Hvis man absolut skal lave verdenshistorien, skal man gøre det uden at gå for meget i detaljer. H.G. Wells’ A Short History of the World er et godt eksempel, der stadigvæk kan læses (Crumb anbefalede den, derfor læste jeg den – se billedet). Den har overblikket og er forbløffende progressiv, uracistisk i øvrigt og forsynet. Og så meget er der jo heller ikke, der har forandret sig siden 1929, når det er Romerriget og telegrafen og den slags, det handler om.PS Jeg ser nu, at det slet ikke er den korte verdenshistorie, Crumb anbefaler, men den oprindelige, længere udgave. Verdens historie hedder den på dansk.
*
Man kan også skrive verdenshistorien på vers, som jeg har tænkt mig, hvis ikke Jhs. V. Jensen allerede har gjort det. Her er et udkast til de første episke strofer:
Der var engangOsv. osv. Det hele handler om at verden skal dø en dag.
et kæmpe bang,
hvor hele verden skabtes.
Hvad nu hvis det sker igen,
og alle væsener dræbtes?
Universet ånder ud
og det ånder ind,
men når det ånder ind,
så ånder vi jo ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar