Nu deltager jeg igen i den offentlige debat

Hvor er jeg dog resigneret og magtesløs. Jeg er ligesom en af de der indvandrere, man læser om i bladene, der ikke har noget at sige ude i verden og derfor lader det gå ud over konen og børnene eller bliver terrorist. Sådan er jeg også ved at blive terrorist med brosten mod dårlig offentlig kunst.

Jeg kom gående hjem i går aftes med børnene, da en idiot smadrede sin flaske kaffeinerede alkoholdrik op mod væggen.
– Du skal ikke glo på mig, sagde han, da jeg fikserede ham med mit strenge blik.

Sådan får jeg det af Bjørn Ølgaards lortekunst.


Billede af smadret busstoppested jeg ikke fik taget.

Tak, gud

Min espressomaskine virker igen. Oh glade dag! Jeg skulle bare trykke vandbeholderen ordentligt ned. Nu er mit liv igen komplet, og på eksistentiel tilfredshed jeg er mæt, for uden kaffe bliver jeg træt, og alt bliver ligegyldigt, uden cræma'en der fyldigt og lyksaligt skummer og får mig til at fylde wc-kummer. Uden caffée, ingen funktion, men nu er jeg atter god for en analeksplosion. Oh glade dag. Oh glade, glade dag. Halleluja! Fra kaffe går en direkte linie til puha.



Der er direkte forbindelse mellem den sorte og den brune, og mere i samme tone: bønnen fører direkte til tønden. Er det løgn, hvad jeg siger, nej gu' er det ej, cafféen sætter turbo på den brune motorvej. Med cafféen som smørelse, er der gørelse. Forstår du, hvad jeg siger, eller har du ingen hørelse? Kaffen sætter tryk på de peristaltiske ryk og får tarmen til at synge, som et lykkeligt barn på en gynge: Under den hvide bro løber den brune flo'. Hurra, hurra, syng Javas pris og læg kun selv i litervis. Der er nok, hvor det kom fra (og hvis du på offentligt lokum sidder, er det, du kan lugte, kamfer [fra duftblokkene]). Når cafféens sirenesang lyder lokkende, titter frem de brune rotter fra deres huller.
Det vist på sin plads med en skål er!
Skål Java, hil der
til dig lyder,
du er mere diktatorisk end Hitler,
din gamle forbryder – jeg dig nyder og adlyder. Java befal, jeg følger. Jeg har alliwel intet valg, når min tarm går og bølger. Jeg dig evigt bæller og sekunderne tæller,
til vi mødes igen – dvs. når du mellem koppens rand og mit svælg er.
Java er god, Java er stor, med hans sorte gødning står min tarm i flor. Hil ham, hil ham, hil ham, alt andet er synd'fuldt og en stor skam. Java befaler, og jeg slubrer, er du gal, hvor jeg jubler. Hurra, hurra, hurra igen, vi går brune tider i møde, jeg kan mærke, jeg snart skal føde, bare den ikke sidder i spænd. Nu er der kun tre sekunder mellem veerne, på med bleerne. Ud med lortet, det skal til, det gør jo som det bedst selv vil. Over min tarm jeg har ingen kontrol, når den er i Javas vold. Hil dig, Java, og dine gaver. Hil dig, du gode, du ophøjede, du skønne, lad de peristaltiske lege begynde. Jeg er helt eksalteret over det, jeg skal have ekspederet. Her kommer posten med pakker svøbt i brunt papir, jeg takker, hvis ej min hæmorroide svier. Jeg skal ikke have noget i klemme, lad bare Java bestemme.

Det ser ikke godt ud, og jeg har også fået for meget kaffe

***
Jeg var træt i dag og ødelagde et maleri til i stedet for bare at gå hjem.


***

Kaffeopblødning i middagsstunden

***

Kaffen er min gødning, der får mig til at spire. I dens sorte muld jeg spinder tankeguld. Den dejlige bønne har givet mig mange billige grin – over mig selv og andre – og hvis der er én ting, jeg kunne forandre, var det – hvor luksuriøst! – at kunne skyde kaffen intravenøst.

Hil dig, Java! Din visdom er stor! Hil, hil, hil,
på min læbe du frembringer et smil,
og min tanke du rykker den ekstra mil
op ad arbejdsbjerget,
der gør mig fordærvet,
hvor jeg spilder mit liv med at trave som en anden Sisyfos,
der kun bliver holdt i live af at slubre fra din kaffefos.

Hil dig, Java, lad din vilje ske på jorden som i min sjæl og tarm,
hvor du rumsterer og laver larm, til jeg lægger en arm.

Du store Java, jeg tilbeder dig, ikke mindst mens jeg tilbereder dig.
Nu er det tid til den næste kop,
det er trods alt nemmere end at vaske den op.

Oh Java, jeg dig slubrer
uden skrupler.

Tak.

Nok for nu
med min dyrkelse af gu’.

JAVA SIGER: Betragt dette billede af Anita Ekberg!:

Klik evt. og forstør.
***

Konkret kaffekvad

***
Meget snedigt udformet som en dampende kop kaffe (med underkop)





.....................K.....
......................a.......g.......s
.......................f.......ø.......t
......................f.......r.......æ
.....................e...............r
......................n.............k
.................................
...............Kaffe gør mig vild og ekstatisk
...............Den laver mig om fra passiv til
...............manisk. Uden den bliver jeg helt panisk
...............og egentlig også med — det er.........jo
................ikke for at få sjælefred, at........vi
.................den i os labber, og heller........ej
..................for at få os en slapper, men for
...................at fyldes med ny energi,
....................der sætter tanken fri
.....................og får tarmen op på
......................dupperne: så klar
.......................hver dreng/pige
........................med svupperne.
......Kaffen er den hurtigste vej til Nirvana, syng Hosianna!
................Med kaffe i sæk er problemerne væk.
***