Også mig

Jeg gik til lægen pga. rød pik.
– Men der er altså ikke noget at se nu, sagde jeg, – så der er ikke noget at vise dig.
– Det er jeg glad for, sagde hun.
– Også mig, sagde jeg.

Fuld udstrækning

Den korte

Jeg har lige haft en samtale nede på gaden, der gik sådan her:
– Hvidovre.
– Hvidovre.
– Hvidovre.



Den lange

Mens jeg parkerede, var der en englænder og en anden, der øvede sig i at sige Hvidovre og kom til at vælte en masse cykler, og på vej over gaden sagde jeg: – Hvidovre.
– Hvidovre, svarede den ene.
– Hvidovre, svarede den anden, bedre end de havde sagt det før.

Jeg har en umådelig myndig røst.




Den ekstremt lange

Tusmørket var faldet på og juleguirlanderne lyste over indkøbsstrøget, da han begav sig hjemefter efter en ny, lang, resultatløs dag i atelieret. Idet han plukkede øretelefonerne ud af øregangen med et træt suk, kunne han ikke undgå at overhøre to udlændinge i samtale ved cykelstativerne.
– Hvidovre, Hvidovre, Hvidovre, sagde den ene. – Han vil have, vi skal sige Hvidovre, før vi får en stærk øl.
– Hvidovre. Hvidovre, Hvidovre, sagde den anden på engelsk. Men idet han svingede sin cykel om på fortovet, væltede han en parkeret cykel. – Åh nej, sagde han på sit formfuldendte overklasseengelsk og kom desværre til at vælte tre cykler til som dominobrikker, da han ville rejse den første op. Den anden grinte hvidt i halvmørket, og vores bitre kunstnersvend kunne heller ikke lade være med at trække en anelse på smilebåndet bag sit velplejede, klædeligt gråspængte van Dyck-skæg.
– Hvidovre, sagde han fast og myndigt, mens han krydsede gaden uden at se sig tilbage og heller ikke for.
– Hvidovre, svarede den ene.
– Hvidovre, svarede den anden, begge bedre og tydeligere end før.
Talepædagog havde været et mere passende karrierevalg for denne fallerede livsløgner.

Kapitel XXVII af min næste roman

Jeg har nu to dage i træk prøvet at blive kørt rundt i bil af grænsepsykotiske førtidspensionister.

På vej til forbrænderen.

Mig: Der var engang, jeg stod og pissede, og mens jeg pissede, slog jeg en skid, og mens jeg gjorde det, slog jeg en bøvs. Det var fantastisk. Det er aldrig sket siden. Jeg tror, jeg var 17 år.

Jeg husker det så tydeligt, det var i løvtunnelen på vej ned til stranden.



Firserkoryfæet: Jeg prøvede engang at drikke et glas vand, samtidig med at jeg tissede. Det var en højst mærkværdig fornemmelse.

Og så var der nogen på bagsædet, der nævnte noget om en arbejder, der havde pisset nede foran Arken.

– Han skulle have pisset indenfor, så havde det været kunst.

Mig: At pisse er ingenting. Man skal bare drikke en masse væske. Men at fløjte foran alle folk, det er svært. Forestil jer en mundmuskulaturkontrol, det kræver. Kim Larsen kan gøre det. Roger Whitaker. Jeg kunne ikke fløjte foran 200 mennesker.

– Jeg kan slet ikke fløjte, lød det fra bagsædet.

Mig til firserkoryfæet: Det ville være fantastisk, hvis du kunne pisse og drikke samtidig og blive ved, ligesom cirkulær vejrtrækning når man spiller didgeridoo. Det ville jeg betale for at se. Jeg skulle gerne hente vand til dig.

Jeg forestillede mig, at han havde en tank og en slange.

Nu var vi der snart.

- Er du okay? - Jaja, jeg skal bare op.

03.21

Overboen kom gående, mens jeg stod og kastede op i planten nede foran døren.
- Det er sgu meget cool et eller andet sted skal det jo hen, sagde han.
- Det ved jeg sgu ikke om det er, sagde jeg.

