Ungdommens kilde

Nu taler min kone og jeg igen ikke sammen, fordi jeg afbrød hende, mens hun fortalte mig om meningen med ungdommens kilde:
– Sortskæg?
– Ja, Sortskæg.
– Sortskæg! Haha!
– Er du interesseret i at høre det eller ej?

Jeg fik det aldrig at vide, sov på sofaen (efter hun kaldte mig et fjols, og jeg kaldte hende et fjols tilbage, og hun sagde: – Ja, det har jeg også tit tænkt på).

– Du er god til at dræbe samtalen, sagde jeg og tog min dyne og pude med ind i stuen. Hun pms'er uden tvivl, hendes opvredne trusser lå ude på badeværelset i morges.

Sidste gang, vi ikke talte sammen, begyndte, fordi jeg stillede spørgsmålstegn ved, om hendes lillebrors venner virkelig ville have fået bank, dengang de var lige ved at køre ind i en jysk landsby på motorcykel.

– Hvad er det for nogle gamle stereotyper at fylde børnene med? Tredjehåndsberetninger. Man får sguda ikke bank bare af at være i Jylland. Blablabla.

Det var ellers lykkedes os at tale sammen i næsten fem dage, dog ikke om noget væsentligt. Jeg har ikke overskud til at gå at være munter hele tiden og bare tage imod. Jeg kan ikke skændes med den kvinde længere.

Her kan man forestille sig kalenderbladene falde af træerne og edderkoppespind dække alting.

Ingen grund til at uddybe

Jeg sad og så kunstskøjteløbpræmieoverrækkelse med min datter (13) over morgenmaden med ham der kommentatoren, der lyder som en Magasin-ekspedient.
– Kunstskøjteløb er ikke så mandigt, sagde jeg.
– Hvad mener du? sagde hun.
– De har pailetter på.

Hun er heldigvis moderne og har ingen fordomme. Og så lærte jeg hende om, hvor godt sport er for at lære om stereotyper*). Jeg kan læse sporten i avisen på tysk. Det er altid det samme, der står.


*) Kinesere er en mængde, østeuropæere var robotter, afrikanere er ren fysik, europæere har overblikket etc. etc. etc. Digt selv videre.


Slap Shot (1977).

Et lille lys i mørket

***
Jeg havde en meget interessant samtale med min kone i dag. Vi diskuterede væggen inde i børnenes værelse, der aldrig bliver færdig – nu vil hun rive savsmuldstapetet af (den næste væg), mens jeg siger, det er nemmere at lade være, og så bruger hun det omvendte argument, fordi det passer hende bedre nu, og jeg siger hun er pragmatisk og irrationel, men lad gå – og jeg sagde: – Kan du ikke sænke stemmen? Jeg kan ikke holde ud at diskutere i det her højstemte toneleje.
Og hun sagde: – Det er i orden.
Og sagde ikke mere.

Der er tale om et stort gennembrud ved det, at mit hoved stadig er forbundet med min hals. Og så kastede jeg hende et ben og sagde: – Du er så kolerisk.
– Ha! sagde hun, – og du er flegmatiker!*) Var det ikke det, du plejede at sige?
Hvorved jeg lod hende score en 20 år gammel sejr.


*) Jf. de fire humører. Hun er ved at læse Simon Singh og Edzard Ernst: Trick or Treatment om alternativ behandling og afskyer alt uvidenskabeligt, det kære menneske, ligesom sin mor. Men som sagt i det her tilfælde er jeg bare glad for, at hun ikke årelod mig.


PS Jeg prøvede det samme nummer senere på aftenen, men lige meget hvor mange gange, jeg sagde, hun skulle tage det roligt og slappe af, gjorde hun det ikke.
Jeg havde opbrugt al min goodwill.
***

Latterlige bogomslag

Jeg har ryddet lidt op på mine boghylder. Blandt mine mange gode bøger fandt jeg disse underlødige stykker triviallitteratur, jeg har gemt grundet deres brillante omslag.



Bluffer's Guide - Genvej til vin (Bogsyndikatet 1987, oversat fra engelsk af Bjørn Wirlander, redigeret af Tom McEwan. Forfatter uoplyst).
Omslag: Finn Fjelsted, København.



Erle Stanley Gardner: Solbaderens dagbog (Lademann, uoplyst årstal, oversat fra engelsk Leif Tronholm).
Besked skrevet på modellens ben med læbestift: "Perry Mason! Du må hjælpe mig!"



Hammond Innes: The Doomed Oasis (Fontana Collins 1973).
Bemærk den meget tidsaktuelle brug af etniske stereotyper.



Leo Manning (alias Kjell Hallbing): Farligt spil (Sexy Western nr. 9. Williams Forlag, Oslo 1970).
Iflg. forfatteren og samleren Ole Lindboe kørte denne forfatter taxi og lugtede af pis på sine gamle dage.


Måske kan jeg smide bøgerne ud nu, jeg har scannet omslagene ind, men jeg tvivler. Tit er det første, man smider ud, det mest interessante.

Danskerne har ikke fattet at der er folk der er anderledes end dem selv

I dagens URBAN på side 2 stod denne notits under overskriften "Kloge studerende dropper Danmark":

Der bliver længere mellem de gule, brune og sorte på universiteterne, der skal være med til at gøre Danmark til et konkurrencedygtigt videnssamfund...osv.

Det kunne jo være, udlændinge vælger Danmark fra, fordi danskerne er racister. Se bare omgangstonen. Hvornår holdt man ikke op med at kalde folk "gule, brune og sorte"?
Danskerne har simpelthen ikke fattet det endnu.