Min kone har taget børnene over til sine forældre for at kigge på en (rimelig) ny baby, der er derovre, så jeg har endelig lidt fred og tid til mig selv.*) Og så ringer hun gudødme nede fra gaden og siger, at jeg skal begynde at arrangere nytårsaften.Og hvis jeg ikke gør det, ringer hun til nogen, som jeg ikke er sikker på, jeg gider holde nytår med.
Helt ærligt, kan vi ikke lige få julen overstået?
Jeg kan ikke holde ud, hvis det bare skal være os nytårsaften, siger hun.
Pres, pres, pres.
Mit blodtryk stiger.
Nu var jeg lige kommet i følelsesmæssig ekvilibrium og fået det hele juleoverstået med overskud til at gå ned i centret og købe en ekstragave til hele familien og en smart italiensk sweater til mig selv, og så ruller lavinen allerede igen.
Vanvid, vanvid.
Nissevanvid!
*) – Far, hvorfor vil du ikke med over og se (babyens navn)? Det er som du er ligeglad med (babyens navn)?
– Nej, jeg er ej, men jeg ser ham i morgen. Gå I nu bare.
Faktum: Nytårsaften er altid sjovere på film.
3 kommentarer:
Hos mig virker det sådan, at så snart julen er mest hektisk bliver nytår bragt på bane.
Så skriger jeg på dem.
Så begynder jeg at tænke. Men er kortsluttet pga julen. Så melder jeg helt fra.
Og så ender det med noget arrangeret to dage før.
But what the funk!
Juleferien - familiens tunge lod.
Haha! Samme her! Nytårsaften er en tung pligt.
Der er aldrig nogen, der inviterer, og jeg gider aldrig noget.
Send en kommentar