Jeg giver aldrig slip

Det er interessant, vi havde et skænderi i går uden at blive uvenner. Det var ret latterligt selvfølgelig: – Hvordan har du så tænkt dig at købe lagkagebunde, sig mig det?
Men vi blev ikke uvenner, og bagefter klyngede jeg mig til hende som en abeunge.



– Vi lyder som et syngespil.

Nogle af mine venner

- Han er ikke en del af mit liv længere.
- Men han bor jo i din lejlighed.
- Jamen, jeg kan jo altid bare rejse.

Alt andet lige hjælper det at kneppe

Nogen gange er jeg glad for, at jeg ikke er vores underbo.
– Jeg er altid glad for, at jeg ikke er vores underbo, sagde min kone.
(Sandt nok, de er sørgelige.)
Skændes, skændes, bolle, bolle.
– Det er klassikeren.

Dybt forstyrret

Nu råber han (to etager) nedenunder igen. Der er utroligt lydt ved afløbet i badeværelset.

Nu holder du op
Nu holder du eddermame op
Du er jo syg, mand
Vi går ned jo
Vi går kraftædeme ned
Det er fandme utroligt
Nu opfører du dig fandme ordentligt, mand
(...)

Det er det samme om og om igen. Hende hører man ikke så meget. Når man ser ham nede på gaden, ruller øjnene rundt i hovedet på ham.

Bare det handler om mig

***
Et fhv. medlem af en venstreekstremistisk terrorcelle og en kunstner på finansloven diskuterede mine værker, som jeg skødesløst havde ladet stå fremme:

"Han kommer til at skyde sig selv i foden ved at dyrke en modbydelighedens æstetik".

"Man kan forestille sig, at det tolkningsfrie øje ... er det optimale".

Jeg satte mig straks ned og heppede.
***

Mindre bump på samtalens vej forårsager sammenstød over morgenteen

***
Min kone i badekåbe, jeg på vej til arbejde

Jeg havde en udmærket samtale med min hustru i morges om den freudianske psykoanalyses rødder i den romantiske gren af europæisk filosofihistorie (min tese) (rødder i en gren?), men efter en mindre krølle grundet misforstået udtale endte samtalen desværre i denne bemærkning:

Du har så travlt med dig selv, og hvad du synes er sjovt, men det er kun dumt og irriterende,

som jeg straks skyndte mig ud og skrev ned, så det hele ikke var spildt.

Så det er godt, jeg har denne blogs, hvor jeg kan have travlt med alt det, jeg synes er sjovt, men som kun er dumt og irriterende. Forstår I?
***

Ude og hjemme igen

***
Jeg kom hjem fra hippie-kulturarrangement i udlandet og til forældremøde på skolen. Kontrasten var stor. Alle forældrene snakker om deres eget barn og barnets problemer og nogle også om deres andre børn og deres problemer, f.eks. på andre skoler. Alt i alt meget kedeligt, og småkagerne kunne have brugt noget mere palmeolie.

Læreren forklarede et eller andet, der gav årsag til murren, og jeg sagde: – Altså parallelle strategier?
– Hvad betyder det? sagde en af mødrene.
– Øh, at man kan nå målet på flere måder, sagde jeg (især hvis det er horisonten).
– Okay, så det betyder altså ikke noget, sagde hun.
– Nej, det betyder faktisk noget, sagde læreren.

Jeg holder som regel altid mest med læreren. Forældrene er sindssyge (se også her).

Nu forestiller jeg mig, at de ser det her og genkender mig: – Hvorfor skriver du sånoget?
– Åhr, det betyder ikke noget! Det er kun noget, der står her til evig tid.

Det er heldigvis kun en lille del af mig, der tænker sådan. Resten af mig får tiden til at gå med at klæde visse af mødrene af med øjnene og forestille mig variationerne. Der er nogle rigtige hotties imellem.

Folk går udenfor og tænder smøger uden at sige farvel til hinanden.


Uddrag af mine notater:




Desuden:

***

Min ferierejse dag 1

***
Satans også, jeg er taget på ferie uden min iPod. Også min jakke. Den lå i jakken. Alt andet har jeg husket. Undtagen om jeg har låst døren. Jeg vidste, jeg skulle være gået tilbage og tjekket.



