Jeg havde min mor til frokost i går, og hun fortalte historier fra sin barndom på landet. Men det bedste var, da hun åbnede sin gave, børnene selv havde lavet, og udbrød: – Nu har jeg da aldrig set så galt!Hvad skal jeg gøre, når hun ikke er her længere? Jeg kan ikke alt, hvad hun siger (selvom mine brødre og jeg alle kan en rimelig parodi på begge vores forældre).
Konklusion: Mine forældre vil overleve i parodiform.
3 kommentarer:
Jeg får børn af forbavselse, hvis det er mig der er skyld i at du får grimme kommentarer.
Om forladelse!
Nu nåede jeg desværre aldrig at se, hvad den grimme kommentar var, og kan derfor ikke dømme derom.
Send en kommentar