En jeg kender, der er fra Frankrig, siger, at han ind imellem har følt sig helt "transparent" i Danmark, og jeg kan godt forstå hvorfor. Der er ingen, der siger goddag til hinanden f.eks. Det var det første, jeg lagde mærke til, da jeg kom hjem fra Sydfrankrig forrige sommer: lige så snart man kommer til Danmark, holder folk op med at hilse på hinanden. Og det er en skam. Når man hilser på hinanden, anerkender man den anden persons eksistens som menneske. Nogen gange er det alt, man behøver. Hvis der står en og sælger Hus Forbi, behøver man ikke at købe det ulæselige blad, men det er okay at sige davs. Hvis folk føler sig usynlige, bliver de sindssyge. Det er umenneskeligt andet.
Jeg har engang oplevet at stå med min daværende og hendes mor og hendes lillesøster ved bredden af en svensk skovsø og se en plet blive større og større, indtil den viser sig at være en kanofuld danskere, der går i land, uden at nogen siger et ord til hinanden. Det er kunstigt, som svenskerne siger. Det kræver mere energi at lade som om, at nogen ikke er der.
Danskerne er et bondsk og uhøvisk folkefærd. Der er ikke engang et ord for "please" eller "excuse me" på dansk. Hvis nogen støder ind i hinanden i Netto, siger de ikke undskyld. Sådanne ord tjener til at afventilere irritation, før den ophobes (halvdelen af alle blogindlæg handler om, at folk bliver irriteret, når de står i kø i Netto), og det er en nyttig ting, hvor folk bor tæt sammen.
Tak og hej kan ikke alt.
Tak.
Hej.
3 kommentarer:
Det er noget af det mest rigtige og præcise du har skrevet. Danskeren er en undskyldning for sig selv, og det er en egoistisk en af slagsen. Øjenkontakt er umuligt i denne tid, og det skulle ellers gå så fint nok? derimod er det bare med at springe tid siden i netto eller blot på gaden. Her er folk kolde og målrettet, de kigger ikke tilbage efter deres designertaske er hamret ind i siden af dig. Eller deres forkælede børn har råbt som en åndssvag. Den er helt gal, og det påvirker mig mere end de tror, tror jeg. En trofast læser.
Men den glade løve var bare ikke så skideglad for at sidde der og blive sagt bonjour til, vel? (det er mao. ikke hele historien, du viser her). Og sikke noget pis, anyways, ja. Man bliver idiot af at blive ignoreret, det er noget af det værste. Jeg har efterhånden også en lang liste over de hoveder, der i tidens løb har ladet som om jeg ikke eksisterede. Deres navne står selvsagt skrevet med usynligt blæk, som en slags usynlig hævn. Det tror jeg godt kan gøre rigtigt ondt nemlig. Smage sin egen medicin, få usynlige tæsk fra usynlig hånd, alting skjult, og du ved ikke, hvor du skal slå igen hen eller -ne.
Meget opløftende indlæg, ellers - you're truly on a role - dejligt at se! Ikke noget usynligt over Mandejammer, næ nej, han ligger her, frit og frejdigt skrivende, helt ude i det åbne med sit glatte ansigt. Our main man, ham. Altså!
Helt usandsusynligt suverænt!
Bonjour og Hei på dig!
Elsker den glade løve og tak for din samfundskritik.
Næste gang jeg møder dig, så ser jeg dig ind i øjnene.
Promise!
Send en kommentar