Hvad vil de have, når man kommer gennem boardingkontrollen?

Mig: – Jeg gider ikke shoppe slik!
Min kone: – Bnsjsgdk.
– Jeg gider ikke shoppe slik.
– Nej, det koster jo også penge.
Tænker: Jeg lyder ligesom en sur far i en film eller på TV: – Det er billigere i Føtex.

Faktum er, at min datter, der har diabetes, får det dårligt i slikafdelingen.



Damen i gate’en: – I er heldige, flyet er forsinket, ellers var vi fløjet uden jer.
Min kone: Sig det til ham
Mig: – SIG DET TIL HAM? Hvad fanden er det for noget pis at fyre af? SIG DET TIL HAM?
Hun: –Jeg kan ikke have, den dulle taler sådan til mig.
Mig: – Hvorfor fanden tørrer du den så af på mig? SIG DET TIL HAM?!
– Du skulle absolut ind i kiosken igen.
– Jeg anede ikke, hvad klokken var … (fåret)



Overhørt, ankomsthallen:
– Fuck, hvor er du najs.
– Nej, hvor er du steneren, Rebecca.
(Hun kom med en bagagevogn.)



Min kone: – Der er to veje til baggageclaim’en.
Mig: – Jeg synes, vi skal gå til venstre.
– Jeg synes, vi skal gå til højre.
– Så gør vi det, min skat.



– Har du tjekket kortet?
– Du navigerer!

– Hvad for en vej er vi på? Hvad hedder den? Ved du overhovedet, hvor vi er på vej hen?
– Jeg kan ikke have, du taler sådan til mig.
– Jeg er ligeglad med dine følelser. Kan du ikke bare sige, hvor vi er?!
– Du skal ikke tale sådan til mig.
– Du er ligesom John Travolta i Pulp Fiction med The Fox: Sugar and fucking cream on top? Kan du ikke bare være en god andenpilot?

(Desuden: Det er skidestressende at køre i en fremmed storby i myldretiden. Jeg sidder med familiens liv i mine hænder. Kan du ikke bare gøre, hvad jeg be’r om?)



Da vi endelig kom frem til vores lånte ferielejlighed, var den fuld af vagabonder. Jeg sværger.



Jeg sværger ved gud, der var fuldt af vagabonder. I hvert fald én vagabond, der ikke var der. Alle hans ting lå der: hans computer, hans rullepapir og tjald, hans Playstation, hans to potplanter i potter på terrassen. Det er sidste gang, jeg låner en ferielejlighed af zigeujnere.


Exhibit A.
***

Tåbeligt navn III

***
Der er et discount smørbart blandingsprodukt i Netto, der hedder "Bakkedal". Hvad er det for et latterligt navn, Bakkedal? En bakke er oppe, en dal er nede. Det findes ikke. Det er ligesom at kalde noget Himmeljord, Luftvand, Havland, Mandemælk eller Håndfod.
Tak.


Bakkedal: Kærgårdens ulødige lillebror, oxymoron.

Overhørt i køen: – Er det rigtigt, at Anders Fogh er blevet generalsekretær i Netto?
Haha.
***

Privaten

***
Morgenstund har lort i kumme.

Jeg sidder ude på lokummet med min sudoku, men bliver distraheret, fordi jeg kan høre en råbe på den anden side af væggen eller op fra afløbet.

– Så stop dog for helvede! Jeg siger til dig: jeg gider ikke gå hjernedød! Det er det jeg siger til dig! (...) Klap i! Klap i! Klap i!

Godt jeg ikke er den eneste, der kan råbe og skrige.

Han bliver ved endnu. Som en hund, der gør.

Så begynder min kone at tale til mig gennem døren:
– Jeg ved godt, at du sidder på toilettet, men kan vi ikke aftale, at du henter fast tirsdag, onsdag og torsdag?
– Jeg sidder altså lige på toilettet.

Jeg er ikke interesseret i nogen ordning.


