Min far i sin fremskredne alder løber som sædvanlig Eremitageløbet. Nu har jeg fået et løbsnummer fra min bror, der ikke kunne alligevel, i den tro at jeg så kunne løbe med og holde min far med selskab. Men jeg tror faktisk helst, han vil være fri, så nu gider jeg ikke alligevel. Jeg har ingen fornøjelse af at løbe rundt mellem en masse motionister i mærkeligt, kulørt tøj. Det var udelukkende for at glæde ham, at jeg ville gøre det.– Og hvis du falder om, sagde jeg til ham, kan du udånde i mine arme og dø en lykkelig mand, mens skyerne skilles og en solkegle stråler ned på dig gennem egeløvet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar