Tiltrækning og frastødning

Jeg står og maler ved mit arbejdsbord med udsigt over lagunen, men bordpladen er lige i penishøjde, så jeg konstant gnubber mig op ad den, når jeg rigtig går til den, hvilket virker distraherende.

Tzching! Tzching! Tzching!

Postkortstørrelse

Et år gav jeg min far et maleri i fødselsdagsgave. Der gik et par år, så gav han det tilbage igen.

– Vi kan ikke have det, sagde han. – Bente siger, det ligner en stor penis.

– Hvordan vil du så forklare tænderne?

– Tag det nu bare, sagde han.

Nu ligger det herovre i en bunke.

Næste år savede jeg et stykke af en palet og gav det til ham.

– Tusind tak, det er jeg virkelig glad for. Er du sikker på, det forestiller "Diset morgen ved Taarbæk Havn"?

– Ork ja, sagde jeg.

Jeg havde skrevet titlen på.

En anden gang lavede jeg et pænt aftryk af en stor svamp.

– Orv, tak, sagde han.

Hans kæreste købte et mage til til at give til sin veninde.

Der kan man bare se. Folk foretrækker det, de selv ser. Eller ikke ser. Alt efter, hvad de ser. Men så vagt som muligt i al fald.


Gudsrost Grymland: Det glemte pas (grafisk særtryk, 2011).


I mit næste liv bliver jeg monokrommaler, hahahahahahaha!

– Dine nye spejlbilleder er fantastiske.

Det er udstrækningen af min succes.

Også mig

Jeg gik til lægen pga. rød pik.
– Men der er altså ikke noget at se nu, sagde jeg, – så der er ikke noget at vise dig.
– Det er jeg glad for, sagde hun.
– Også mig, sagde jeg.

Så til hest med HUMØRGALLERIET!

– Elsker du min penis med alle dens blodårer?

Engle er mennesker der er blomster der folder sig ud

Åh nej, nu er det igen lykkedes mig at gøre billedet værre, end da jeg begyndte. Jeg turde intet, og min pensel er spaltet.

Hver gang jeg ser en erigeret penis på billedfladen, tværer jeg den ud.*) Det er som at spille Whack-A-Mole. Det hjælper også at sætte arme og vinger på. Resten må klare sig selv. Der er ikke en kusse i sigte.

– Hvad har du lavet i dag?
– Jeg har kamufleret 48 peniser!

(forts.)

– God ide! Peniser er det grimmeste af alt… – Skamferede lig er værre. –…og kusser er ikke meget kønnere.

*) Next, Konig showed a Shoggoth whose tentacles were surging from what resembled a long, retracting foreskin. The creature had dozens of eyes, randomly placed, like those on a potato.

“Dude,” del Toro said, laughing. “It’s like a botched circumcision!” He told Konig that he was banning phallic imagery—the most obvious sign that an alien was designed by a nerdy Homo sapiens.

("Show the Monster: Guillermo del Toro's quest to get amazing creatures onscreen", The New Yorker, 7. Feb. 2011)

Fantomsmerter

Jeg er så liderlig, jeg har ondt i pikken.

Kvindelige bassister ser godt ud

Jeg burde ikke sige det, men nu gør jeg det bare alligevel – min inderste hemmelighed

Jeg har en bekendelse ang. mit indlæg af 18.1.2011 ("Øremén"): Jeg er forelsket i bassisten fra Raveonettes. Jeg har været forelsket fra det øjeblik, jeg først så hende. I en video i 2002. Hun er for mig at se den fuldkomne kvinde. *)

Jeg har ikke set hende siden.



I det hele taget har jeg noget med kvindelige bassister. Jeg mødte en kendt en i Centraleuropa, der var enig med mig i, at der er noget grounded over kvindelige bassister. Mandlige (lead)guitarister ser ud som om, de spiller pik, sagde hun. Men kvindelige bassister… Jeg ved ikke, det er noget med urkræfterne. De tager sig bare godt ud.

Sådan har jeg det bare. Det er ikke noget, jeg kan ændre eller gøre noget ved. Jeg er hooked.

Tak.



*) Lad os nu sige, at jeg var et rumvæsen (eller et perfekt væsen som i Det femte element), der kom ned på jorden, måske fordi min hjemplanet manglede vand eller spinat. Okay, ville jeg sige, hende nupper jeg til at sidde ved min side i paradis. Eller hun kan spille bas, mens jeg fører rumskibet.

Tåtappende lykke.



PS Jeg kan også godt lide cellister, men ikke i nær samme grad. Måske er det størrelsen på instrumentet. Michala Petri siger mig f.eks. ikke noget.

