Viser opslag med etiketten Carroll Dunham - fallisk krigsmand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Carroll Dunham - fallisk krigsmand. Vis alle opslag

onsdag den 12. januar 2011

Hvad jeg ellers laver


Hvad laver jeg ellers?

Jeg ser en del Veetle, det er min mest besøgte side, mest tv-serier – The Office (US), Weeds, Penn & Tellers Bullshit, Entourage, når de er der, de kommer og går – fodbold og nye film, så man slipper for at se dem i biffen. (Det har jeg gjort siden i sommer, da min nevø viste mig, hvordan man hacker VM-kampe og advarede mig om, at man kan spilde en del tid derinde.)



Når jeg er træt The NYT, går jeg over til The Guardian, fordi jeg bliver deprimeret af amerikansk politik, og deres dækning af WikiLeaks er bedre (jeg er fuldstændig hypnotiseret af alt det med WikiLeaks og Assange, det minder mig om en gammel William Gibson-roman, al den vægt og alt det pres, der kommer ned på én person. Jeg kan godt lide Umberto Ecos [han er altid skidegod] begreb "sousveillance", undervågning, om at borgerne overvåger staten nedefra.)

Avisen havde også et godt link til en side med private optagelser fra gamle kassettebånd fundet på loppemarked.



Jeg har en kasse dvd'er, jeg har lånt af Donzo, liggende ved siden af sengen, men jeg får dem aldrig set. Min kone og jeg er nær færdig med Deadwood og The Shield og The Wire og er begyndt på Curb Your Enthusiasm, sidste sæson, men vi får aldrig set dem, fordi hun sætter sig til at se Ashton Kuchner- eller tilfældige film på fjernsyn eller er træt eller vi har skændtes, og hun vil ikke have, at jeg ser dem selv, for så føler hun sig udenfor. Det er sygt. (Selv vores videokigning er dysfunktionel.) Jeg er ved at dø for at se dem færdig! Jeg tror, jeg bare ser dem og så lader som om, at jeg ikke har gjort det. Det er nok det nemmeste.



Så har jeg efterlyst og fundet en god film-podcast: Elvis Mitchells The Treatment på KCRW (gratis på iTunes). Han kan være temmelig irriterende, men han har de bedste gæster, på det seneste f.eks. Russel Brand, en af verdens bedste snakkere, som jeg finder yderst grinagtig og stjæler replikker fra (pseudofilosofi, der imponerer damerne og får en til at virke følsomt alvorlig), og Lena Dunham, der er aktuel med Tiny Furniture. Jeg er så gammel, at hendes far, penismaleren, er et af mine idoler.

Det er rart at have noget i ørerne, når jeg cykler på arbejde og alligevel ikke kan læse en bog.



Mange af de populære TED Talks er også gode, men det er videoer. Jeg plejede at se en igennem på vej hjem i bussen efter at have afleveret min datter i skolen og følte mig forfrisket med en god ide i en lækker indpakning.

David Byrne henviste til Talks'ene på sin mailingliste. Hans foredrag om betydningen af koncertstedets dimensioner for den kompositoriske proces er ret godt.



tirsdag den 21. april 2009

Dårlig vane, dårligt tegn

***
Jeg er begyndt at kritisere min kone foran børnene (for små ting, når hun ikke er der). Godt jeg ikke er alkoholiker: – Din mor elsjker mig ikke længere ...



Godt jeg ikke er skilt ligesom mine forældre:
Min far: – Hun bollede med ham.
Min mor: – Jeg kunne aldrig stole på din far.
***

mandag den 25. august 2008

Falliske malerier

***
Jeg opdagede, at jeg havde genopfundet, hvad Carroll Dunham havde lavet i årevis – siden de tidligere firsere.


Falliske og lign. malerier.

Jeg kan bedre lide hans tidlige, mere akavede malerier, hvor figuren kæmper mod baggrunden. Som her:


Fourth Pine (1982-84) (udsnit).

I det hele taget kan jeg tit godt lide kunstnere, lige før de lægger sig fast på deres endelige stil, mens de stadig søger.


Dunham selv i 2005. Man bemærker, at han bruger farver fra Guerra Paint.
***