Almen jammer

Jeg er så fuld af jammer
Det oser af hvert hjertekammer
Jeg har ikke noget godt at sige
Jeg klynker bare som en pige
Går det mig bare en smule godt
gider jeg ikke det mindste småt*)
Men hvis det går skidt,
får den ikke for lidt

Jeg må se i øjnene,
jeg bliver aldrig Picasso
Men hyle kan jeg som en stukket smatso
og leve med løgnene
som en dopet Ivan Basso

Jeg indser, jeg er ingen Vinci, Da, Leonardo
Ligeså forklemt som Møller, Ricardo
i sin mors berømte lyserøde korset
er jeg i mine drømmes lejr, KZ-

Aldrig jeg bliver en Rembrandt
end ikke en Bjarne, indebrændt
eller en Rolf,
en svulmende Lundgren, Dolph
Dertil er jeg for slap,
som våd pap

Jeg har spildt mit liv
på umandig piv
I stedet for at gøre noget ved det
har jeg bare ladet stå til det
Jeg falder, hvor jeg burde stå
Sådan kan det gå
Jeg stakkels og
ynkelige mand er kværnet til hakkelse
i livets mølle
Så sølle
og bleg jeg er
som et udsmattet snebær.


*) Mao. jeg hviler mig på mine laurbær,
alt andet er for meget besvær.
Hvor meget jeg end råber vagt i gevær,
kommer jeg ikke op på mine tæer.