onsdag den 19. december 2007

Nyt møde i Litterær Kreds

Der har nu været afholdt to officielle møder i Litterær Kreds, et stiftende og et efterfølgende, og det har bestemt været givende, selvom det også er irriterende at blive kritiseret. På den anden side, kan man sige, er det jo stadigvæk en selv, det handler om, så bare fokus forbliver dér.

Et andet resultat er, at jeg sidst tænkte: Hvad fanden skriver jeg egentlig for? Hvad skal man egentlig skrive for? De spurgte, hvad det var jeg ville med det, og jeg kunne ikke svare.
Jeg ved det stadigvæk ikke. Måske have nogen til at læse det. Er det ikke godt nok?

Der er også tale om en vis blottelse.
Jeg var aldeles agiteret, fordi jeg skulle præsentere noget intimt, personligt og hudløst (som man siger). Det gode var, at de sad målløse i lang tid efter, at jeg havde læst min tekst op (meget snedigt kamufleret som knækprosa), før de selvfølgelig begyndte at knæppe de berømte fluer.*)

Nu ved jeg til gengæld ikke, hvad jeg skal komme med næste gang, for den bliver svær at stikke.

Jeg har røbet for mine kredskolleger, at jeg skriver en hemmelig blog, fordi jeg havde lyst til at sige det til nogen (andre end 2mason) og for at få det til at se ud af noget, mine skriverier, men ikke sagt hvad den hedder – information, som De, kære læser, er privilegeret indehaver af.


*) Jeg kunne redigere første kapitel af min humoristiske roman, men jeg har ikke lyst til, at nogen skal se den, før den er færdig. Den skal bevare skæret af mystik, til den er hakket groft ud & ned.

3 kommentarer:

2mason sagde ...

Skal vi i øvrigt ikke snart drikke noget øl og noget 40%?

Anonym sagde ...

Skriv en dommedags erklæring og fortæl dem,at det var en tekande som beordrede dig til det.
I litterære kredse skal man ofte tage heroin eller snakke sort for at imponere.

Mandejammer sagde ...

Jo for helvede og tak.