lørdag den 7. februar 2009

Som man ser på det – Hvor er mine lyserøde briller?

***
Jeg har tænkt på, om det er sundt for mig at dyrke alt det her dårligdom, svælge i hvor sygt det hele er hele tiden. På den anden side er det en måde at komme af med lortet.

Måske hvis jeg tænkte positivt, ville alting blive bedre eller i al fald se bedre ud.

Nu er mine læsere også begyndt at true med selvmord. Det er en twist.

Suk, jeg tror det er lige meget, hvordan jeg tænker på tingene, det forandrer ikke en skid, andet end at jeg måske ville se mere fanatisk ud og stirre hult og smile bredt som en genfødt kristen: Jeg er fandengaleme lykkelig! Hører I? Jeg er så lykkelig, så lykkelig.
Hurra!
Hurra! Jeg er så glad.
Hurra, hurra, hurra!
Jeg har det allerede bedre. Jeg tror, den er ved at vende.
HURRA! HURRA! HURRA!
Hvis jeg fanatisk råbte hurra hele dagen som en højrøstet Hare Krishna, må min lykke da vende.
HURRA! HURRA! HURRA!
***

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det ligner måske nok hurra-råb, men det lyder som jammer! HØJrøstet jammer!

Anonym sagde ...

..og det er NÅ jeg virkelig begynner å nærme meg broen....om du ikke slutter med denn halleluhjaeringen... Nei, ektefølt og generøst uttrykt grusomhet som (foreløpig) ikke har ført til verken folkemord eller sekteriske underganger, det er tross alt til å leve med (!)

anjoe sagde ...

Sig mig, er det Pia den Kjære, der lægger hånd på dig? Hvis, ja da ved jeg godt, hvad du stemmer til næste folketingsvalg :-D

Mandejammer sagde ...

HURRA! HURRA! HURRA!

Ja, ja og nej.

HURRA! HURRA! HURRA!