Skrevet i mørke
Pop-Zen-filosoffen Alan Watts skrev om, at det er vigtigt at se sig selv udefra. Så bliver tingene lettere. Hvis man f.eks. kommer gående ned ad gaden og glider i en bananskræl (hans eksempel), er det ikke sjovt for én selv, man bliver sur, mens andre folk bare griner. Hvis man derimod kan se sig selv udefra, kan man lære at grine af det. Et andet eksempel (mit): Det kan godt være, man ser ret dum ud, hvis man går ned ad gaden og grubler. Ser man sig selv udefra, letter det tankerne. Husk det, Kierkegaard!
Det er det samme, som det man altid hører om torturofre, at de på et tidspunkt har "forladt deres krop" og ser sig selv udefra, når smerten blev uudholdelig. På den måde overvandt de smerten. Se dig selv udefra, og du overvinder din smerte.
Der er stor forskel på én selv og andre. Som Kinky Friedman siger: Din kræftsvulst er min ligtorn.Alle mennesker går rundt med deres bevidsthed inde i hovedet, deres tanker der rumsterer. Det kan være en god ting at huske på.
Giver det mening?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar