Jeg lukker min blog,
fordi jeg ikke får kærlighed nok.

Mere følelsesbefamling og krysteragtigt luskebuskeri

Jeg laver et af de her nyttesløse eksperimenter, hvor jeg venter på, om min kone rækker ud efter mig, men hun har ikke rørt ved mig i 14 dage. Hun siger ikke farvel, når hun går. I nat strejfede hendes fod min. I sidste uge holdt jeg hende på låret om natten, indtil jeg tog den til mig igen. Hun rørte sig ikke eller gjorde noget, ligesom når jeg tager hende på låret, når jeg kører bil.



Frysedisken

Jeg venter på, at hun begynder at snakke til mig, men det gør hun ikke. Det er det samme hver gang. Foråret er opbrudstid.

Feberhed

Jeg kom til at læse nogle af mine gamle blogindlæg i dag. Hvor er det dog pinligt altsammen. Og kompromitterende. Jeg bliver nødt til at lukke snart. Så ved I det. Nyd mig, mens jeg varer. Jeg er som en softice på en sommerdag. Lidt er godt, men i længden giver det klistrede fingre og kvalme. Åh gud i himlen, hvad er det dog, jeg har begivet mig ud i? Jeg fortryder alt og forventer intet. Intet godt. Jeg kan se min død komme imod mig som et vejtræ. Min død, står du dér? Jeg fortryder alt. Paf!



Og mine børn vil græde. Og I, mine andre børn, vil også græde, for da vil I være alene. Med et stort hul, hvor hjertet skulle være. Med bævrende læber vil I anråbe jer skaber: Hvor ku' I? Hvor ku' I tage ham så ung? Jeg fornægter eder og al eders værk. Fy fa'en. Ptui!
Uden Mandejammer er mit liv bare bolignød og skifterammer. Uden ham blogosfæren tam og lam er. Men han er gledet ned ad bjerget som Franz Klammer, og det en skam er. Den smukke mand, hans prosa stærk som Jaap Stam er! (Hvor nu min cd med Violent Femmes er? Den står ved siden af din halvspiste shawarma.) Han fortjente en krammer. I hans minde vi vil afholde mange tamtam'er.

Længe leve Mandejammer,
uden ham det ikke det samme er.

Ha' det godt

Min kone har haft en lorteuge på arbejde, så hun afspadserede en dag.
– Jeg går ud fra, at du ikke har lyst til en hurtig? spurgte jeg.
– Nej, sagde hun.
– Hej, sagde jeg og gik.

Den, der læser dette, er dum

Nu vil jeg fornærme mine læsere bare for at teste dem, for sådan gør jeg med dem, jeg holder af.

Det er derfor, indlæggene er så dårlige. Nogen skal det gå ud over.

Hvis du læser dette, er du en åndsbolle med dårlig ånde (jeg er bare ved at varme op). Du er en lorteæder (heraf den dårlige ånde), og din mor er en gammel luder, hvis hun ikke er blevet kneppet ihjel. Jeg hader alt ved dig, og det gør alle andre også. Jeg tørrer røv i din gud, og dit liv er intet værd. Gå hjem og vug og knep dig selv i røven med en bambusstang og en Netto-agurk og en brandbil og Rundetårn og skoleskibet Danmark. Og når du er færdig med det, kan du sætte ild til dit hår og klemme dit lår i døren og tisse dig selv i munden og børste tænder i hjemløs sperm og gå på lokum i dine kommodeskuffer og iføre dig din mors lyserøde korset, mens du spiller skedeslikkervalsen på Marguerite Vibys afpillede lig og dit hus brænder og du får en istap i hovedet og du spiser fordærvet kød på 1000 forskellige måder, så du kaster op i røven på Kong Karl, der ler højt ad dig og din uduelighed. Og undskyld mig lige, nu skal jeg ud at græde.

Jeg har så mange tårer endnu, så mange længsler, så mange fortrydelser. Så bitterligt livsnerven er knuget om min hals fra nytår til Sankte Hans. Og ingen, ingen har jeg at dele det med, for jeg er så ensom og alene og overset og glemt, og ingen elsker mig, undtagen dem jeg skider allermest på. Der er ingen vej frem. Jeg kaster mig i afgrunden. Farvel onde verden, farvel.

Farvel, farvel, farvel.

Aaaaaaaaarrrrrhhhhh...

Det var nyhederne, og nu godnat.

