Jeg kom faktisk galt af sted på den måde, da jeg først flyttede til New York. Det viste sig, at det ikke var alle, der syntes, det var i orden at gøre nar af folks gud. Der kunne jeg bare se. Det var katolikkerne. De tager symboler meget alvorligt.
Jeg arbejdede senere sammen med én i pakkeafdelingen på et auktionshus, der bad mig tage et billede ned, jeg havde hængt op, et meget smagfuldt sort-hvid foto af en barmfager brunette på et kors, der havde en sær indvirkning på mig.- Undskyld, jeg kan simpelthen ikke tage det, sagde han.
- Jamen prøv lige at se, sagde jeg. Har du set?
- Jeg ved det, sagde han, men jeg kan ikke gøre for det, det er min opdragelse, og så tog han billedet ned.
Jeg havde kun hængt det op, fordi han allerede havde alle de her tittie billeder hængende ved siden af sin football-memorabilia.
Og det var kun ét eksempel.
Folk er tyndhudede, når man fornærmer deres gud, hvilket er morsomt, når man tænker på, at det handler om noget, der ikke findes. Måske gør det det bare desto sjovere at gå op i, at det ikke handler om noget. Ligesom sport.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar