Skrevet i mørke
Jeg har lyst til at ruske i min sovende kone og sige: Jeg bliver sindssyg.
Jeg bliver sindssyg over at ligge her som en mumie. Jeg bliver sindssyg over ikke at kunne fortælle dig noget.
Forstår du, sovende isbjerg, jeg er så dybt alene.
Du er ligeglad med mig. Jeg har det som om, du er ligeglad med mig.
Mit hjerte er spiddet. Jeg forbløder og bliver til støv.
Mit stakkels hjerte, så ømt og mørt,
er løbet for livsglæde tørt.
Jeg, Kong Sutsko,
har den indre uro.
***
8 kommentarer:
Ensomheden er den hårdeste fucker.
jæs - hvis bare man ku fucke dén, ville lykken da være gjor(d)t!
Jeg levede i sådan et parforhold i to år....
Til sidst lignede hendes reaktion imod mig i alle henseender decideret had.
En aften sagde jeg til hende: Jeg kan mærke at du hader mig, kan du ikke fortælle mig hvorfor"?
hun: Det er fordi du ikke gør alt hvad du kan for at gøre mig glad.
Jeg ridsede op for hende hvad jeg havde gjort for at glæde hende det sidste halve år bare, og sluttede af med at bede hende nævne bare en eneste ting hun havde gjort for at gøre mig bare lidt glad......
Efter ti minutter hvor hun ikke havde sagt et kvæk, kiggede hun på mig med bedende øjne og rakte hånden frem imod mig, som alle de andre gange. Men denne gang sagde jeg: nej du.... nu kan du holde dig selv i hånden.
Det blev afslutningen på vort forhold.
De ting du skriver minder mig utroligt meget om det forhold, som heldigvis er slut nu. Vi har i øvrigt et barn sammen.
Du Kent, er du revisor? Jeg har lidt bøvl med mine debitter.
MJ: Jeg synes du skulle holde op med at blogge så meget (selv om jeg elsker at læse det hele!) og bruge energien på familien. Fortæl hende, du har blogget(syndet), og lad hende vurdere, om HUN synes der er noget at gøre ved det. Din ærlighed er sgu da ikke til at stå for.
er ikke revisor, men revisor nok til at vide at bøvl med debet kun kan afhjælpes hvis man har den rette valuta at betale med. har du ikke det, er ethvert forsøg alligevel forgæves.
Anno: Min ærlighed er bestemt til at stå for.
Kent, det er en værre historie. Når man først man skal til at opridse alt det gode, man har gjort, lyder det gerne af så lidt. Det burde ikke være nødvendigt, og det er noget jeg prøver at lade være med.
Jeg er heller ikke revisor.
det var indtil den aften også noget jeg havde afholdt mig fra, men en elastik er ikke mere fleksibel end en elastik, og til sidst kunne den ikke give sig mere. Og når alting åbenbart er "enten/eller" og noget for noget er et fy-ord mens alt for ingenting er eneste alternativ kommer man til et punkt hvor der ikke er mulighed for at opretholde en form for balance...... Og så tipper skuden altså. Heldigvis.
Balance er godt.
Apropos stod der et sted, at balance styrker selvværdet. Det er en anden slags balance godt nok, noget med ethjulede cykler, men det forekommer mig elementært sandt, at alle folk ville have det bedre, hvis de øvede sig i at holde balancen. Hvis jeg var konge, skulle alle folk stå på ét ben 10 minutter hver morgen. Resten af dagen kunne de få til at gå med frivillig hyldning.
Send en kommentar