej, nej, siger konen. – Du kan ikke se noget, du er blind!
– Åh gud nej! råber den gamle. – Hjælp, jeg er blind!
– Lige et øjeblik, så skal jeg være der, griner hans skamløse kone. – Kommer straks! Hoho!


Mere eksplicit rendering ved Ludmilla Balfour.


Jeg tænkte på den, da jeg kiggede på O.L. Kirkegaards tegning i Albert:


Tegningen er noget pjat, fordi skomageren jo faktisk godt kan nå Albert med sin stok. Noget lignende ses tit på film, når en flygter op af en stige. Tsk-tsk.


Noget oppe i et træ, man ikke kan nå – det klassiske billede på misundelse.


Se også bilag 1.


Forskerne fører det tilbage til den bibelske beretning fra Edens have med Kundskabens træ selvfølgelig.

Hvad sad der i grenene på Ask Yggdrasil? Aner det ikke.

Da jeg var lille, sad min storebror og hans venner oppe i træet i baghaven og gjorde nar ad mig, fordi jeg ikke kunne kravle derop og banke dem. År efter øvede jeg mig i at kravle derop, når de ikke var der. Der var fuglereder og interessante former i knoldene på poplen, for et sådant træ må det have været. Man kunne tage tegneserier med derop. Jeg drømte engang, at de knoldede grene var engle, der spredte vingerne ud bag sig (ligesom den gamle skulptur ved Kastrup Lufthavn):



Men hvorfor er det, koner synes, de skal være så skideskrappe? Hvorfor vælge at være sur? Tag min kone f.eks., hun synes, kvinder, der taler med pivestemmer er ynkelige. Men hvorfor ikke bare tale pænt? Tal sødt, er det sexistisk? Jeg får altid at vide, at jeg skal tale pænt og at jeg lyder skrap og sur. Gør jeg det samme? Jeg skal lære at være mere Barry White. Det værste, en mand ved, er en sur kone. Og det værste, en kvinde ved, er en nærig og doven mand. Man kan ikke vinde, og der er ingen udvej.

• ANSVARSFRASKRIVELSE: Min skat, hvis du nogensinde læser det her, jeg tror ikke, du er værre end andre koner. Det er bare mit forsøg på bred humor. (Er det den tid på måneden igen? Jeg ved det ikke. Jeg har ikke turdet spørge, og jeg glemmer altid, hvornår det sidst har været. Godt det samme.)

Note 1: Svaret på gåden "Hvad vil kvinder helst have?" (i "Konen fra Bath's fortælling") er
"magt over mænd" (indirekte citat.)

Note 2: En dendrofil er en, der elsker træer.

Bilag 1

Her er ræven igen. Den er altid ude efter noget i et træ.

Far out

***
Min kone og jeg taler ikke sammen. Vi skændes om morgenen, og når hun kommer hjem om aftenen lader hun som om, intet er hændt. Og jeg er skidesur hele tiden. Jeg går for følelsesmæssigt lud og koldt vand her. Jeg kan ikke tage presset mere.
Hvor kærlighedsløst kan et ægteskab være? Sikkert mere end det her. Det er ikke værd at finde ud af.

I morges var jeg ved at sms’e hende og sige: Jeg savner dig, og noget andet jeg har glemt nu. Jeg ville ønske, jeg kunne huske det, det var dybfølt.

I aftes sagde hun et eller andet til børnene om "jeg havde en kæreste det…", og det irriterer mig. Hendes gamle kærester rager mig en skid, hvis jeg får kærlighed nok, men hvis jeg ikke gør, bliver jeg bitter ved tanken om, hvor hengiven hun ville være ved andre, hun kunne være mindre sikker på, når hun var nødt til at gøre noget ved det. Jeg er gammel og udtrådt. Hun hører mig ikke, hun ser mig ikke, jeg er bare baggrundsstøj.

Hvor gammel skal man være, før det hele er for sent? Rundt regnet nu, når helbredet skrider og man ikke har nogen prospekter til andet end mere af det samme.

Man har kun det ene liv, og mit er tabt på gulvet. Intet har jeg udrettet, intet er jeg blevet til, og det, der er allervigtigst for mig, negligerer jeg. Mine børn er snart så store, at de ikke gider at have noget at gøre med mig mere, og i mellemtiden ignorerer jeg dem, så godt jeg kan.

Jeg er en utilstrækkelig, ufuldbyrdet gammel nar og far.