PS Og han bliver ved (en halv time senere). Det er bare ikke til at forstå, hvad han siger, når han ikke råber højest, som foroven.
***

Naturen afskyer et tomrum

***
Der stod to Netto-arbejdere og lagde frugt på hylderne. Så siger hende den afblegede til fyren (vi kommer ind midt i samtalen):
– Blablabla opdagede, at hendes kæreste levede et dobbeltliv ... Hun grædbrølede.
– Nej, hvor synd. (Pause.) Hva’, er hun lækker eller hvad?


***

Små nøgne børn

***
Der kom en punkerpige og hendes fyr ud af parken.

– Ad, jeg hader små nøgne børn, sagde hun.
– Ja, nikkede hendes fyr med kasketten.


***

I rygesalonen

Der kom en tavs indvandrer ind og ville sælge langstilkede roser, og så siger en fyr: – Hvad ser det ud som om, at jeg er på bøssedate?

Mao. han var ikke sammen med en kvinde, og han var ikke interesseret i at købe en blomst.

Peristaltiske perambulationer

Min fordøjelse har været fucked-up siden jul.


Nærbillede af pizzaæskelåg

Det er irriterende at blive gammel. Da jeg var ung, grinede jeg af de gamles fordøjelsesproblemer. Jeg kørte hjem i bussen fra Rådhuspladsen engang med min daværende og overhørte denne her nørd sige til sin ledsagerske: – (Ulp!) Jeg skulle aldrig have spist den ristede pølse.
Ha! Idiot, tænkte jeg.


"Skal De have fest – så lej en Pølsevogn"

Jeg har altid prist mig af at have en jernmave og kunne spise ALT! Men det er ikke sandt, siger min kone, jeg har faktisk en sart mave.
– Hvornår har jeg sidst været syg i maven? siger jeg.
– Det plejede du tit at være, siger hun.
Hun mener dengang, vores børn gik i vuggestue og børnehave.

Jeg kan ikke lide det. Jeg tænker på det som et svaghedstegn. Jeg vil helst være som Obelix.

Juleaften i glimt – med forslag til forbedringer

– Hvorfor danser man kun om træer én gang om året? spurgte jeg, da vi skulle til det.
– Nogen gør det første maj, sagde min svigerinde på den anden side af træet.
– Det er s’gutte da mange, svarede jeg og tilføjede: – Jeg synes, man burde danse om træer flere gange om året. For at holde sig i form.

Jeg synes også godt, man kunne finde på nogle bedre trin end den "skuffen" af flade konvolutter (se forneden). Forleden dag var jeg ude at danse en hora, kan man ikke lære noget af det?

Det er værd at overveje.

•

Højdepunktet af årets juletræsdans for mig kom, da min svoger højlydt og hånligt fnøs, hver gang ordene "frelser", "paradis" osv. blev nævnt. Det kan man tillade sig, når man er sønnen i huset. Jeg har tidligere foreslået at skifte alle tilfælde af "gud" ud med ordet "Kaj", men mig er der ingen, der lytter til. Det er klart, det er latterligt at synge det gejl, når der ikke er et eneste religiøst menneske i stuen.

Som jeg forklarer mine børn: – Det betyder, at alt bliver godt, når du dør. Du skal bare dø, så bliver alting godt.

Det er en rigtig julemorale.


Note 1: Det er at maltraktere det danske sprog at rime "forsvunden er nu al vor nød" med "frelser fød". Den var aldrig gået i dag. (Jeg bliver ved med at sige det, indtil der er nogen, der hører efter.)

Note 2: "Sommerdag" rimer kun på "træet kommer fra", hvis man taler gammeldags eller mærkeligt.

•

FORSLAG TIL NYE DANSETRIN OM JULETRÆET:

1. Løft armene


2. Læg armene på hinandens skuldre


3. 1-chassé-2-chassé. Sæt den ene fod bagved den anden ind i mellem

– Hvordan var Paris?

– Først bollede vi, indtil vi ikke kunne mere, og så skændtes vi for resten.

Feriesnapshot: Vi stod og skreg af hinanden foran Disney-butikken på Champs Élysées