Okay, her er hvad der sker i mit hjem. Jeg kommer hjem og vil tage mig noget suppe, min kone har lavet. – Det er ikke til dig, siger hun. – Det er til børnene.Og så spiser hun og børnene grønsagssuppe, og det er "langt ude", at jeg føler mig ekskluderet, for jeg har en hel gryde kålsuppe stående, jeg lavede i går, jeg kan spise. Hvad nu hvis jeg vil have det andet? Hun har ikke lavet nok til alle.
– Du begynder vel ikke at råbe af mig igen, siger hun med gnistrende øjne, der antyder den totale atomkrig forude.
Kålsuppe, kålsuppe, kålsuppe, hvis jeg hører det ord igen, bliver jeg nødt til at sprænge nogen i luften.
Dette efter en længere periode med skrøbelig fred. Vi har stadig ikke fået talt sammen. Det er en tynd størknet skorpe oven på lavaen.
Spørgsmål: Hvorfor lave sådan en fedtet lille portion, når man alligevel er i gang?
4 kommentarer:
Hvorfor lavede du kålsuppe forleden?
Spiste nogen af den da?
Lavede du måske for meget?
Uh mandejammer, du er en mand der fordrer mange spørgsmål!
Kålsuppe til hele familien?! Det lyder sgu som en provokation i mine ører (og mund). Det er en selvhenter Mandejammer!
Jeg tror i har misforstået noget. Det her er ikke Kvindejammer.
Jeg kan godt lide kålsuppe. Det er god og jævn, økonomisk forsvarlig husmandskost, som ingen andre end mig åbenbart gider æde.
Send en kommentar