Hvor er det hele sørgeligt, jeg burde gå på bar, for jeg har intet svar.
***

Slibrig samtale

***
Min ven rockstjernen fortalte mig engang, at hans trommeslager havde haft en drøm, hvor et nyfødt barn sad fast på hans pik, og han kunne ikke få det af, lige meget hvad han gjorde. Nogle år senere genkendte jeg trommeslageren til en havefest og gik hen og sagde: – Jeg havde en drøm, hvor et nyfødt barn sad fast på min pik, og jeg kunne ikke ryste det af.

Han sagde ikke noget, men vendte mig bare ryggen. Jeg troede, han ville synes, det var morsomt eller i det mindste godt husket. Min ven 2Mason, der var med, sagde: – Det er den slibrigste samtale, jeg nogensinde har hørt.

Han havde nok ret. Jeg var i noget ængsteligt humør den aften, fordi min kone havde sagt, at hendes gamle kæreste ville være til festen. Det var han så ikke alligevel. Jeg kan ikke engang huske, om hun var der. Hun skulle komme sammen med nogen andre.

Hun kom hjem om morgenen og sagde, hun havde tabt sin vielsesring i vandet, da hun var ude at bade. Vi havde ikke været gift så længe.


Baggrund: Jeg var skæv igen. Vi varmede op hos 2Mason ude på Amagerbrogade, og spørg mig ikke hvorfor, jeg synes vi skulle køre fra en af hans andre venner på cykel. Det har naget min samvittighed, og hvis jeg nogensinde kommer i AA, vil jeg sørge for at give ham en undskyldning.


Morale: Folk er ikke nødvendigvis interesseret i at høre noget, du har at sige, bare fordi du kan huske det. (Henvisning til tidligere historie om irriterende forfattertyper, der blærer sig med deres hukommelse.)
***

Min dansetime

***
Jeg fik en gratis dansetime*) på The Fred Astaire Dance Studio, og tog derover sammen med min kone, selvom det egentlig kun var for én person, men det fandt jeg først ud af, da jeg kom derover.

Danselæreren havde hagehul og havde været med i Saturday Night Fever.
– Dig, sagde han til mig.
– Ja?
– Du skal lære at stå stille.

Det havde jeg aldrig tænkt på, at jeg ikke gjorde. Men siden da har jeg, hver gang jeg er kommet ind til et selskab, været den, der var bedst til at stå stille. Ingen flagren her. Helt stille har jeg stået og set de andre vride sig. Det giver et vist overblik.

– Synes I, John Travolta var en god danser? spurgte han.
– Ja, klart, sagde jeg.
– Det var han overhovedet ikke, sagde læreren.

Derved mente han, at Travolta ikke var rigtigt skolet, men jeg hævdede, at han havde en særlig medfødt bevægelsessans, der gjorde ham brillant, også i Pulp Fiction.

– Vis mig, hvordan I danser, sagde han, og så tog jeg min kone i mine arme, tæt, og trippede rundt.
– Det ser meget rart ud, sagde han, – men I gør det ikke rigtigt.

Så tog han min kone og svingede hende rundt.
– Du skal stikke dit lår ind mellem hendes ben, sagde han, – så er det dig, der bestemmer.
Og så gjorde han det på min kone og svingede hende rundt noget mere.
Jeg havde lyst til at pande ham en.
Bagefter sagde han til mig: – Det tog du pænt.

Vi var også med i noget salsa og merengue med de andre prøvetimekursister, og det var meget sjovt, men jeg fik aldrig min soloundervisning. Danselærerinden i pailletter så bare bittert på mig og gik videre.

*

Jeg har groft sagt ikke danset, siden jeg mødte min kone.


*) Bagefter ringede jeg tilbage for at sikre mig, at det var et rigtigt sted og ikke bare nogen, der ville røve vores lejlighed, mens vi var ude.
***

Italienske pizzamænd flirtede skamløst med min kone

***
Jeg sagde et eller andet åndssvagt, og så sagde min kone: – Der kan I bare se, hvor jaloux han er.

– At der er nogen andre mænd, der godt kan lide mor, betyder jo bare, at du har en lækker kone, sagde min datter på 11.

Og det kan hun jo have ret i. Men min pointe var en lidt anden.


***

Lost Weekend

Jeg er skidesur over, at hun bare skrider. Tid til at tænke! Jeg ved, hun skal til fest i aften, og i går var hun garanteret også ude. Hold kæft mand, jeg kaster op. Hvorfor skal jeg finde mig i det her?

Jeg overvejer, om hendes taktik er at gøre mig så sur, at jeg ikke gider det her lunkne, lumpne ægteskab. Lad os sige, at hun bruger sin tænkepause på at bolle en eller anden stodder (det er nemt for en kvinde, hvis det er det, det handler om, det er klart), hvad skal jeg så gøre, finde mig i det?

Fuck.

Det er det, der ligger omme bag ved dagens kølige fokus. Jeg har været meget vittig og præcis, som en mand der bruger sin tid på skafottet godt.

Jeg kan ikke stole på hende.

Hold det grønøjede uhyre stangen

Jeg er fuld af vrede og jalousi.

Jeg tænker på, hvor irriterende min kone er, nu hvor hun er ude at more sig og have plads til sig selv.

– Hvis det er dig selv, du leder efter, sagde jeg, behøver du ikke gå så langt.
Som om det betød en skid.

Jeg ved ikke, hvad jeg har lyst til mere. Hvad, skal jeg bare sidde og vente på, at juryen kommer ud med sin dom?

Tanken om, at min kone er ude at realisere sig, driver mig til vanvid. Jeg har ikke lyst til at sove, det gør det bare værre.

Jeg tror, jeg ser en dårlig tv-serie.

Gammel kæreste

Jeg stoppede op og skrev det her på vej hjem fra julefrokost kl. 02:30 natten til søndag med en stor pose udrukket sprut over skulderen (jeg drak værtens først, jeg skulle bare være sikker på, der var nok. Jeg kom i tanke om posen, lige da jeg var kommet ud af døren, og måtte ringe på og gå ind og hente den ude på altanen i nøjsomhedens navn).


Jeg tænkte en overgang på: Skulle jeg ikke kontakte min gamle kæreste ligesom i High Fidelity, men så tænkte jeg: Fuck det, har hun ikke fucket mig rigeligt over?
Hun lå og kneppede med en anden, som jeg kendte, i et tomandstelt. Er det ikke nok?

Hun ser godt ud endnu.

Kriminalstof – det er farligt at gå udenfor og også at blive hjemme

Jeg kan godt lide at læse Politirapporten i FrederiksbergBladet, fordi det er de samme forbrydelse, der bliver begået hver uge: Tricktyve der kommer ind i gamle folks lejligheder og stjæler deres penge, gamle folk der bliver bestjålet, når de har været i banken og hæve penge til hele måneden og lægger dem i kurven på rollatoren, div. taske- og lommetyverier og unge mennesker der stjæler hinandens mobiltelefoner. Det er der noget betryggende i.
Men det ville være interessant (og mere socialt retfærdigt, tak), hvis de også begyndte at skrive om folk der bliver taget i at snyde i skat, direktører der aktiesvindler og andre af den slags "hvidflips"-forbrydelser, der sikkert er mange af på Frederiksberg.

Genindspil Reptilicus

Som de fleste folk efterhånden ved, er Reptilicus verdens dårligste film – og den er dansk. Derfor er tiden nu moden til at genindspille den med et fedt computergenereret monster (á la det i The Host). Kun titlen bliver tilbage, alt andet skrottes.

Og når man har gjort det, kan man lave Olsen Banden Kung-Fu, hvor de flyver gennem luften og sparker røv. Skidegodt, Egon! Kapow!

Hvis der er nogen, der kender nogen på Nordisk Film eller Egmont, så ring og giv dem denne idé.

Drømmemand 04:30

Jeg drømte at min kone
bollede Brad Pitt
lige foran mig
Han sad i et blad
som en parfumeprøve
og forsvandt så hurtigt
som han var kommet.

- Kan man blive gravid af det, spurgte jeg.

Jeg ville følge op, men kunne ikke,
når det kom til stykket,
mistede lysten,
selvom der var varmt og vådt.

*

Jeg vågnede badet i sved!!!
Hvad betyder det?

*

Han er da ikke noget særligt.
Skulle det være noget særligt,
tænkte jeg.

Jeg bliver ved med at vende tilbage til de samme ting (som i en feberdrøm)

Det her med hele tiden at vende tilbage til de samme ting – i mit tilfælde, hvor træt jeg er af mit arbejde og mig selv og min manglende gennemslagskraft og sågar min kone gennem mange år – får mig til at tænke på en bog af Richard Brautigan (Sombrero Fallout), hvor han prøver at fortælle en historie, men den kommer ingen vegne, der kommer bare nye lag på som i en ond drøm, og han bliver ved med ved at vende tilbage til, at hans kæreste er gået fra ham og hvor pinefuldt det er at tænke på, at hun ligger med en anden.

Richard Brautigan var en glimrende forfatter. Han skrev historier, der var fyldt med ideer, i små, koncentrerede afsnit, og det var ikke altid, der var en sammenhæng anden end ham selv. Hans kendteste bog er Trout Fishing in America - prøv lige at oversætte den titel.

Richard Brautigan blæste sin hjerne ud med et jagtgevær i 1984.