Jeg ringede til min far, fordi jeg var ked af det med min mor. Hun er ved at løbe tør for terapier (og mere dårligt nyt.)– Vi kender så mange, der er død af kræft, sagde han.
– Ja, men det her er min mor.
Så prøvede jeg at fortælle ham lidt mere, og han sagde: – Det vil jeg straks fortælle (hans kærestes navn).
Og så fortalte han om sin ven, den kendte forfatter og mediecelebres nye bog og læste prøver på dennes sonetter.
Jeg giver op.
– Jeg er glad for, at du ringede, sagde han.
Han kan ikke håndtere det.
Når det ikke handler om sygdom, fortæller min mor mig om hendes "tossede" venindes oplevelser.
Kan man ikke have sit eget liv?
Det er nemmere at leve andres.
Der er ingen, der spørger, hvordan jeg har det.
***
6 kommentarer:
Hvordan har DU det?
(kender det godt, eller rettere gjorde, begge mine forældre har stillet træskoene for flere år siden. Da min mor døde, stod jeg med hovedet inde i køleskabet og tudede, for at undgå at mine unger så en grådopløst mor.Min far..ham var der samme kommunikationsform med som din. Indtil han også forsvandt i en røgsky.Sådan er det bare, søde. For nogen af os) Men igen: Hvordan har DU det?
Jeg har ikke lyst til at snakke om det!
Jeg mener: Jeg har det okay, tak.
Det veksler. Jeg ville have det bedre, hvis det ikke var for alle mine problemer.
PS Jeg kan godt lide den med køleskabet.
Mmmm...synes selv det var sådan lidt sorghelende at stå med hovedet inde blandt salat, og æg og mælk og den slags.
Du behøver heller ikke at snakke om det..man kan snakke ting i stykker (siger jeg og jeg er kvinde og 80% af min hjernekapacitet er optaget af sko :-))
Hold hovedet koldt altså.
Nemlig! Man mærker, når man mærker og hvis man ikke gider mærke og meget hellere vil lægge det hele på køl...så er det osse godt :-)
Ja, det kan sgu godt være.
Send en kommentar