Sluk fjernsynet og knep dig selv i røven med en jernbanesvelle og en pølsevogn og en gardinbus og Eiffeltårnet i Paris og Det skæve Tårn i Pisa og Panserkrydseren Potemkin, og må en ringbane-Metro sprænge sig vej gennem din krop og ud af din mund, hvor alle folk står glade ud og stempler dig i øjet med deres klippelort, så du skærer dig og bløder og må forbinde dit øje med brugte menstruationsbind og brugt lokumsrulle og aids-nåle til at holde det fast med og cocktailpølser til pynt og bagte bønner ud over dit hoved, skoldhede, og de er ikke engang taget ud af dåsen endnu, så det gør ekstra ondt, og du vil ærgre dig længe, fordi Jobs bylder vokser frem overalt på din krop og vædsker, og din aktiebeholdning viser siger at være værdiløs og ikke det papir værd, den er skrevet på, og din mand og/eller kone knepper med folketingsgruppen for samtlige partier, og alting gør ondt og er dårligt resten af dit liv, mens du plages som Adolf Hitler, hvis der virkelig fandtes en gud. Bare skidt det hele, forstår du, og intet bliver nogensinde godt og rart og velkendt igen.

Jeg mener det ikke personligt, men generelt. Forbistrede verden, den har mig lige, hvor den vil have mig, med bollerne i skruetvingen og næsen i sky, hvis det ellers giver nogen mening, men det var, hvad der faldt mig ind.

Og din hud vil falde af som efter en atomprøvesprængning, og dit højre øre vil blive døvt, og græshopper vil æde din køkkenhave, og havet vil sluge dit sommerhus, og alt hvad du elsker vil visne og dø, mens du hviler på dit leje af brændenælder og slikker pik på en, der lige har kneppet en, der har spist figner. Og du vil blive taget for at rejse uden gyldig rejsehjemmel i S-toget og for at køre uden lys på cyklen i skyndingen rundt i svinget ved Rughavevejens Skole i Valby, og dit hår vil falde af, og dit røvhul vil klø og dine arme være for korte, og du vil være ude af stand til at bukke dig, så du kan nå, og dine negle vil blive revet af af dværge i Sortskov, og tag det nu ikke for nært, men jeg vil fornærme din musiksmag og sige, alle de film, du godt kan lide, er dårlige, og jeg vil stjæle de bedste år af dit liv og misbruge din kærlighed og forvrænge alt, hvad du siger, og kun tænke på mig selv og sige, at din kaffe og madlavning er dårlig og elendig, og at dine gaver er fantasiløse, og jeg vil aldrig gide rydde op og vil smide mine ting allevegne og prutte dig i hovedet, mens du sover, og bare grine, når du protesterer, fordi jeg er større end du er, og jeg vil sige, at din familie er latterlig og taberagtig, at der lugter hjemme hos dem, at de har dårlig smag i samlivspartnere og ikke forstår at more sig ordentligt juleaften, og at alting i hele Danmark er rullet ind i pøllebæ og drysset med hudflager af indtørrede grønlændermumier.

Jeg er led og ked af det hele og ser ingen anden udvej end at fortsætte i denne gænge, indtil noget giver sig. Indtil solen falder ned i noget med kusse og røvballer og afrevne testikler, som mågerne pikker i.

Og må alverdens forbandelser regne over hovedet på enhver, der læser det her, og give stof til eftertanke. For lidelser lutrer og forbandelser forpligter.

Mere i morgen.


Det er så let at være negativ, men hvad med at sige noget pænt til en forandring?

Jeg må indrømme, jeg er helt udmattet nu efter at have læst din tirade, men hvor gjorde det dog godt.

Jeg ved, hvor du bor, fister, du har gjort min kone ked af det, og nu skal du betale.

Jeg håber, du er meget stolt af dig selv, store baby, du med din tunge, fyldte ble, du ikke kan få nogen til at skifte.

Vi reder op til dig på Skt. Hans, her kommer mændene med nettet.

Skulle det være noget særligt, lille grimme abe? Du er så uartikuleret, når du er dum. Har du ikke bedre ting at spilde tiden på, Dummkopf? Grav dig ned og smid skovlen væk.

Ingen vil savne dig. Du er en plet i Guds øjne og et sørgeligt spild af sperm.

