Henvendelser ang. stel

***
Der var en fyr, der stoppede mig på gaden, hvor jeg bor, og spurgte:
– Hvor har du købt de briller?
– Hvad er du, en slags brillefreak? sagde jeg.

Forleden dag så jeg på modsatte cykelsti en fyr komme kørende på min drømmecykel – så høj og slank og sporty den var – men jeg orkede ikke at cykle efter ham for at finde ud af, hvor han havde den fra. Nu kan det ærgre mig, til den dag jeg dør.
***

1000 begyndelser

Da jeg var ung og ikke fik noget, kunne jeg gå og skule mod husene og tænke: Bag den mur er der nogen, der har sex, bag det vindue er der nogen, der boller lige nu. Hvis mit blik gik i lige linie gennem alle byens huse, ville det med stor sandsynlighed træffe nogen, der lå og bollede. Alle andre end mig har sex, tænkte jeg. Alle mulige idioter har sex, bare ikke mig. Det fyldte mig med bitterhed.



PS I nyere tid genkendte jeg fornemmelsen i Amélie fra Montmartre, hvor hun forestiller sig, hvor mange mennesker i Paris, der får orgasme lige nu: 15.

Fasteleen ™ ® © er mit neen – Du hørte det her først!

Fastelavn er uddateret og kedeligt. Det er for små børn. Der er heller ikke så meget junk, man kan sælge til fastelavn, andet end tønder, kroner og sorte katte. Ikke som halloween, den nyeste importerede helligdag (sjovere end Mortensaften!).

Derfor foreslår jeg til en start at omdøbe det til FASTELEEN™®© (udtales "fastelign") og se, hvad der sker.

Og lad være med at kritisere, hvis du ikke kan finde på noget bedre selv.

(Hvorfor fik jeg aldrig det job i reklamebranchen?)


Note 1: Den nye konstruktion "fasteleen" holder sprogligt, fordi "avn" og "e’en" betyder det samme.

Note 2: Jeg synes også, man burde slå på piñata’er i stedet for. De er sjovere.

I pressens søgelys

For et par dage siden blev jeg kontaktet i mine kommentarer af en journalist, og det flippede mig lidt ud.

Der er jo det ved det, at bliver jeg opdaget, kan det være jeg bliver opdaget!
Jeg forsøger jo at værne om min hemmelige, gennemskuelige identitet. I forvejen er det et noget tvivlsomt projekt, jeg har kastet mig ud i, at brokke mig over min kone og udøse mit selvhad og generelt sladre om mine venner og familie her på siden (for ikke at tale om mine brede kultur- og medievidenskabelige udlægninger).
Hvis min kone opdager det, slår hun mig ihjel, og jeg elsker hende jo. Hun er mit livs lys, min muse, og jeg elsker hende højere for hver dag der går. Godt.

Jeg tror bare, journalisten skulle have sendt mig en e-mail. Det havde været bedre dekorum.
Han vil vide, hvorfor folk blogger, og det er selvfølgelig et udmærket spørgsmål.*) Men jeg gider ikke sidde i en flok af forskellige Kurt’er og Susan’er, der blogger. Næh, skal det være Mandejammer, skal der være fokus på Mandejammer. Så skal far her i centrum, ikke noget med folk. Det er jo det, det hele handler om.

I øvrigt læser mine svigerforældre Information.

•

Det er lidt ligesom at sidde under en sten og pludselig blive blitzet i øjnene. Jeg snor mig som en bænkebider eller noget blegere.


*) Hvorfor gøre noget offentligt, når man ikke har noget at sælge?


Instant anonymity with BlackBars sunglasses!

Vidste du at nysepulverets opfinder var en dansker?

Søren Sørensen (bedre kendt som Soren "Sam" Sorenson, 1866-1933) var en ung dansk udvandrer til Amerika. Han havde lagt mærke til, at hans forhenværende medarbejdere på farvestoffabrikken altid nøs, når der var kultjærefarvestof luften (coal-tar dye - jeg har ingen anelse om, hvad det hedder på dansk), og snart begyndte han at tage små flasker af det grå støv med sig i lommen for at få sig et billigt grin.
I 1906 markedsførte han sit nysepulver under navnet "Cachoo", og indenfor et år havde han efter sigende solgt 150.000 flasker af produktet.

Senere amerikaniserede han sit navn til Samuel Sorenson Adams. Hans firma, S.S. Adams, lancerede så eviggrønne spøg og skæmt-klassikere som The Joy Buzzer (prototype: 1909, U.S. patent No. 1,845,735, 1931) og The Dribble Glass, som Sorenson også selv opfandt. Han kunne have købt rettighederne til pruttepuden i 1930, men fandt den pudsigt nok - hans øvrige sortiment taget i betragtning - for vulgær.
Adams holdt senere op med at sælge nysepulver, fordi det selvfølgelig er vildt usundt (jvf. note 2 forneden).

Sorens søn, Joseph "Bud" Adams, overtog firmaet fra sin far og drev det indtil sin død i 2001, hvor hans søn, Chris Adams, satte sig i direktørstolen. Det kan godt være, det ikke er Lego, men firmaet har dog været familieejet gennem tre lange generationer, hvilket er noget i sig selv.

Nysepulveret (og andre festartikler) har i sjælden grad gennemsyret kulturen. Se blot her fra Tintin (Det Sorte Guld). Joy buzzer’en vil være mange bekendt fra f.eks. Bugs Bunny-tegnefilm. (Jeg har aldrig selv prøvet en, så det må være en af de glæder, jeg har til gode her i livet.)

Disse og mange andre interessante fakta om spøg og skæmtens glorværdige, lavkulturelle historie er at finde i tegneserietegneren og samleren Mark Newgardens udmærkede lille bog Cheap Laffs – The Art of the Novelty Item (Harry N. Abrams, New York 2004).

NB! Det er altid en god ide at skrive en bog om det, man samler på (når ens samling vel at mærke er stor nok). Det øger kendskabet til samlerobjektet og kan mangefold øge værdien af samlingen.

Note 2: Nysepulver (nærmere bestemt stoffet dimethoxybenzidin) nævnes i et dansk-europæisk miljødirektiv.

Den bedste gave jeg nogensinde har fået

Min ven Fuchs fandt denne brystbold i Stockholm og tog den med hjem til mig - og det var ikke engang min fødselsdag!
Brystbolden er blød og behagelig at røre ved, man kan kaste den frem og tilbage til hinanden, børnene synes det er sjovt at gå og nive i den osv. = timevis af mageløs spas.



Jeg må indrømme, at jeg godt kan blive lettere seksuelt stimuleret af at manipulere denne "brystdildo". Godt man ikke er ensom.







Navn: Mini Jumble Ball
Tekst på æske: For age 5+ years
Producent: Ukendt
Oprindelsesland: Made in China
Diameter: Ca. 12 cm


Jeg har en tegning af en brystbold i min skitsebog fra 1993. Ligesom telefonen i sin tid var det en opfindelse, der måtte komme, en historisk nødvendighed.