Og så tælle ned derfra – 20 dage til, 19 dage til... i morgen slår jeg mig selv ihjel – og slutte uden et ord.
Hvor fængslende! Hvor medrivende! Et tidselement, som da D.W. Griffith "made the chase the race": En kamp mod tiden.
Stills fra Barney Oldfield’s Race for a Life (ikke en D.W. Griffith-film), der kan ses på YouTube, hvis man er i humør til lidt selvpineri.
10 kommentarer:
Der var en for nogle år siden, som gjorde det på en IRC kanal.
Jeg mener at kunne huske noget om, at han først fortalte om intentionen, dernæst tog han nogle piller, sad ved skærmen imens virkningen tiltog og så, ja. Så døde han.
Personen skrev om virkningen af pillerne, mens den stod på? Ak.
Det minder mig lidt om de beskeder, man fandt efter et flystyrt engang, hvor folk havde griflet på inflight-magasinerne på vej ned. Det blev betegnet som et karakteristisk japansk fænomen.
Jeg tænkte mere på at strække effekten ud og malke den mest muligt for sympati.
Men hvis det er alvorligt ment og ikke bare en publicity stunt, forklædt som et råb om hjælp, når man nok at skifte mening i mellemtiden.
jeg kan godt huske historien om sidste-øjebliks haiku'erne... det er der en vis stil over...
Dødsdigt, eller jisei er ret udbredt i det litterære japan. Her er et på dans kra Hans-Jørgen Nielsens "Haiku" fra 1963. Det er en oversættelse af den berømt Haiku digter Bashos(1644 ~ 1694) jisei:
Jeg rejser
syg
Stille over
visne marker
Strejfer
mine drømme
Basho Matsuo 19694
jeg synes du sku prøve
Hvor skræmmende... Kan slet ikke klare den tanke. Det gør du bare ikke!
Du tør ikke,tænk på dine tegneserier.
Hvis jeg begynder at planlægge nu, kan mine tegneserier nå at finde et godt hjem.
Helle for tegneserierne og 78´erne!
Det er noteret.
Send en kommentar