Døren går op (forts.)

Jeg har nu fået at vide, at jeg ikke skal "gå og spille Kong Gulerod" og "hvad med mig selv?" Suk. Det er mærkeligt at få skældud af en kvinde, der ikke er ens kone. Det er i det hele taget mærkeligt at få skældud, når man er voksen, og det ikke er af ens boss, men jeg synes altså ikke, mænd generelt skælder hinanden ud. Jeg mener ikke, det er almindelig omgangsform blandt mænd at skælde hinanden ud. Men nu vil jeg til bunds i denne sag. Som en detektiv vil jeg finde ud af – f.eks. ved at spørge – hvad det er, jeg har gjort, om det så betyder min undergang.

Måske er det noget, jeg fast kunne praktisere?: – Undskyld, hvad har jeg gjort dig?

Der var en kulturformidler forrige uge, der virkede irriteret på mig, og der vidste jeg heller ikke, hvad jeg havde gjort.

Der er intet tilbage af mig – hvor er han nu, den lille glade dreng med sine fregner og skrammede knæ?

Afd. for Dræbt af arbejde

Dette er mit liv. Jeg er helt svimmel af at sidde og glo på min skærm. Når jeg har fri, kigger jeg på min telefon eller mit fjernsyn. Hvordan er jeg endt her? Tiden er aldrig gået så hurtigt. Det har lige været sidste uge. Jeg sover hele weekenden og går i seng kl. 22. Der er intet tilbage af mig. Mit indre barn er kværket. Bare kom med det, tænker jeg, hvad livet end har at smide efter mig. Men det er ikke sjovt. Det hele bliver bare værre, før det ender. Der er ingen opløftende momenter, andet end ligegyldigheden. Jo ældre man bliver, desto mere ligeglad bliver man. Først ryger hygiejnen. Man kan ikke mærke, at føden løber ned ad hagen. Kunstnerne bliver løsere i stregen, sikkert fordi de ikke kan se noget mere. Jeg er så omme, mine ord er tomme.

Pli

***
Er det okay at spise et stykke mad, man har haft siddende mellem tænderne, hvis man spytter det ud på arket med lyrik, mens man øver sin rap? Et stykke dadel f.eks.

Jeg ville ikke spise de stumper*), der sidder på spejlet, efter jeg har trådet tænder. Er der noget tilsvarende 3-sekundersreglen i denne situation?

Ikke at det kommer nogen andre ved.

*) gerne hvide

Hvad hvis man er ude? Skal man samle det op på fingeren eller pænt lade det ligge?

Skal man sidde og tænke på det her, mens verden brænder? Skal man sælge sine ejendele og gå ud i ørkenen? ("Hvor er far?" "Han har mistet forstanden og er blevet profet." "Sejt! ... men jeg savner ham." Andet barn: "Go'e gamle far." "Han var nu god nok. På sin egen måde. Den stakkels gamle tosse. Hvad mon han laver nu?") Klip: Faren vifter gribbe væk og kaster sten efter hyæner, mens han forsøger at spise sin iguana i fred. Jeg ville ønske, jeg havde taget en bog med, tænker han. Han ridser sine tanker på en sten. Det tager lang tid, så han må tænke sig godt om. Med disse tavler, tænker han, skal jeg vende tilbage og fortælle dem en ting eller to. Eller ti. Så vil de fortryde, at de behandlede mig så slet. Han fryser om natten på sit leje af tidsler og finder en hule med en bjørn, han kan putte sig ind til. – Nej, jeg er ikke en laks! Forår. Han er visere nu, og hans skæg er langt. Hans krop er benhård, muskuløs og solbrændt som bronze eller garvet læ'r. Han misser med øjnene mod solen, er det sandt, hvad han ser? Kan det virkelig passe? En rumlen på horisonten og en støvsky i den flimrende hede: en campingvogn. – Mon det er min familie, der er taget ud for at lede efter mig? Nej, de sidder nok hjemme med deres nye far, der har gidet købe dem en PlayStation4. En ingeniør eller noget andet pålideligt, eller værre endnu: en succesrig kunstner. Jeg må hellere tage mine tavler og gemme mig bag denne klippeblok. Så for satan, det er Lone Kühlmann. Her er mit snit til at få medieopmærksomhed og proklamere min nye trosretning. (Højt): – Lone! Hør efter, jeg har set lyset!

Nu smiler jeg godmodigt fra Jumbotron'en i Times Square. Verden har fattet mit budskab. Våbnene er kastet. Ingen lider nød, og der er rent drikkevand og sulegodt til alle. "Hvad er der til dessert?" Det er der også, kære børn. Jeg har tænkt på det hele.

***Send 10 kr. til følgende adresse, og lyset vil også skinne på dig. 10 kr. pr. bud altså. Bestil så mange bud, du vil. Prisen er god.***

Hurra! Hurra! Vi har set vejen. Aldrig har verden været så god! Aldrig har den været så skøn og så grøn. Tag hinanden i hænderne og råb et højt hurra! Han længe leve! Hurra! Hurra! Hurra!

Alt er godt, når det slutter med Hurra!

Hvad ser jeg her? Koden til a-våbenlagrene? Dem tager jeg. Hurrrraaaaaa!

Mere her
***

Noget at tænke over, 2. del

***

• Er det et almindeligt problem i sengebutikker, at folk kommer ind og boller i de udstillede varer?
• Hvorfor har de ældste mænd de mindste badebukser?
• Kan man blive ved med at smitte sig selv, når man trækker vejret, efter snotten er løbet ned i skægget?

Tillægsspørgsmål: Hvorfor har monstret en pat i øjet her?

***

Jeg kan ikke leve med det her

***
Min kone har i dag kaldt mig en "motherfucker" foran børnene. Hun går fra 0 til 140 på 3 sekunder. Det er så skønt at holde weekend og boligindrette.


***

Kære brevkasseredaktør, mit ægteskab er i kaffekrise

***
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle min kone, at hun laver dårlig kaffe. Hun idoliserer kaffe mere, end jeg gør, men hendes kaffe er middelmådig til skuffende – hun lader den stå og trække i stempelkanden et kvarter*), fordi hun glemmer den, eller laver filterkaffe, der er blah. Vi er begge to enige om, at Blå Irma er fint, men hvad skal jeg stille op? Jeg drikker selvfølgelig kaffen, når hun laver den, men det er uden glæde, kun for koffeinen, og uden den berusende sanselighed, jeg føler ved min egen kaffe.

Jeg tror, løsningen er at give hinanden en laber italiensk espressomaskine i julegave. Eller før. Jo før jo bedre. Der står et ægteskab på spil. Et ægteskab balancerer faretruende på randen af en kaffekop (se forneden).


*) langt ud over de af Klaus Meyer og den øvrige sagkundskab anbefalede fire minutter.


***

'Q. Moskovitj'

***
Jeg var nede på biblioteket og lånte Måske ku' vi*), der jo er en berømt film fra min barndom. Hvor er hun dog nuttet, tænkte jeg, indtil jeg så, det var den mandlige hovedrolle.**) Nå, han var nuttet alligevel. Som min kusine, der var et par år ældre end os, sagde: – Hun er ikke god nok til ham!

Jeg kan huske, min mor tog os ind og se den og blev forarget over, at der sad sådan nogen – hvad hedder de?: filmens målgruppe – unge mennesker bag ved os med fødderne oppe og røg.

Nu vil jeg se, om bollescenerne holder.


*) Instrueret af Steen Herdel. Hvem er det? Jeg troede, Morten Arnfred lavede alle de film.

**) Hvad er han nu, marketingschef eller sådan noget?
***

Jeg hader det her forhold

***
Jeg står og laver mad, så kommer min kone hjem:
– Gi’ mig et kys, siger jeg.

Tidligere tænkte jeg, mens jeg stod og vaskede op: "Jeg er så skidevred. Jeg står og vasker op og er skidevred. Hvor latterligt er det ikke?" Så jeg bestemte mig for at tage det let, flyde ovenpå.

Jeg får ikke noget kys.

– Jeg har taget estragon med hjem.
– Gi’ mig et kys.
– Du siger altid, vi skal tage krydderurter med hjem fra haven.
– Hvorfor gi’r du mig ikke et kys. Nu har jeg sagt det tre gange.
– 'GI’ MIG ET KYS!' Det har jeg også virkelig lyst til, når du siger det på den måde.
(Brxztlgk!)
– Du vil ikke give det til mig, fordi jeg beder dig om det, er det ikke rigtigt?

Jeg har sagt til hende i mit mest sårbare øjeblik: – Jeg har brug for, at du giver mig et kys eller et kram, uden at jeg beder dig om det, og uden at jeg skal gøre noget for det, bare engang imellem, bare én gang om dagen.

Men det gør hun ikke. Det eneste, jeg beder om, vil hun ikke give mig.

Det er pinligt for mig. Jeg bliver sindssyg.


Grafisk særtryk.
***

Etikettekonflikt – hvilken hilsen er bedst?

***
I skal ikke regne med noget fra mig i dag. Jeg kan ikke se komikken.

Her er dramaet: Jeg skriver i min datters kontaktbog og siger: – Jeg må hellere lade være med at skrive "kærlig hilsen", for så siger mor, at det må man ikke. Det er jo ikke et kærlighedsbrev.

