Viser opslag med etiketten ståpikrap. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ståpikrap. Vis alle opslag

lørdag den 3. juli 2010

Humørhjørnet


REGNESTYKKE
Et stift stykke – eller det er ikke matematikken jeg er stivest i



Hvis man siger, at den gennemsnitlige danske penis er 15 cm lang i erigeret tilstand og at der er groft sagt 2 millioner kønsmodne mænd i Danmark, kan der på ethvert givent tidspunkt befinde sig 300 kilometer stådreng her i kongeriget. Det er måske ikke noget, man har lyst til at tænke på, men tallene lyver ikke.

Jeg er ikke tilsvarende sikker på verdens befolkningstal, men hvis vi siger, at her bor 3 milliarder kønsmodne mænd på planeten og at penislængden er den samme som i den vestlige verden, regionale udsving med- eller modregnet, svarer det til, at der på ethvert givent tidspunkt potentielt befinder sig groft sagt 450.000 km stådreng her på jorden, hvilket er nok til at nå kloden rundt i hvert fald 10 gange. Med andre ord hvis alle verdens mænd var homoseksuelle og med på en spøg, kunne man lave en daisychain, der gik hele vejen rundt om jorden 10 gange, hvis en stor del af forsøgspersonerne vel at mærke var iklædt pontonsko. Så kunne kvinderne servere, mens de stod dér og lod sig fotografere pr. satellit. (Note: Interessant idé til et kunstprojekt, kontakt Christo).


Appendix A: Hvor langt er der til månen?

onsdag den 28. maj 2008

Overhånd

Jeg er blevet afhængig af det her blogning, og nu kan jeg ikke lade være. Hvad tænker jeg på? (Nogen gange tænker jeg på, hvor langt jeg kan strække mine læseres tålmodighed. For det meste er jeg skræmt til døde over, om jeg er kedelig. Det er parallelle spor.)

Nu begynder jeg igen at bekymre mig om, hvad der vil ske, når min kone opdager denne blog og bliver sur eller ked af det, fordi jeg har udleveret hende og skyllet vores lagner offentligt uden hendes tilsagn. Det er tænderknasende. Nå ja, jeg kan jo altid bare lukke alle de sider, der handler om hende, men det går ud over min forfængelighed og mit e-eftermæle.

Nu har jeg foreløbig fremmedgjort min gamle ven og korrespondent Don Nzo (også kendt som Dunkirks Rose, min wannabe blogfrau), fordi jeg har plapret om ham her på bloggen og sågar gengivet hans ord uden hans billigelse*) (før han infiltrerede mig ved at google "ståpikrap" i stedet for at spotlighte det på sin Mac og faldt over denne guldgrube af netguf). Don Nzo-fans, skulle der findes sådan nogen, skynd jer derfor at læse og genlæse de klassiske samtaler med Don Nzo Mascarpone, før de for altid bliver slettet.


Det var en artikel af en megablogger i The New York Times Sunday Magazine, der fik mig til at tænke over det her og hvad fanden det handler om.


*) Jeg troede han ville blive flatteret.