Eksilstemmen

Det ville være sejere at skrive denne blog,
hvis jeg boede i eksil i New York. Så ville
folk sige: – Hans dansk er perfekt balsameret
i en pyramide af rav.

Lidt om mig – diskrete hemmeligheder

Meget få mennesker ved det her om mig, men bedst af alt kan jeg lide fri jazz. Til min begravelse skal der spilles Albert Aylers Love Cry.*)

Meget få mennesker ved det her om mig, men hvis jeg føler mig deprimeret og nede, kan jeg godt lide at spise en masse hårdkogte æg.

Den tredje ting har jeg glemt.

…men jeg taler til spejlet og siger forfærdelige ting? Nej.

…Nu kan jeg huske det. Ved mnemotisk meditation foran skærmen er det kommet til mig...**)

Meget få ved om mig, at jeg elsker en stenmur. Et gammelt stengærde er noget af det bedste, jeg ved.






**) Tak til Donner-drengen for The Trip. Glimrende serie. Viser hvor forud for deres tid Poul & Nulle var. Ret mig, hvis jeg var tager fejl. Begge dele er i orden.

*) Ikke at forveksle med Alvin Ailey, barfodsdanseren:

Gammel skik

Bemærk i dette klassiske danske maleri, at det kun er kvinder og børn, der danser. At danse om juletræet er umandigt. Hvornår holdt mændene op med at sidde inde i salonen og ryge cigarer?



Endnu et led i den almindelige infantilisering af den moderne mand.

Fuld udstrækning

Den korte

Jeg har lige haft en samtale nede på gaden, der gik sådan her:
– Hvidovre.
– Hvidovre.
– Hvidovre.



Den lange

Mens jeg parkerede, var der en englænder og en anden, der øvede sig i at sige Hvidovre og kom til at vælte en masse cykler, og på vej over gaden sagde jeg: – Hvidovre.
– Hvidovre, svarede den ene.
– Hvidovre, svarede den anden, bedre end de havde sagt det før.

Jeg har en umådelig myndig røst.




Den ekstremt lange

Tusmørket var faldet på og juleguirlanderne lyste over indkøbsstrøget, da han begav sig hjemefter efter en ny, lang, resultatløs dag i atelieret. Idet han plukkede øretelefonerne ud af øregangen med et træt suk, kunne han ikke undgå at overhøre to udlændinge i samtale ved cykelstativerne.
– Hvidovre, Hvidovre, Hvidovre, sagde den ene. – Han vil have, vi skal sige Hvidovre, før vi får en stærk øl.
– Hvidovre. Hvidovre, Hvidovre, sagde den anden på engelsk. Men idet han svingede sin cykel om på fortovet, væltede han en parkeret cykel. – Åh nej, sagde han på sit formfuldendte overklasseengelsk og kom desværre til at vælte tre cykler til som dominobrikker, da han ville rejse den første op. Den anden grinte hvidt i halvmørket, og vores bitre kunstnersvend kunne heller ikke lade være med at trække en anelse på smilebåndet bag sit velplejede, klædeligt gråspængte van Dyck-skæg.
– Hvidovre, sagde han fast og myndigt, mens han krydsede gaden uden at se sig tilbage og heller ikke for.
– Hvidovre, svarede den ene.
– Hvidovre, svarede den anden, begge bedre og tydeligere end før.
Talepædagog havde været et mere passende karrierevalg for denne fallerede livsløgner.

Når solen går ud for mine dage

Nu flytter børnene snart hjemmefra, og jeg kan sidde her helt alene og skrige ad min kone, navnlig når hun ikke er her. Nu er jeg snart gammel og kan se ud på træernes nøgne fingre. Når mit kød er smuldret af knoglerne og alle mine minder er brændt, og jeg end ikke er en våd plet på jorden.

Når jeg ikke har nogen at råbe ad, kan jeg lære at holde min kæft.

Min forhud trænger til at blive nulret som gamle æselører.

Her er en poetisk replik: Min æselørede forhud. Google-værdig.

Når jeg bliver for træt til at sluge mit eget spyt.

Jeg fandt på en god åbningsreplik til en roman: "Hold kæft, hvor jeg hader mig selv." Den skriver sig selv.

Eller også var det ikke hold kæft, men noget andet. Jeg skulle have skrevet det ned, med samt de næste otte linier, men jeg var lige i gang med noget. Jeg havde noget over.

Når tapetet ikke svarer, og dørene ikke lukker sig selv. Jeg gider ikke være en gammel mand med en skrivemaskine og en sur cigar, men jeg kan godt lide en veranda i et mildere klima. Du er Bukowski-romantiker, sagde min ven med de dårlige tænder og sit for tidlige grå hår i Willie Nelson-fletninger.

Nej, ikke omkring "det hårde liv", men han skrev godt, også på sine gamle dage, og han var ikke bange for at fortælle den samme historie to gange. Jeg er ligeglad med, hvad der er løgn.

Hans Les Baxter-plader til tørre i kælderen og på bagtrappen efter tyfonen.
Kulturel kompost.
Ved havet med alle flyene.
Muslingeskaller så store som askebægre og kæmpers tånegle.
Han er jeg ved ikke hvor mange år forud.
Jeg drømte om containere fulde af gamle tegneserier i ukendte formater. Skrænten af Louisiana. Ikke til at få med hjem.
Pizza.
Tog toget ud og stod ved stranden, hvor flyene skriger som måger. Kastede en football uden spin.
Selvbilleder skifter som krabbeskaller.
Hvem er alle de folk, der bor her? Hvad laver de? Andet end at sidde i undertrøje foran computeren.

Jeg købte fire sorte t-shirts og en hvid, han skulle ned i kælderen efter. Han gav mig fem dollars i rabat. Hans søn bor i Nigeria, og han sender penge hjem. Er der afrikanere i Danmark? Somaliere, etiopiere. Nigerianere? Jeg ved det ikke. Ost? Vi er kendt for vores mejeriprodukter, Holland, Tyskland, hele vejen op ad kysten.
Ømme fødder.
Alene med store poser billig bomuld.
Jeg farer altid vild det samme sted.

– Er der noget, jeg kan gøre? spurgte jeg min højgravide værtinde.
– Du kan ordne dit hår.

Jeg fik trimmet mit skæg hos barberen før brylluppet. Har du overvejet dreads? Ja, men jeg er i tvivl om, hvilket signal det sender for en hvid. Behold krøllerne foran og hav dreads bagi.
Alt det arbejde.
Mandekultur.
Jeg er mere tilpas blandt en flok kvinder uden så meget sports-tv og håndklaskeri.
To playoff-games overstået, før jeg nåede hjem og fik sovet.

At synge Danmarks pris: Kvindelig statsminister, 87% valgdeltagelse. Folk sorterer selv deres affald om søndagen på forbrænderen.

Jeg glæder mig til en hvid elektrisk fremtid.

Alt det her skal genbesøges.

Hvem skriver jeg til?

Nu, min mor er død, er der ingen at fortælle det gode.

En god, lang brandert. En hvirvelvindstur. Den røde løber er min tunge, der ruller ud.
Giv mig penge for det her, så skal jeg være evigt tilfreds.
Og resten er min egen skyld.
Til døden mig sluger.
Tyve linier billig poesi gennemslået.
Vågner af kedelige drømme.
Genialt liderlig af blød varme.
En tyk strøm af blåt jetliner-lokum vakuumskyller min skalle.
Lad være at se så trist ud, det er bare min sidste drøm.
En bred strøm af ekstatisk fabuleren gennemsmølfer Danmarks-historien som min blå pik.
Mor Danmark, din våde kusse, så kælderkold din røv. At trænge ind er herligt, kom hr. immigrant og prøv. Der sprøjter danske safter om alverdens mørke skafter.

Jeg lovede mig selv ikke at rime, for så skal man tænke på det.

Det er slipperstid.

I alt for lang tid har jeg antydet ting

Jeg er træt af at antyde. Fra nu af vil jeg gå direkte til sagen og lade antydningerne opstå rundt om.

(Det er ikke min blog, jeg snakker om, men andre ting.)

På godt dansk: I stedet for at trippe om den varme grød, skal jeg gå lige til flæsket.
På godt dansk 2: Dét må antydes! Total litote. Så bliver det ikke mere dansk.


Dette billede dukker op som nr. 7, når man googler "antydningens kunst".


Nr. 8. Her er det Ulvemandens genitalier, der er antydede.


Nr. 198. Her antydes det, at kvinden lægger æg.

Adskilt ved fødslen? (del XXVIII)

Er der nogen, der har lagt mærke til, i hvor slående grad Helle Thorning-Schmidt ligner den amerikanske skuespiller Joan Allen, der bl.a. spillede vicepræsident i The Contender (med Jeff Bridges)?


Helle Thorning-Schmidt, dansk politiker – Joan Allen, kendt fra Bourne-filmene.

Kvindelige politikere skal åbenbart se sådan ud i dagens Danmark & beyond.

Live-transmission

I stedet for at gå på arbejde, lagde jeg mig til at sove igen og drømte, at jeg scorede fikst med hælen for det danske landshold.


Fan-forelæsning om Franquin og fodbold her (på fransk).

Uddybende bemærkninger:
– Jeg så det for mig på fjernsyn.
– Iflg. et new-age drømmetydeleksikon, en af mine venner havde stående engang, betyder fodbolddrømme penge.

Anmærkeligt fænomen

Jeg kender en fyr, der er medlem af Cinemateket og siger "filme" for film i flertal. Eks.: "De viser mange gode filme derinde". Jeg har rettet ham tre gange, men han bliver alligevel ved med at sige det.

Han siger også "uwnsdag", selvom han er fra Jylland.



Han siger også "supert".

Piger i trøjen 2.0

Jeg har længe sagt, og nu siger jeg det igen, at hvis kvinder skulle tjene, ville værnepligten blive ophævet i morgen. Kan du forestille dig at prøve at få danske kvinder til det?: – Jeg gider kraftedeme ikke være med i din pikfascistiske hær (eller tilsvarende mere tidssvarende kraftudtryk).

I øvrigt tror jeg, nogen (en mand) ville have en rigtig god sag for Den europæiske Menneskerettighedsdomstol ved at hævde, at værnepligten er kønsdiskriminerende.



I øvrigt ved jeg slet ikke, om der er værnepligt længere. Jeg er gammel.

Den brede

Min kulturelle indflydelse har atter gjort sig gældende: Adidas lancerede i sidste uge en Copenhagen-model (undskyld reklamen) i præcis de farver, jeg har påvist som værende de sande danske. (I hvert fald københavnske. Jeg kan ikke udtale mig om resten af landet. Jeg tjekkede min Analytics: Jeg har 1 læser uden for det storkøbenhavnske område og ingen i Jylland. Jeg har ikke begreb om, hvad folk tænker på rundt omkring i landet eller ude blandt den brede befolkning, thi jeg er meget elitær. Og har sorte tæer og skyder med mit kulturelle propgevær.)

Jeg besværer mig med at skrive det ned i stedet for at gå og råbe som en idiot

"Hold din kæft og skriv lortet ned i stedet for."
– Charles Bukowski


Hvem er ham der lugter af pis?
Min skide underbo

Unge danskere med for meget sprut
ud af røven og for lidt værdier

Det bliver ikke bedre af at bande, gamle mand
Du er stadig for blød

Jeg er stadig for gammel til at lytte
til dig og dine venner

Hvor er min fucking forlægger?

Forårssolen rammer mig lavt i
øjnene mens jeg timelapser
mig selv i tre timer
kogt ned til 18 sekunder.


(After reading The People Look Like Flowers at Last)

Hvad mon Dronningen tænker?

Tænk, at der var engang, at kongehuset var ligesom Gaddafi.*)


Hvem udfører og godkender de her majestætsfornærmende frimærker? De er uflatterende og teknisk ekstremt dårlige.

*) Nu er det ikke værre, end at dronningen får museumsudstillinger af sin kunst ligesom Saif Gaddafi. En dag med lidt held vil han også leve tilbagetrukket og korsstingsbrodere.

Ever since Nero, there has been a depressing connection between bad art and megalomaniac regimes: Hitler the opera lover, architect and painter; Stalin the poet; Tony Blair the rock guitarist.
(Jonathan Jones, The Guardian)

Dronning Margrethe, en slags Hitler.

Gammel blodsuger

Der var en svensker på besøg, der lavede en vits om Mærsk (McKinney Møller). Tavshed.
– Ved du hvad, sagde vi, – ham spøger vi faktisk ikke med her i landet.

Ganske rigtigt, jeg kender ikke en eneste vits om Mærsk M.M. Gamle blodsuger. Man kan ikke engang google hans navn + oligark og få mere end tre hits (fire med denne). Findes ikke. Brrr! Jeg får kuldegysninger. Han drikker jomfrublod af unge speditører.

Ham og paven. Brrr!

UPDATE

UPDATE: Nu er mit maleri helt gråt!

Og det rystende er: det er bedre på den måde

Oh gru...

Oh grå...

Grå som Hammershøis bedstefars kønsbehåring

Grå, grå

Som et kommunalt venteværelse

Som et gymnasietæppe

Som en forstad

Donzo: Som en gennemsnitsdansker. Som leverpostej

Som De grå Herrer

Forsvindende grå.

Hånbold

Jeg tror, hemmeligheden ved håndbold er at finde en sport, som ingen andre lande spiller, og så glæde sig over den.



Siger min kone: – Men de spiller da håndbold i andre lande, gør de ikke?
– Du ved, hvad jeg mener.
Betydningen er den samme.

Hvis det ikke var for spisesedlerne, ville jeg ikke vide, at håndbold eksisterede. Det er en rar fornemmelse.

Der er mange ting, jeg på samme måde ikke ville vide fandtes.

– Følger du ikke ned i nyhederne? spurgte en far fra klassen.
– Nej da.
– De siger, Acacieparken er en "ghetto" [med luftgåseøjne], men det er det ikke.

Og det er kun ét eksempel.

Der er mange ting, man bliver klogere af, hvis man ikke følger med i nyhederne.

Smid noget lort ud på nettet og se hvad der bliver hængende

Findes der dansk spam, eller er al spam udenlandsk?


Mere "bred humor". Og lad mig sige dette: dåsen ligner undersiden af et strygejern.

Kan det overhovedet betale sig at spamme på dansk?

Af samme grund kan man spørge sig selv: Hvorfor skrive en blog på dansk, hvis man gerne vil nå så mange mennesker som muligt? Svar: Fordi jeg ikke gider på engelsk. Fordi jeg ikke er poetisk nok på engelsk. På den anden side, hvis jeg f.eks. skriver om "tegneseriefigurernes morfologi", er det lidt spild at gøre det på dansk. Bekendtgørelse: Derfor vil alle mine indlæg om tegneseriefigurernes morfologi for fremtiden være forfattet på dansk og engelsk.

Jeg har et godt et liggende her et sted, jeg aldrig fik fyret af. Stay tuned!



Jeg har jo så meget at dele med verden.

Decideret uciviliseret

En jeg kender, der er fra Frankrig, siger, at han ind imellem har følt sig helt "transparent" i Danmark, og jeg kan godt forstå hvorfor. Der er ingen, der siger goddag til hinanden f.eks. Det var det første, jeg lagde mærke til, da jeg kom hjem fra Sydfrankrig forrige sommer: lige så snart man kommer til Danmark, holder folk op med at hilse på hinanden. Og det er en skam. Når man hilser på hinanden, anerkender man den anden persons eksistens som menneske. Nogen gange er det alt, man behøver. Hvis der står en og sælger Hus Forbi, behøver man ikke at købe det ulæselige blad, men det er okay at sige davs. Hvis folk føler sig usynlige, bliver de sindssyge. Det er umenneskeligt andet.

Jeg har engang oplevet at stå med min daværende og hendes mor og hendes lillesøster ved bredden af en svensk skovsø og se en plet blive større og større, indtil den viser sig at være en kanofuld danskere, der går i land, uden at nogen siger et ord til hinanden. Det er kunstigt, som svenskerne siger. Det kræver mere energi at lade som om, at nogen ikke er der.

Danskerne er et bondsk og uhøvisk folkefærd. Der er ikke engang et ord for "please" eller "excuse me" på dansk. Hvis nogen støder ind i hinanden i Netto, siger de ikke undskyld. Sådanne ord tjener til at afventilere irritation, før den ophobes (halvdelen af alle blogindlæg handler om, at folk bliver irriteret, når de står i kø i Netto), og det er en nyttig ting, hvor folk bor tæt sammen.
Tak og hej kan ikke alt.
Tak.
Hej.

Folk kigger

Hvor går man hen og laver et primalskrig her i byen? Eller landet? Her er ikke plads til noget. Der er vinduer alle vegne.



Jeg kan skrige her, men det er tavst.


Okay, lad mig se, hvad jeg har liggende ...


Autentisk primalskrig fra 2005.

Jeg er for fred

Fænomener jeg har fået nok af: gule støt tropperne-hårbånd.


Slut med soldater.

Hvem var den franske filosof, der sagde: "Enhver amerikansk tendens, lige meget hvor tåbelig, kommer til landet før eller siden"?

SHOPPINGTIPS: En bred vifte af lattervækkende produkter findes her.