Hun har den her kæphest med, at man ikke må skrive "kærlig hilsen", fordi det er uprofessionelt, hvilket jeg synes er lidt sjovt, når man gerne må skrive "kære" om personen, man skriver til.

– Er det noget, du har lært på kursus? siger jeg.
– Og hvad så om det er? Gør det det værre? siger hun.
– Du er så ortodoks med det, siger jeg. Selv ser jeg på det mere kontekstorienteret.
– Hov, nu kom jeg vist til at træde ind på dit territorium, siger hun. – Og det må man ikke.
– Hold dog op med at sprede din gift. Tag og skrid! råber jeg, indtil hun går.

Jeg fortryder, at jeg har smurt hende en madpakke. Jeg har lyst til at tage den tilbage. Børnene sidder ved morgenbordet endnu hhv. og græder og hader sig selv.

*

– Hva’, kom jeg til at trykke på en af dine 10.000 knapper? Kunne være du skulle lave et katalog.
– Jeg tror vist snarere jeg er kommet til at trykke på en af dine knapper.
– Hvorfor tager du ikke bare og skrider i stedet for at ødelægge alles humør? Ødelægge mit gode humør, den lille smule jeg har tilbage. Tag dog og gå din vej.



Det er så anstrengende. Hvis det ikke virker specielt lykkeligt det her, er det ikke tilfældigt.
***

Op

***
Jeg så op under lægens samtale med min mor om hendes uhelbredelige kræft og lagde mærke til, at den ene sygeplejerske pillede næse.

Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at hun blev ved.


***

Sæderne skifter

***
Vi havde besøg af en af min datters små venner i går, og under middagen sagde han:
– Når jeg skal slå en prut, siger jeg, at der "kommer post". Når jeg skal tisse, siger jeg, at der kommer "flaskepost", og når jeg skal lave pøller...
– Tak, det er fint, sagde min kone.
– ...siger jeg, at der kommer "pakkepost".
Og så lagde han sig ned på gulvet og demonstrerede, hvordan han havde vendt sig den anden vej, da han skulle slå en prut, mens de spillede kort, og så gjorde han det igen.
– Tak, det er godt, sæt dig ned, sagde jeg.

I dag gav jeg min datter en seddel med i skole:

"Kære lærer
(Hendes navn) er forsinket, fordi hun skulle på wc.
Kh. (mit navn)" *)

Det havde været utænkeligt i gamle dage. Sæderne skifter og mildnes.


*) Hun bad mig selv om det, og det er jo rimeligt nok
***

Skidt adfærd

***
Jeg er ude på et skråplan. Over den sidste uge har jeg brændt min tandlæge, min frisør, min bankrådgiver og blodbanken af. Jeg overkommer ingenting.

Tandlægen, frisøren og blodbanken har jeg lappet det med, bankrådgiveren ignorerede jeg.

Jeg fik et brev fra banken om min kapitalpension og kan ikke holde ud at tænke på det. Jeg har altid syntes, at amatører, der spiller på børsen, var idioter og gamblere, og så har jeg investeret 50% af mine surt sammenskrabede dér og bedt nogen om at holde øje med dem, fordi jeg ikke selv orker. Middelrisiko! 50% aktier. Det er ligesom med dametøj: alle størrelserne er Small, Petite, Xtra Small (og mænds XL, XXL, XXXL). Jeg har altid tænkt på mig selv som en økonomisk forsigtig person, og så har jeg pumpet penge ud dér. Suk.

Og det værste er, at jeg indbetaler s’gu nok igen i år for ikke at betale skat af pengene nu. Det er den eneste grund til, at jeg gør det. Jeg er ligeglad med, hvad der sker, når jeg bliver gammel. Jeg finder på noget. Der er altid en kvinde, man kan leve af.
***

Sær skik i forbindelse med underkastelse

***
Jeg læste i en artikel om mosefund i et dansk National Geographic ude på onkologisk, at irske krigere i jernalderen erklærede deres troskab over for deres høvding ved at sutte på hans brystvorte.

En mærkelig ide.

På den anden side, kan man jo sige, tager man ikke skade af det. For mit vedkommende ville jeg håbe, at der var alkohol involveret, så brystvorten i det mindste ville blive desinficeret mellem hver suttende undersåt.

Jeg ville helt sikkert fylde munden med spiritus og lade det dække vorten, før jeg begyndte at sutte, hvis det var mig.
***

VARMT VAND – Mandejammer: Nu med kontroverser!

***
Sidste år flækkede jeg af grin over en annonce (nu nødtørftigt censureret) for en "psykoteraprut" i Frederiksberg Bladet og valgte at dele den med resten af verden.



Nu har jeg fået denne kommentar:

Anonym sagde...

Jeg skriver til dig angående den annonce som var i Frederiksbergbladet d. 5/6 2007 og som siden d. 11/6 desværre har ligget på mandejammer. Det har haft, og har stadig konsekvenser for mig, såvel i mit proffesionelle som i mit private liv. Når folk søger på mit navn dukker mandejammer op som den første med mit navn i teksten.
Jeg kan oplyse dig at jeg er ganske uskyldig i denne himmelråbende fadæse.
Det er avisen der har sjusket og fejlet, hvilket de har beklaget meget, men det hjælper jo ikke mig ud af denne pinlige og ubehagelige situation. Jeg føler mig personlig angrebet og hængt ud af dig.
Jeg har haft kontakt til IT-politiet, og de har foreslået at jeg af denne vej be´r dig om at slette omtalte annonce fra din blog. Jeg håber derfor at du vil udvise hensyn.

Hilsen (Navn tilbageholdt af redaktionen).

26. juli 2008 21:21:00 MEST

Jeg kan godt se, hvad hun mener med at blive hængt ud, og så af mig der under dække af anonymitet mener at kunne sige, hvad det passer mig – det er hele ideen – men på den anden side kan jeg ikke lide at blive truet med "IT-politiet", som jeg aldrig har hørt om. (Det sjove er, at hvis jeg bare havde kopieret annoncen og bragt den på tryk i et "fanzine" f.eks., var den sunket og aldrig blevet fundet igen, men her på nettet har den fået evigt liv.)

Hvad skal jeg gøre? Jeg vil gerne være flink, for sådan er jeg, servil til det sidste, men hvad med ytringsfriheden (det er ikke mig, der har fucket teksten op, jeg viderebringer den bare), og hvad med det, at det faktisk er sjovt (for alle andre end den, det går ud over)?

Nogen holdninger?


*

Og hvordan kan jeg vide, at det er den rigtige (Navn tilbageholdt af redaktionen), der skriver til mig?
(Til gengæld ser det ud som om, at jeg har fået en læser til.)
***

Andre udpluk fra min frokost med min far (bonusmateriale)

***
(Baggrund: Min far var her på mit værksted til frokost i forgårs.)

Min far sagde: – Når du så ikke kan tage at arbejde mere, springer du op og maler?
– Nej, sagde jeg, jeg sætter mig til at skrive selvmordsbreve.

(...)

– Jeg har inviteret din mor med til min fødselsdag, sagde han, men jeg ved ikke, om hun kommer.
– For min skyld er jeg helst fri. Jeg har ikke brug for at se jer sammen.
– Men vi har jo familie sammen. Det vil vi altid have.
– Ja, men det er ikke det samme som, at hun skal komme til din fødselsdag. I er jo ikke sammen længere.

(...)

– Det bliver for incestuøst. Skal "Jette" (min fars kærestes eksmands nye kone) så også med?
– Nej, hun er taget til Jylland.*)

Mine forældre driver mig til vanvid. Ikke mindst når de er i samme rum.


*) Min far ville helst have et harem.
***

Begravelsesstemning

Jeg vovede at kritisere min svogers smag i kvinder, så busturen hjem fra begravelsen foregik i tavshed.
– Det er arrogant sagt, og det er i øvrigt ikke rigtigt.
Men det er rigtigt. De ser ens ud allesammen – små og runde med praktisk hår – i hvert fald dem af dem, jeg har set.

(Jeg foreslog bare, at han holdt op med at spise så fed mad, da hun sagde, han skulle holde op med at ryge.)

Dress vækker harme

Jeg talte med en kvinde, hvis datter er konverteret til islam. Hvad hun ikke skal høre på, når hun går ned ad gaden i sit tørklæde eller fuldere udstyr, og hvor det ikke piner hendes mor, når hun følges med hende.

Hvornår holder man op med at gå så højt op i, hvordan folk ser ud? Engang gjorde man nar af folk, fordi de havde fregner og rødt hår. Det sker ikke rigtig mere, så verden er blevet et bedre sted.

Var det ikke engang sådan, at folk ikke ville vise sig på gaden uden hat?*)

*) Svaret er ja: Etiketten ved århundredskiftet foreskrev, at det var usømmeligt for en dame at vove sig uden for huset uden hat eller sågar handsker. Kan det passe, at en kvinde kunne få en alvorlig reprimande for at gå ud til postkassen uden hat på, selvom postkassen kun stod få meter uden for lågen? Det står i hvert fald her.


Note 1: Om at have fregner og blive drillet for det og prøve at rense dem af kan man læse her.
Eks.: – Haha, er du blevet solbrændt gennem en si?!


Emiliana Torrini har fregner