PPS Dette er det fjerde indlæg, jeg forfatter om emnet. De andre har jeg krøllet sammen. Det sidste lød: Mød mig ved den gamle eg...

Måske havde jeg forestillet mig, at der var nogen, der kunne bruge mig til at tage ting på øverste hylde

I min ungdom (for længe, længe siden) skulle jeg spare penge sammen til at flytte til USA, så jeg ringede til min gamle skolekammerat børsmægleren for at få ham til at investere i en linie papirmekaniske humørpostkort, men han foreslog, at jeg satte en annonce i Den Blå Avis om forefaldende arbejde, f.eks. havearbejde: "To meter høj ung mand søger blablabla". Min kæreste, nu kone, sagde: – Husk at skrive "ikke sex", men jeg gad ikke, jeg syntes, det var pinligt. Næste dag ringede telefonen: "Har du hestepik? Hahaha!" Og røret blev smækket på. En anden ringede og spurgte, efter en længere udveksling af høflighedsfraser, om jeg var interesseret i noget fotografi. – Fotografi? spurgte jeg.

Derefter tog jeg ikke telefonen den næste uge.

Jeg kunne nok se, at det ikke var nogen ordentlig måde at tjene penge på – havearbejde! – så jeg fandt på noget andet.



Appendiks I
Jeg er et meget høfligt menneske. Hvis der f.eks kommer nogen og siger: "Gudsrost, jeg elsker dig, lad mig gøre dig ufattelige seksuelle tjenester", svarer jeg: "Nej, tak. Jeg er lykkeligt gift. Det løfte ønsker jeg ikke at bryde".


NB! Husk den store internationale nøgenhavearbejdsdag d. 14. maj.

Rundtur

Jeg havde en højskoleklasse herinde. Hende med huen og vanterne sagde: – Hvorfor maler du hele tiden store tissemænd?

– Hvor? ...Åh, nej! Nu har jeg gjort det igen!

Kender i typen?

Er jeg den eneste, der kender en, der altid siger: "Min pik, den er bare så smuk!"?



Ham, jeg kender, er socialforvalter i en ringvejskommune.


PS Også en Holden Caulfield-type, der fejler som rockmusiker.

Humørhjørnet

REGNESTYKKE
Et stift stykke – eller det er ikke matematikken jeg er stivest i

Hvis man siger, at den gennemsnitlige danske penis er 15 cm lang i erigeret tilstand og at der er groft sagt 2 millioner kønsmodne mænd i Danmark, kan der på ethvert givent tidspunkt befinde sig 300 kilometer stådreng her i kongeriget. Det er måske ikke noget, man har lyst til at tænke på, men tallene lyver ikke.

Jeg er ikke tilsvarende sikker på verdens befolkningstal, men hvis vi siger, at her bor 3 milliarder kønsmodne mænd på planeten og at penislængden er den samme som i den vestlige verden, regionale udsving med- eller modregnet, svarer det til, at der på ethvert givent tidspunkt potentielt befinder sig groft sagt 450.000 km stådreng her på jorden, hvilket er nok til at nå kloden rundt i hvert fald 10 gange. Med andre ord hvis alle verdens mænd var homoseksuelle og med på en spøg, kunne man lave en daisychain, der gik hele vejen rundt om jorden 10 gange, hvis en stor del af forsøgspersonerne vel at mærke var iklædt pontonsko. Så kunne kvinderne servere, mens de stod dér og lod sig fotografere pr. satellit. (Note: Interessant idé til et kunstprojekt, kontakt Christo).

Appendix A: Hvor langt er der til månen?

Den svære kærlighed

***

– “Åh nej,” sagde jeg næste morgen, “du har jo skæg og en penis!"

Obskøn graffiti (falliske malerier II)

***
Jeg kan bedst lide graffiti, der er obskøn. Det synes jeg passer bedst til.

***Kom med mig på fotosafari gennem byen!***

Fig. 1. Fra nedgangen til cykelkælderen.

Klik og forstør.

Fig. 2. Klunkepose observeret på Hauser Plads. Genskabt efter fantasien. Genial i sin enkelthed. Og så hang den lige i hovedhøjde.

Digitalt manipuleret trickfoto.

Fig. 3. "Pik" malet over på H.C. Ørstedsvej.

Arbejdere i færd med graffiti-afrensning. Man forestiller sig, hvad de siger til konen, når hun spørger, hvad de har lavet i dag: – Åhr, jeg har malet en pik over.


