Viser opslag med etiketten den ene fod på en bananskræl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten den ene fod på en bananskræl. Vis alle opslag

tirsdag den 30. august 2011

Alt er bedre (addendum I)


Måske var det bedre, hvis jeg var skilt. Så kunne jeg komme videre i stedet for at hænge her og dingle som et udsuget flueskelet. Mit liv forsvinder for øjnene af mig, for jeg vælger ikke at handle.



Nu vil jeg gøre noget ved noget.

Mere senere.


tirsdag den 11. august 2009

På den ene side og på den anden side – altid denne tvivl

***
Jeg er på pinden igen, hvor jeg intet vinde kan, bare græmmes. Jeg har købt en studiekalender, men jeg kan ikke lide den, for der er to dage på hver side, og det er jeg ikke vant til, og der er ikke plads nok. Den var også for dyr. Jeg vidste det. Nu må jeg købe en til eller vente et år. Jeg har vanskelige beslutninger at træffe om den nærmeste fremtid. Der er noget, jeg gerne vil, der kunne være vildt sjovt, men nu ved jeg ikke, om jeg gider alligevel, og jeg skal også ud og væk, og der kunne ske noget, men det er sjovt at fortælle folk om og vil sikkert være et minde for livet. Jeg må hellere se at bestille en billet. Men jeg får dårlig samvittighed over at rejse fra min familie. På den anden side så er jeg væk fra dem. Der er ting, jeg gerne vil, men alting kræver en indsats, og når det kommer til stykket, er jeg aldrig sikker på, om jeg bør kaste mig ud i afgrunden. Så står jeg dér og fryser på stranden i stedet for bare at kaste mig i bølgen den blå. Sådan er hele mit liv. Tror fanden, jeg ikke er nogen succes.

Mere følger i denne vigtige sag.


PS Hvis jeg tager afsted, kommer det også til at koste mig penge, fordi jeg må sige nej til jobs. Rare penge, kedelige jobs. Men det skal jo til.
***

torsdag den 11. oktober 2007

Forlad din smertenskrop!

Skrevet i mørke

Pop-Zen-filosoffen Alan Watts skrev om, at det er vigtigt at se sig selv udefra. Så bliver tingene lettere. Hvis man f.eks. kommer gående ned ad gaden og glider i en bananskræl (hans eksempel), er det ikke sjovt for én selv, man bliver sur, mens andre folk bare griner. Hvis man derimod kan se sig selv udefra, kan man lære at grine af det. Et andet eksempel (mit): Det kan godt være, man ser ret dum ud, hvis man går ned ad gaden og grubler. Ser man sig selv udefra, letter det tankerne. Husk det, Kierkegaard!

Det er det samme, som det man altid hører om torturofre, at de på et tidspunkt har "forladt deres krop" og ser sig selv udefra, når smerten blev uudholdelig. På den måde overvandt de smerten. Se dig selv udefra, og du overvinder din smerte.

Der er stor forskel på én selv og andre. Som Kinky Friedman siger: Din kræftsvulst er min ligtorn.


Alle mennesker går rundt med deres bevidsthed inde i hovedet, deres tanker der rumsterer. Det kan være en god ting at huske på.
Giver det mening?

fredag den 19. januar 2007

På vippen

Jeg er i tvivl om det er en god ide, det her bloggeri, med at fyre en masse gejl af om mig selv. På den ene side vil jeg gerne anerkendes som en original stemme i tiden, på den anden side ved jeg ikke om mine raslende tankeperler og peristaltiske bevægelser rager nogen.

Jeg tør ikke engang give flere oplysninger om mig selv for ikke for let at blive genkendt, for at min demografiske baggrund ikke skal afsløre mig. Det er jo et lille land ad helvede til.

I dag*) tilmeldte jeg mig blogbot.dk, men hev straks min tilmelding ud igen. Det var lidt ligesom uventet at dukke op i et chatrum.
Lammet af præstationsangst som jeg er, tænkte jeg, at jeg først måtte ændre skabelonen på min blog, så den bliver mere tjekket. Jeg vil have et billede og tekst sammen øverst på siden, ligesom andre mennesker. **) ***)

Jeg er jo ikke en af disse personer, der vender vrangen ud på sig selv, samtidig er jeg ret så skide ligeglad. Jeg vil bare ikke have min kone ser jeg skriver om hende og os. Navnlig når jeg tænker på hvad jeg har liggende i arkivet af nedladenheder og smædeskrifter, der blot venter på at blive posteret på en sløv nyhedsdag.
Det er heller ikke så fedt at brokke sig over sit arbejde i fuld offentlighed, selv eller navnlig ikke når det er løsarbejde.

Sådan er jeg: Halvt inde, halvt ude, med et ben på dokken og et i båden, med den ene fod i graven og den anden på en bananskræl, skrævende over Atlanten, med begge ben solidt plantet i den danske muld og næsen i den amerikanske ozon.

*) Det vil sige i forgårs.
**) Jeg følte med andre ord, at jeg burde klæde mig på, jeg kunne ikke stå der nøgen.
***) Jeg har ikke fået det gjort endnu.