Vidste du det om Elvis?

Vidste du, at Elvis var blond?

Det står i The NY'er, så det må være rigtigt:

Back downstairs, John Strausbaugh, a journalist and the author of several books about music and pop culture, riffed about the evolution of hair styles in rock and roll, citing images from his collection of old LPs. ("Elvis was a natural blond until after high school. He dyed his hair blue-black to look like a comic-book hero.... With every album, Bowie changes his hair style and his musical style. See, there's that futuristic duck's ass, and he's kind of inventing the mullet.")
(The New Yorker, 14. marts 2011, min fremhævning - red.)

John Strausbaugh er skidegod, han plejede at skrive Making Book i The NY Press.


PS I skolen skrev jeg en opgave, hvor jeg påpegede, at Elvis lignede klassiske statuer.

PPS Den samme tanke dukkede op i Mystery Train. Folk ser Elvis allevegne!


Elvis looks like a classic statue.

Elvis looks like the Statue of Liberty in New York.

Elvis as Buddha.

Madonna looks like Elvis.

– Elvis som Madonna? Nej, ikke det!

PPPS Her er et andet eksempel:


1800 år gammel romersk statue.


Elvis 1968.

PPPPS Der er en hel hjemmeside med billeder af statuer, der ligner Elvis. Haha!

PPPPPS Diskussion om Elvis, den græske gud.

Gammelt nytår

Min kæreste var taget til galla med sin ven*), og jeg sad i hendes lejlighed, indtil kl. var over 12 og jeg ringede til Jesper.
– Gudsrost! sagde han. – Selvfølgelig må du komme til vores fest.

Og så stod jeg og kiggede ud af altandøren med Donzo og råbte NØØJ! ad fyrværkeriet med vores dybe, mandige røster.

*) Ham, jeg nu mistænker for at være bøsse, en Elvis-fan.

Jeg er chaufføren

***
Vi var ude at køre, fordi vi skulle til familiejul.

MIG
Hvad er klokken?

MIN KONE
Jeg ved det ikke.

MIG
Gider du ikke se efter?

HUN
Er det ikke lige meget? Vi er alligevel for sent på den.

MIG
Jeg vil godt vide, hvad klokken er.

HUN
Jeg orker det ikke.

MIG
Grmf! Så bliver jeg nødt til at rode i lommen efter min telefon ...

(Til tonerne af Otto Brandenburg, Danmarks Elvis, den eneste cd, der findes i min svigerfars bil ud over TV2 og Bach.)



Min kone vil have, at vi skal køre på tværs af USA hele familien. Hahaha! Jeg må hellere begynde at spare op nu.


PS Det opløftende ved denne episode er, at vi dog talte sammen uden at skændes.
***

Man skal ikke altid tro på hvad de voksne siger, 2. del

***
For 31 år siden tog min far mig med til Newport Jazz Festival. Så spurgte en af hans gamle venner mig: – Det her er da ikke noget for dig? Hvad lytter I unge mennesker til, Elvis Presley?
– Elvis? tænkte jeg. – Hvor gammel er du? Hvad er der galt med dig?
Jeg var ikke klar over, at han lavede en vittighed.

Det er jeg nu.

Det skal jeg huske, når jeg selv laver vittigheder med mine børn.


Spørgsmål: Hvornår begynder børn at forstå ironi? Det må være efter, de har lært at lyve overbevisende.


Se også historien om min onkel Helge og tandpastaen her.


PS Nu kan huske noget andet fra den festival: Det var der, hvor min fars nye kæreste holdt en alenlang prædiken for mig om, hvor svært det er at skulle være mor for et andet barn.
***

Visuel teori for begyndere, lektion 1

Når et billede er i sort/hvid, er det mere alvorligt.

Lad mig demonstrere.
Her er et billede fra et fotoalbum, jeg fandt ude på gaden:



Her er det i sort/hvid. Man ser straks, at det er mere alvorligt således:



Er kontrasten meget høj, er billedet meget alvorligt:



Er kontrasten meget lav, er det meget poetisk (især hvis man lægger et filter over):



Det er derfor, Peter Belli og Dario Campeotto og Bamse og sådan nogen idioter altid er i sort/hvid på coveret, når de vil prøve at lave noget kunstnerisk forsvarligt (gerne i closeup, så man kan se alle deres livserfarne rynker, det er mere ærligt).


(Hvornår er det Birthe Kjærs tur?)

De vil vende tilbage som Elvis i sort læder.



Det er ligesom manden, der tager briller med svært sort stel på og straks virker klogere.



Tillempet forklaring: Måske er det den historiske og dokumentariske tradition for s/h-fotografi, der gør, at billederne virker mere alvorlige/seriøse, eller også er det fordi, de bliver transposeret over i en anden visuel verden end den vante.

Billeder fra 2. verdenskrig er f.eks. meget mere alvorlige at kigge på i s/h. Når man ser farvefotos af nazier, ligner de gerne nogen, der har klædt sig ud. (Farvebilledet herunder ser pudsigt nok mere kunstigt ud, selvom det er originalen.) Er det udelukkende traditionen, der dikterer perceptionen, eller er det noget i selve formen?


Der er et fantastisk udvalg af farvefotos fra 2. verdenskrig her.


Note: Jeg ved desværre ikke nok om det her emne til rigtigt at holde for.
Men hvis man i øvrigt er interesseret i ideer om fotografi og (historisk) sandhedsværdi, har Errol Morris en virkelig god blog: http://morris.blogs.nytimes.com/

Vidste du, at Elvis Presley var jøde? (Niels Bohr med)

Jep, hans tipoldemor var jødisk, og ifølge jødisk slægtsføring, der regner i lige linie gennem mødrene (for så er der ingen tvivl om ægtheden af slægtskabet, skulle der have været slethed i ægteskabet), gør det også ham til jøde.

En amerikansk instruktør lavede for nogle år siden dokumentarfilmen Elvis Schmelvis, hvor han rejste gennem sydstaterne og fortalte folk om Elvis' jødiske rødder for at lodde deres reaktioner, men det viste sig at de fleste var ret ligeglade.

Det er måske også skide ligegyldigt. Men jeg finder det interessant, hvem der er jøde, for jeg er en ven af det jødiske folk (det er ikke det samme som at støtte alt hvad staten Israel gør, okay? Det er ikke den debat.) Jeg snakker om folk, der har drevet det til noget i kunst, litteratur, musik og videnskab. Hvem vidste f.eks., at Niels Bohr var jøde? Ikke jeg, før jeg slog ”kendte danske jøder” op på nettet og via en paranoid side blev ført til listen her, der virker noget kortfattet.

Og Niels Bohr er trods alt at finde på en dansk pengeseddel. Er der noget andet kristent eller europæisk land, der afbilder en jøde på deres møntfod? Det er værd at undersøge (stay tuned). Jeg tænker nogen gange på, at det måske havde været anderledes, hvis folk i Danmark under besættelsen havde vidst, hvem der egentlig var jøder. Det er jo ikke, fordi det skorter på antisemitisme her i landet og slet ikke dengang. Jøderne har måske været så integrerede, at andre danskere bare har tænkt på dem som deres naboer, ikke som "den anden". Men jeg ved det ikke... Hey, det her ligner et separat indlæg!

Se Elvis Schmelvis for et stamtræ og andre sjove fakta om Kongen.

Plovmanden med Niels Bohr, der babber pibe, er copyright Den Danske Nationalbank, hvis nogen skulle være i tvivl.