***Nye indlæg med obskøn graffiti er i støbeskeen. Så glæd jer!***
***

Mere utak

***
Min far har givet mig endnu et maleri tilbage. Fordi han siger det ligner en fallos. Det er to år siden, jeg malede det, og så giver han mig det tilbage nu. "(Mit navn) '06" står der på det. – Har du malet det, da du var 6 år gammel? spørger han.

Det er faktisk lidt skuffende.


***

Nudisme er unaturligt (2. del)

Jeg fandt mit gode gamle eksemplar af Nudist Society frem, en bog om den amerikanske nudistbevægelse fra 1970, hvor de bukker sig bagover for at forklare, hvor naturligt det er at være nudist, gerne hele familien sammen. De amerikanere. De må jo trænge til det. Bemærk at bogen er skrevet af en ph.d., det hjælper også.



Det sjove er, at jo mere normale situationer, man ser nudisterne i, desto mere unaturlige virker de.

Her er et godt eksempel:


Så kan hun rigtigt gå og holde øje.

Her er et par stykker til.


Klassikeren, volleyball.


Årets nudistkongefamilie er kåret.


Husk at lade som om I ikke kigger efter, drenge. Hattene styrer.


"Spændt" forventning.


Grækerne igen. Et klassisk forbillede er altid godt.

I mellemtiden handler det jo mest om at få lov til at se billeder af nøgne folk. Før pornoens frigivelse var "nudistblade" udbredt, ligesom bøger af "kunstfotografi" (og fotoamatørklubber, hvor man får lov til at gå hen og granske en nøgen dame gennem sin linse). Nå.

*

Det er for mig at se ironisk (eller i hvert fald såre påfaldende), at grundlæggeren af den amerikanske nudistbevægelse (billedet herunder) har det største lem af alle. Eller også hænger det bare utroligt lavt. (Klik & forstør.)


Henry Huntington, californisk nudistpioner. Se også under "gymnosofi". Bemærk hvor misundeligt han bliver iagttaget af den anden mand på billedet.

Det var slut på 2. del af essayet. Med lidt held kommer der en 3. del en dag. Eller måske et helt nyt essay om det samme! Hold vejret så længe.

Landets liggen

Jeg er helt udmattet og opbrugt efter al det opbrud og forsoning. Jeg er flad. Jeg er også blevet forkølet. Det er en efterreaktion på den store anspændthed og opskruning. Nu vil jeg ryge min sidste klamme, ildelugtende cigarillo og aldrig ryge igen. Rygning giver jo kræft, som skrevet står. Jeg har for meget arbejde og gider ingenting. Jeg har lyst til at gemme mig under dynen i en uge.

Jeg er oppe på at høre A Good Year for the Roses 28 29 gange, og det er for meget.

En ond drøm vækkede mig kl. 03.00 i nat: En skaldet, nøgen mand (der lignede Metabaronen fra John Difool) havde en "business proposition" til mig, hvorefter han lænede sig tilbage og forventede, at jeg skulle servicere ham. Jeg kunne præcis ane rejsningsgrad og længde på hans endnu slappe, hårløse lem. Så jagtede en bande mig ned ad min barndomsgade (til lyden af mine Timberlands mod asfalten), og jeg vågnede.

Senere drømte jeg, at det var trævlede, slimede bakterievækster i den Listerine, jeg lige havde drukket noget af.

Hvad betyder det?

Uimodståelige tilbud

Jeg meldte mig engang ind i en bogklub. Som åbningstilbud bestilte jeg en bog om ordenes oprindelse. I den stod at "pencil" var afledt af det latinske ord for "lille penis" ("pensel" er det samme) og at "porcelæn" kom af "pig’s vagina", altså "grisefisse". Begge dele ting der er godt at vide.

Jeg gav bogen til min ven Steve, da jeg flyttede, sammen med en biografi om Leonardo, jeg også bestilte dér (og en bog om Europas historie, jeg aldrig fik læst), så jeg kan ikke tjekke efter, men jeg kan jo lige bekræfte på nettet... Jo, den er god nok: link, link.

Sidenhen meldte jeg mig ind i en CD-klub for at få åbningstilbuddet (The Smiths greatest hits, ABBA ditto, Repo Man-soundtracket), men betalte aldrig. Efter et par rykkere hørte jeg ikke fra dem mere. Senere prøvede jeg at melde mig ind i en anden CD-klub, men de meldte aldrig tilbage. De ville ikke have mig. De havde luret mig.

Folkeoplysning

Jeg plejede at læse Dan Savages sexbrevkasse Savage Love i The Village Voice, for den var altid underholdende (midt mellem alt det frelste stof), og nu er han også begyndt at lave en podcast (her igen eller iTunes). Den har den twist, at læserne ringer ham op og lægger en besked, og så ringer han tilbage og diskuterer med dem og giver dem svaret på deres problemer.
Han har det med at sige, at folk bør dumpe deres kæreste. Det kan jeg godt lide. Det virker forfriskende.

