fredag den 14. september 2007

Jeg har som sagt et barn med diabetes

Jeg tænker på diabetes som en kropsfunktion, der overgår fra det autonome nervesystem til bevidstheden.
Der er et helt system på plads til at tage sig af det. Samfundet ser her ud til at gøre hvad det kan. Tak, samfund.

Diabetes er en autoimmun sygdom. Kroppen angriber sig selv, ligesom AIDS. Pudsigt nok er der mindre diabetes i Afrika og Asien, fordi folks kroppe har så travlt med at bekæmpe alle parasitterne, at de ikke når at angribe de insulinproducerende beta-celler, fortæller Dr. TB mig.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sådan er det med verden... med mennesket... når der er andet at tage sig af, så er der andre ting vi glemmer, ikke ser, eller som slet ikke når os.
Hvordan er livet med et barn med diabetes? Medicin? Kostomlægning? Flere sygedage? Eller?

Mandejammer sagde ...

Alle siger: "...men man kan leve med det". Så det skal vi finde ud af.
Det er svært at vænne sig til, at det er kronisk.
Samfundet dækker så godt som det hele.
Ingen ved hvorfor man får det.
Vi spiser dødsundt allerede!
Mere senere.