Etikettekonflikt – hvilken hilsen er bedst?

***
I skal ikke regne med noget fra mig i dag. Jeg kan ikke se komikken.

Her er dramaet: Jeg skriver i min datters kontaktbog og siger: – Jeg må hellere lade være med at skrive "kærlig hilsen", for så siger mor, at det må man ikke. Det er jo ikke et kærlighedsbrev.

Hun har den her kæphest med, at man ikke må skrive "kærlig hilsen", fordi det er uprofessionelt, hvilket jeg synes er lidt sjovt, når man gerne må skrive "kære" om personen, man skriver til.

– Er det noget, du har lært på kursus? siger jeg.
– Og hvad så om det er? Gør det det værre? siger hun.
– Du er så ortodoks med det, siger jeg. Selv ser jeg på det mere kontekstorienteret.
– Hov, nu kom jeg vist til at træde ind på dit territorium, siger hun. – Og det må man ikke.
– Hold dog op med at sprede din gift. Tag og skrid! råber jeg, indtil hun går.

Jeg fortryder, at jeg har smurt hende en madpakke. Jeg har lyst til at tage den tilbage. Børnene sidder ved morgenbordet endnu hhv. og græder og hader sig selv.

*

– Hva’, kom jeg til at trykke på en af dine 10.000 knapper? Kunne være du skulle lave et katalog.
– Jeg tror vist snarere jeg er kommet til at trykke på en af dine knapper.
– Hvorfor tager du ikke bare og skrider i stedet for at ødelægge alles humør? Ødelægge mit gode humør, den lille smule jeg har tilbage. Tag dog og gå din vej.



Det er så anstrengende. Hvis det ikke virker specielt lykkeligt det her, er det ikke tilfældigt.
***