Jeg har en teori om, at jo længere ude af byen, nogen bor, des mindre ironiske er de, og jo større byen er, des mere ironiske er de folk, der bor der. Inde midt i verdens største by – lad os f.eks. sige verdens navle, New York – er folk så ironiske, at man ikke skal tro et ord af, hvad de siger. Omvendt er jyder, der jo bor langt fra byen (København), meget alvorlige og mener, hvad de siger, på sådan en alvorlig måde, som om det var interessant.Dette er en meget interessant og universelt gældende observation.
Tak.
PS Dette er en af grundene til, at folk på landet tror folk i byen altid er ude på at snyde dem, og at folk i byen tror folk uden for byen er dumme.
***
7 kommentarer:
...og det er derfor det hele bliver så besværligt når man møder en jyde i New York.
Der er naturligvis variationer, men det grundlæggende princip er robust.
Og MIN teori er at bruk av vaskeklut (til den daglige, personlige hygiene) er avhengig av klasse...arbeidere bruker sjelden vaskeklut, borgerskapet gjør. [Finnes det arbeiderklasse og borgerskap ? Det bør det, ellers har jeg et teoriproblem].
...og folk med store læber, der stammer fra Afrika har bare mere rytme!
Som alle ævlede generaliseringer, er der et gran af sandhed i din fordom. Men noget sludder er det nu. Jeg har mødt rigtig mange ironiske provinsboere.
Og hvordan vil du forklare det efterhånden helt absurde antal bondske 1. generationskøbenhavnere?
Der er tale om en grov generalisering, det er klart. (Der er også for mange ironiske provinsboere. Deres slags virker bedst på hjemmebane. Jeg er mod glimt i øjet, lad mig sige det på den måde. Også underspillethed. Og lunhed. Jeg tager den diskussion en anden gang.)
Et gran af sandhed er nok for mig.
Personligt har jeg aldrig kunnet fordrage at bruge vaskeklud.
Bruger borgerskabet vaskeklud? Jeg troede det var lige omvendt.
Det norske borgerskab bruger vaskeklud.
Hvad med vatpinde? Hvor ligger de rent socialøkonomisk?
Send en kommentar