Det er udmærket at lytte til, når man sidder og tegner.

Og det sker, at Deres hengivne blogskriver lærer noget. F.eks. (i podcasten fra 12/11/2007) giver han gode råd om, hvordan man ruller et kondom på. Suk, siger han, skulle det virkelig være nødvendigt, men her er den igen for Prins Hetero-Knud: Lad være med at vente til lige før samlejet, men tag kondomet på et godt stykke tid før og leg evt. lidt med dig selv*), til du har vænnet dig til det og ikke tænker på, at du har det på. Derved undgår man at gøre selve indførslen til et kritisk øjeblik. Det ville jeg godt have vidst, da jeg var en ungersvend. Sådan har jeg aldrig fået det forklaret før, og jeg læste i sin tid al seksualvejledningslitteratur på mit kommunebibliotek. (Her kan jeg indsætte et billede af Inge og Sten Hegeler.)

*) Unge kan have et problem med at "lege med sig selv" i deres partners nærvær, fordi de mener berøring af deres kønsorganer eksklusivt er den andens gebet, men det må de altså se at komme sig over, mener den gode Savage.


Faktaboks: Dan Savage er bl.a. kendt for ved sine læseres hjælp at have navngivet og populariseret udtrykket "santorum" – opkaldt efter den reaktionære daværende senator Rick Santorum – i betydningen "the frothy mixture of lube and fecal matter that is sometimes the byproduct of anal sex" (oversat: "den skummende blanding af glidecreme og fækaliemasse, der undertiden er et biprodukt af analsex.") Så vil Santorums navn til al tid og evighed være forbundet med det. Det har han rigtig godt af. Dumme svin.

PS En "huckabee" er når man kaster lidt op, mens man giver et blowjob. Haha.

PPS Hvordan kan det være, politikere ser så vanvittige ud på officielle billeder? (Se også her.) Er det fordi, de er vanvittige, og ser mere vanvittige ud jo mere hykleriske de er, eller er det fordi, officielle billeder partout får folk til at se vanvittige ud – ligesom på skolebilleder og kunstige bryllupsbilleder, folk får lavet henne hos fotografen?

PPPS Hvem har fundet på det her med at politikere skal smile og vise tænder på billeder? Jeg vil gennemgå de officielle portrætter af amerikanske præsidenter og se, hvornår de begyndte på den uskik... Én ting er sikkert, når de først er begyndt, er der ingen vej tilbage, så kan de ikke holde op igen. Der er kun én vej, og det er frem, som jeg engang hørte en foreningsformand sige i fuld alvor, da han skulle have sit forslag mast igennem.

Min gurus samlede skrifter

Min guru sad altid og skrev haikus og visdomsord i sine notesbøger, ligesom den jeg sidder med nu, den ene efter den anden. Han havde et system, hvor han markerede de gode med stjerner og cirkler. De rigtigt gode havde måske tre stjerner, tre cirkler – og tre af noget andet, hvis det var ekstra godt. Jeg skrev et par bøger ind for ham, så jeg lærte systemet at kende. Det var svært ustruktureret. Da han døde, havde han flere kasser med sine notesbøger og digte stående, som bare blev smidt ud. En enkelt veninde reddede en kassefuld, men der var jo ingen der kunne tage det hele på sig.

Han nåede dog at hjemmeudgive et par store og små bøger af sine korte digte. Hans erindringer havde været værd at læse.

Eksempel fra en af hans udgivelser:

The cock
Half in, half out
What’s on its mind?

Note: Det var det. Nu lægger jeg de her guruhistorier i forlængelse af hinanden og kalder det litteratur.

Mindeværdige biografoplevelser

Min kone og jeg var inde og se Cinema Paradiso. I mellemtiden havde det sneet, og vi sjaskede hjem gennem 20 cm høj sjap, mens tårerne stod os ud af øjnene. Det kunne ikke have passet bedre.



Brrr besøgte os, og vi tog ind at se Mulholland Drive. Under den lesbiske scene fik jeg et uimodståeligt stigende jern på. Det er aldrig sket før for mig i biffen. Bagefter sagde Brrr, at det samme var sket for ham. Vi sad på hver sin side af min kone. Mærkeligt at tænke på.




Som storbypoeten Frank O’Hara skrev:

the blood in my pants mounts to the stars
as I ponder the silver square.

(citeret fra David Denby i The New Yorker, 10-22-2007)

Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.