Skrevet i mørke
Jeg plejede at prise mig lykkelig for, at om ikke andet så sidder jeg da ikke og ryger. Og hvad gør jeg nu? Sidder og ryger. Jeg kan slet ikke vente med at komme herud og sidde og ryge. Mit rum stinker ad helvede til. Jeg er begyndt at brænde røgelse af for at kamuflere det. Røgelse!
Når jeg kommer hjem, og mine søde børn løber ud og omfavner mig (i hvert fald en af dem, hende der ikke sidder med næsen i en tegneserie), er jeg bange for, at de skal kunne lugte det på mig. Jeg er bange for at kysse min kone.
Jeg ved, hun kan lugte det på mig.
Alle jeg kender har kræft.
torsdag den 18. oktober 2007
Nu kan jeg ikke holde op igen (smøger i smug II)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar