Jeg er ude af huset tidligere end jeg plejer i dag, fordi den nye rengøringshjælp kommer. Det føles som gamle dage. Her sidder jeg fuldstændig paf af søvnmangel og stirrer sort ud i luften. Det eneste jeg har at se frem til er en frisk firdobbelt espresso og nye hovedpiner. Jeg er overhovedet ikke sikker på, jeg kan udføre mit arbejde i dag.Jeg sveder.
Heldigvis har jeg købt masser af frokost. Jeg er dækket ind.
...
Jeg har lige sat mig, og dette er hvad jeg tænker.
Jeg har ikke engang lyst til kaffe, men jeg duer ikke uden. Jeg er kaffens fange.
Nu vil jeg se, om Don Enzo overfalder mig i Messenger’en det øjeblik, jeg logger ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar