I pressens søgelys

For et par dage siden blev jeg kontaktet i mine kommentarer af en journalist, og det flippede mig lidt ud.

Der er jo det ved det, at bliver jeg opdaget, kan det være jeg bliver opdaget!
Jeg forsøger jo at værne om min hemmelige, gennemskuelige identitet. I forvejen er det et noget tvivlsomt projekt, jeg har kastet mig ud i, at brokke mig over min kone og udøse mit selvhad og generelt sladre om mine venner og familie her på siden (for ikke at tale om mine brede kultur- og medievidenskabelige udlægninger).
Hvis min kone opdager det, slår hun mig ihjel, og jeg elsker hende jo. Hun er mit livs lys, min muse, og jeg elsker hende højere for hver dag der går. Godt.

Jeg tror bare, journalisten skulle have sendt mig en e-mail. Det havde været bedre dekorum.
Han vil vide, hvorfor folk blogger, og det er selvfølgelig et udmærket spørgsmål.*) Men jeg gider ikke sidde i en flok af forskellige Kurt’er og Susan’er, der blogger. Næh, skal det være Mandejammer, skal der være fokus på Mandejammer. Så skal far her i centrum, ikke noget med folk. Det er jo det, det hele handler om.

I øvrigt læser mine svigerforældre Information.

•

Det er lidt ligesom at sidde under en sten og pludselig blive blitzet i øjnene. Jeg snor mig som en bænkebider eller noget blegere.


*) Hvorfor gøre noget offentligt, når man ikke har noget at sælge?


Instant anonymity with BlackBars sunglasses!