Snorkeren - en udvidet analyse

Hvordan kan det være, at "niggerdreng" i Elefantens vuggevise af forståelige grunde er blevet ændret til "kokosnød" (jf. her og her), men "tigeren brøler sin aftensang" ikke er blevet ændret til "løven brøler sin aftensang"? Sangen er jo hensat til Afrika, ikke Asien*), med mindre der i sidste vers springes til Asien.**) Er politisk korrekthed vigtigere end videnskabelig korrekthed? Er det okay, at forurene små børns åbne, modtagelige hjerner, bare fordi det er noget "pjat"? Ikke hvis du spørger mig. Jeg ser frem til, at linien bliver korrigeret i fremtidige udgaver af Åh abe. Og glæd jer til de kommende måneder, hvor jeg vil tage fat på vores kønne, gamle julesange.


*) Jf. struds, næsehorn, gnu og zebra, hhv. vers I, II og III.
**) Sorte pantere henfører i virkeligheden til sorte leoparder (Panthera pardus), der lever i både Afrika og Asien.



Hvorfor min fiksering på denne "uskyldige" gamle sang? Nu har jeg sunget den for min yngste datter omtrent hver aften de sidste mindst fem år, dvs. min. 1.500 forestillinger i alt. Det er for meget. Og det var ikke mig, der fandt på det, jeg har aldrig kunnet fordrage den sang. Men den luller hende lige i søvn hver gang.
Fucking gamle lortesang.

Da mine børn endnu delte værelse. gjorde hendes storesøster indvendinger:
– Helt ærligt, kan du ikke synge noget andet?
– Men hun kan godt lide den.
– Jeg hader den sang.
– Shh! Sov sødt lille Jumbo og…
– Lalalala!
– Hold mund!
– Lalala!
– Du får ingen julegaver, hvis du ikke holder mund!
– Lalalala!
– Hold op! Stop!
– Vrææl!
Min kone fra det andet værelse: – Hvad sker der?
(Frit efter hukommelsen.)

Overforklaring: Her ligger humoren i, at jeg til det ene barn synger blidt, skiftevis med at jeg skælder det andet ud i deres modsatte køjer.


Note: Om løver og tigre i Afrika og Asien, se også arkivet her og her (for hengivne læsere).

Her udelader jeg et indlæg, fordi det handler om folk, jeg kender, der har bollet med kendte mennesker

Livet går videre – årets bog eller det der ligner

Jeg følger ikke med i noget, det er klart, men nu har jeg alligevel kigget bag på Morten Sabroe’s Du som er i himlen, som min kone fik i julegave, og må desværre konstatere, at det, der står, ikke er logisk.

...Men jeg tror på den anden side. Jeg tror ikke på Gud, men jeg tror på Efter. Der er noget Efter. Ligesom der er noget Før. Der er intet der standser. Så skulle Alt blive til Intet. Det er ikke muligt.

Det er ikke "Alt", der holder op. Det er din mor, der dør, Morten. Hvis du ellers skulle være i tvivl, går livet videre.
Tak.

Blasfimseri og gudsbesnottelse II – et udenlandsk perspektiv

Jeg kom faktisk galt af sted på den måde, da jeg først flyttede til New York. Det viste sig, at det ikke var alle, der syntes, det var i orden at gøre nar af folks gud. Der kunne jeg bare se. Det var katolikkerne. De tager symboler meget alvorligt.

Jeg arbejdede senere sammen med én i pakkeafdelingen på et auktionshus, der bad mig tage et billede ned, jeg havde hængt op, et meget smagfuldt sort-hvid foto af en barmfager brunette på et kors, der havde en sær indvirkning på mig.
- Undskyld, jeg kan simpelthen ikke tage det, sagde han.
- Jamen prøv lige at se, sagde jeg. Har du set?
- Jeg ved det, sagde han, men jeg kan ikke gøre for det, det er min opdragelse, og så tog han billedet ned.
Jeg havde kun hængt det op, fordi han allerede havde alle de her tittie billeder hængende ved siden af sin football-memorabilia.

Og det var kun ét eksempel.

Folk er tyndhudede, når man fornærmer deres gud, hvilket er morsomt, når man tænker på, at det handler om noget, der ikke findes. Måske gør det det bare desto sjovere at gå op i, at det ikke handler om noget. Ligesom sport.

Jeg er imod ordet 'hjerteblod'

Det her udtryk "hjerteblod" bruges som om det betyder noget. Det betyder ingenting.
Ikke noget rigtigt, se selv i Store Danske Ordbog.

Nu om dage ved man bedre.
Blodet i hjertet er enten på vej til eller fra lungerne. Hvis man synes iltet blod er det bedste, skal man tage "hjerteblodet" fra den venstre side af hjertet og f.eks. sige: "Han gav af sit iltede blod fra lungerne".

Der skal ryddes op i den her sproglige overtro, tak.
Bare fordi et udtryk er gammeldags og klinger poetisk er ikke det samme som det duer.

Det okkulte (forts.)

Jeg var til karry-julefrokost hos J. Per sammen med fem andre voksne mennesker, der pænt tav, mens en efterhånden midaldrende kunstnerinde (med mascara hele vejen rundt om øjnene) fortalte, at der spøgte i det gamle hus på landet, hun var flyttet ned i sammen med sine to store hunde.
Selv kunne jeg ikke sidde og lytte til denne dåresnak uden at gøre indsigelser, hvortil hun svarede:

- Hvordan vil du så forklare, at kedlen står og koger, når jeg kommer ned i køkkenet om morgenen? Og døren er låst?

- Der er også spøgelser hjemme hos mig, sagde jeg. Når jeg kommer ud i gangen om morgenen, ligger der plasticdinosaurer og hoppebolde i mine sko.
- Åh, sagde hun, du har jo børn.