torsdag den 25. oktober 2007

Hvad jeg tænkte på over morgengrynene

Nu hvor jeg er blevet så pissegammel, at årene fylder så lidt og flyder så hurtigt forbi, og det virker som om, firserne lige er overstået, og hvor tæt på begivenheder dengang er, tænker jeg på, at der kun var gået 20 år siden anden verdenskrig, da jeg blev født. Det er ingen tid. Den må sgu da have kastet noget af en slagskygge. (Fy for fanden, godt det ikke var mig, der levede dengang, man ikke holdt sine krige udenlands, langt væk.) (Godt det ikke var mig, der skulle tage stilling til at være frihedskæmper.)


Jeg ved ikke, hvad nutidens ungdom tænker på, andet end prokreation og rekreation og måske også kreation. Og reklamation og reaktion og aktion. Og eksplosionsgyration og diskombobulation og almindelig disaffektion i lakskoene.

Ingen kommentarer: