Viser opslag med etiketten jernhandskens fest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jernhandskens fest. Vis alle opslag

mandag den 26. december 2011

Bare noget andet


Alle griner over sørgescenerne i Nordkorea, men tænk lige over, hvor latterlige vi selv er i julen, når vi allesammen gør alle de samme ting samtidig, hvad enten vi vil eller ej.



Julen er totalitær. Hvis man har lyst til at læse mere om det, kan man læse Christopher Hitchens' artikel om emnet. Salig Hitchens, han var god, når han var imod (Gud, Henry Kissinger), men dum, når han var for (Irak-krigen, Trotskij). Jeg plejede at synes, han var åndssvag, men efter han fik kræft, kunne jeg godt lide ham. Læs hans essay om at finde sin egen stemme. Ironisk nok mistede han sin. Hans råd til forfattere: sæt tingene i den rigtige rækkefølge og brug din egen stemme. Hvad er det med de her danskere? Da jeg sagde: Hitchens er død, sagde alle folk: Hvem er han? Jeg trænger til at omgås en bedre klasse mennesker.

I julen frydes jeg over vore hjemlige muslimer, der er fornuftige nok til at foretage sig noget andet. Misundeligt kigger jeg ind i kioskerne og caféerne og tænker: Endelig noget andet. Lige meget hvad, bare noget andet.



PS Jeg fejrede, at det er hverdag igen, ved at lave spaghetti med rød sovs.

PPS Nu gider jeg ikke skrive mere om julen.

PPPS Se også her om latterligheden ved mekanisk ens adfærd.


søndag den 25. december 2011

Her lugter brunt


Helligdagen der hedder kastrér far

Jo nærmere vi kommer til selve juleaften, des strammere knuges mit hjerte.
Jeg trak min hånd til mig i sengen, for at min kone ikke skulle komme til at røre den.
Jeg har gjort alle ked af det i dag.

I dag hader jeg mig selv, mere end jeg hader julen.

Jeg har også fået lus.




Fejl

Juleaften kl. 16.30 kom jeg til at sende ovenstående besked ud til alle i en gammel Facebook-gruppe, da jeg skulle overføre teksten fra min telefon til min laptop. Dvs. alle folk i mit liv, jeg overhovedet kender, fordi de står på en mailingliste fra min "event" sidste år, der har samme begyndelsesbogstaver som mit navn, og før jeg nåede at tænke efter, havde jeg trykket Send midt i juleræset. Voldsomme isninger skød fra min cremaster og op i hjernen ved tanken om de forestående sociale ydmygelser, og jeg sendte straks en beklagelse ud. Samtidig kunne jeg ikke undsige mig en vis lettelse ved endelig at springe ud som selv- og altinghader. Men fucked up er det.


Hele aftenen og dagen efter har jeg tjekket, om der kom svar tilbage med hånlatter eller WTF's, men foreløbig intet. Med lidt held er gruppen virkelig defunct, eller også er folk bare høflige. Eller sadistiske
.



Verdens mest forkvaklede dans. Ses her. Nydes uden lyd for det fulde udbytte af dansk akavethed. Se om du kan mere end 36 sekunder. Jeg kunne ikke. (Snyd dog ikke dig selv for "Slap af, okay?" ved 7:29.)


Dette har været den værste jul nogensinde, og jeg kan ikke engang begynde at tale om det endnu, for jeg har ikke fået det på behandlingsmæssig afstand.

lørdag den 14. november 2009

En køn redelighed

***
Min familie har arrangeret en julefest i god tid før jul i år. Begge mine brødre er så kloge nu, at de har fundet ud af at tage væk i julen (jeg ville gøre det samme, hvis ikke min kone syntes det var synd for børnene).

Så ringer jeg til min mor (for at spørge, om hun kan passe børn, når vi skal til julefrokost, og det kan hun godt, hvis ikke hun er "for træt", så det kan jeg ikke bruge til noget, for det er jo meningen vi skal være sent ude og fulde), og hun siger, at hun synes, vi skal tage noget med op til min bror.
– Hvorfor skal vi det? siger jeg og fortryder øjeblikkeligt.
– Når de nu er så søde at lægge hus til.
– Kan du ikke bare lade dem holde en middag, uden at vi skal tage noget med.
– Jeg synes, du går i meget små sko nu, siger hun, og så begynder hun at græde.

Hvorfor skal jeg besværes, fordi nogen vil holde en middag? Jaja, nu er jeg den egoistiske og negative og grådige og nærige igen. Så ved de, hvor de har mig.
– Du ved godt, du er med til at skrue det her op, ikke? siger min kone.
Jeg hyperventilerer. En jernhandske med glasskår i er knyttet om mit hjerte.
– Du skal huske, at du er voksen nu.

Ja, jeg skal forholde mig upartisk og neutralt og distanceret og med hovedet koldt til min døende, kræftsyge mors juleflip! Det er bare æbleskiver om eftermiddagen, og nu er det kørt helt op allerede, fordi hun vil have en illusion af kontrol over alting, og så skal alle spilde tiden med det.
– Gudsrost, du skal tage sukkerfri sodavand og chips med.
Forestiller jeg mig
Så skal jeg slæbe det lort med hele vejen fra Frederiksberg til Nordsjælland, når de har bil og bor 200 meter fra Brugsen.

Så skulle jeg til møde med en fupgallerist og nåede at skændes med min kone på vejen ud, fordi "vi havde en aftale om at male den væg".
– Hvorfor tager du ikke bare og skrider? siger hun.
– Fedt nok, gider du ikke sige det igen. Det er enormt fedt at få at vide, når man alligevel skal gå. Det vil jeg huske at sige til dig, hver gang du skal gå: Hvorfor tager du ikke bare og skrider?!

Børnene har siddet med næsen i en skærm hele dagen. Jeg vågnede med åndenød kl. halv seks. Der er intet at gøre. – Åh, hvilken herlig fælde, jeg har sat mig, siger jeg til mig selv under bruseren kl. 13.30.
***

torsdag den 6. december 2007

Tung at danse (om træet) med

Jeg prøver at få min kone med ud at rejse i julen eller mellem jul og nytår, men hun nægter. Hun siger, at hun trænger til at slappe af. Jeg troede, det var derfor man tog på ferie. Så nu kan jeg se frem til at se hende sidde og spille PlayStation ni dage i træk.
Det kan selvfølgelig også være, jeg er heldig og får noget arbejde.



Hun har faktisk ikke en god grund til, at hun ikke vil rejse. Hendes grunde bliver ved med at skifte. Når jeg foreslår, at jeg kunne rejse med børnene (uden hende), flipper hun helt ud. Så er det ikke for hele familien. Også selvom man skulle tro, at så hun virkelig kunne få slappet af (hvis hun kun var sig selv).
Hun hader at føle sig udenfor.

En af grundene til ikke at rejse i (selve) julen er, at det er synd for børnene. Ih ja, hvor synd at komme ud at rejse! (Det er ikke rigtigt jul, hvis der ikke er køligt? Hvem kom på den idé?*))
Man siger, at julen er børnenes fest, men i virkeligheden er det mødrenes fest. Hvis de ikke får det på deres måde, går de amok. Groft sagt.



(Undskyld, hvis jeg gentager mig selv, men...)
Jeg hader julen, for da har jeg mindst at sige, mindst indflydelse på begivenhederne end på noget andet tidspunkt af året.
Julen er jernhandskens fest for at citere et 2mason-gudkorn, der tidligere er bragt her på disse sider.
Min kone har en idealforestilling om julen, der går tilbage til hendes barndom eller et eller andet, og den kan man ikke rokke ved.



Bemærk, at der let kan komme nye juletraditioner til, men at ingen nogensinde falder bort. Det er en uendelig dynge af mekanisk gentagne tvangshandlinger.

På den positive side springer min datter (7) ud af sengen hver morgen, fordi hun har en gavekalender og en med låger.
Det er en leg.


*) Jeg kan huske engang, vi skulle på charter til Gran Canaria før jul, at min Jesper spurgte: – Skal I så svømme rundt om et juletræ, der står nede på bunden af pølen?**)
Som om det var det værste i verden.
***) Jeg tror, han var misundelig?

**) Og svaret er nej, selvom der var Lucia-optog med alle de svenske tourguides i Blue Village, som alle straks fotograferede.

***) Folk fejrer altså også jul, hvor der er varmt, og hvad så?

Her kan man se en hel stribe nazijulebilleder.

mandag den 10. september 2007

Pligt

Det er frygteligt at tænke på, at folk tager til fest, selvom de ikke gider, at der måske slet ikke er nogen til festen, der har lyst til at være der, ikke engang dem, der holder den.

Hvorfor finder folk på at holde en stor fest langt væk, f.eks. ude på en ø? Hvad tænker de på? Hvis det er rundt om hjørnet, er det én ting, men ude på en ø? Hvordan skal man komme hjem igen? Så er man fanget dér.

Og udgifterne. Hvad koster det ikke for alle folk at komme hen sådan et sted? For ikke at tale om den miljømæssige belastning.

tirsdag den 16. januar 2007

Kompendium af guldkorn



Jeg har mange kloge venner, der siger mange kloge ting, den ene klogere end den anden.
Nu vil jeg tillige kreditere dem.
Her er en mindre formue i gangbare, nyslåede fyndord med forankring i aktuelle Mandejammer-emner, jeg kan gå og slynge om mig med i grams.

Det mandeundertrykkelsesprojekt der hedder danskheden.
Dr. T.B.

Julen er jernhandskens fest. Jeg har ikke fået et ben til jorden.
2mason

Hvis der ingen kvinder var i verden, ville alle mænd bære imponerende skæg.
J. Olander