Du skulle skamme dig. Først lader du det gå ud over en sagesløs psykoteraprut, og nu dette? At fornærme ALLE dine læsere? Over een kam? Som om vi har gjort noget. Hvad rager det i øvrigt os, hvad du siger? Kom ikke for godt i gang. Naturen har en måde til helt naturligt at udjævne ubalancer. Så held og lykke med at undslippe den universelle orden. Sure gamle bedstefar. Du stinker af sur røv, og dit lem er langt og slapt som en udkogt kålrabi. Jeg foragter dig og alt, hvad du står for, hvilket ikke er meget. Du burde være glad for, at nogen overhovedet gider læse dig. Tænker du måske nogensinde på det? Hvad der ville ske, hvis ingen virkelig lyttede? Så skulle du høre dig selv hulke, for ingen andre ville selvsagt. Ha! Tag den, dit lange, slappe jammerlem. Du blafrer i blæsten som en udtørret sælhud. Vi hader dig alle skidemeget og synes bare, du skal dø. Farvel selv, JEG er skredet. Og jeg tager mit følge med. Kom, små sykofanter.

Bjæf, bjæf, logre, logre, savle, savle.

Vi er dem, der er gået.

Og din prosa er også slap. Prins Henrik digter bedre end dig. Og hans røvhul lugter bedre end dit hår og hans kone er lækrere. Og de har bedre sex, tiere og længere. Og deres børn er kønnere og bedre begavet. Åh hahahahaha.

Forbier

Sommeren er omme, og jeg har ikke engang fået renset tagrenden.



Jeg har ikke engang fået støvsuget.

Rester, mand

Jeg har lidt af min mors aske tilovers nede i bunden af en dåse, og nu kan jeg ikke finde ud af at smide det ud.



I mellemtiden har jeg gemt det ude over døren i skralderummet.

Så

Så er jeg klar til et skud bly i hovedet.



Tak for alle de spildte år.

Dræbt af arbejde (forts.)

Min stakkels, stakkels, stakkels hjerne gør så ondt
mine drømme i det fjerne er eksploderet
det er ej sundt

Og for hvad?
Ikke for at jeg skal være glad
eller have til lidt føde
Mit hjerte forbløde

Ønsk mig alt det bedste på min færd
Mit liv var intet værd
Jeg hævede mig ikke op
(hvor var min eksistentielle pakke gær?)
snart hvile min døde krop
(hvor lagde jeg det gevær?)
Farvel, kære læsere
(exit med strygere og blæsere)

Det har jeg lige bestemt

Når jeg begår selvmord, skal det være til tonerne af Tom Jones.



Gerne She's a Lady. Meget filmisk.

På nattens rand

***
Mit liv er særdeles utilfredsstillende
jeg har ingen glæder, hverken ude eller inde
og slet ikke i min kvinde
Man kan ikke vinde

Jeg har kun dig, min lille blog
hvor jeg kan skrive alt mit brok
om end det aldrig helt er nok
fordi jeg er så stort et pjok

Jeg spilder al min energi
mens livet passerer mig forbi
Jeg må snart barbere mine håndflader, fordi
jeg bedriver så meget verbal onani

Bland dig udenom, siger min kone
Jeg bryder mig ikke om den tone
Jeg skulle have taget Lone
hun nok mit lem kunne bone

Tårerne rinder på min kind
snart jeg sover stille ind
aldrig mere jeg skal høre min kones: Tag & forsvind
Men hun vil græde over mine smuldnede ben

Ingen elsker mig, jeg er så alene
"Det kan du ikke mene"
Jo, det kan jeg, lad os få det på det rene
Mit hjerte langsomt er ved at forstene

Engang var jeg ung og frisk
Nu er jeg blot gammelt og træsk
Alt hvad jeg kan er at give mig selv tæsk
10 gange dagligt med en udkogt suppevisk

Jeg græder over, hvad jeg kunne have været
Men jeg gad aldrig tage besværet
Jeg har altid siddet indenfor og kigget ud på vejret
i stedet for at kæmpe for, hvad jeg har begæret

Mit liv er på røven
Jeg dumped' til prøven
Jeg havde ej det, der sku' til

Jeg ved stadig ikk', hvad jeg vil

Klap jorden, dæk mig til
ønsk mig god rejse ned til Hel
Jeg er færdig
helt ærligt
hvor jeg er et flop
Om jeg dør nu eller senere af en blodprop
hvad forskel gør det? Jeg er ganske ætset op
i sind og i krop

Både fysisk og mentalt
er det galt
kort fortalt
regningen blev aldrig betalt
Og nu kommer rykkeren
1, 2, 3
Jeg nikker til dykkeren
på min vej ned til bunden af havet
hvor jeg bliver begravet
med fødderne i en spand eksistent-
iel cement
Jeg kunne ikke være det bekendt
over for mig selv
Farvel
til jer andre
nu jeg ensomt må vandre
gennem skyggernes land, der-
nede under Atlanter-
havet, jeg kan ikke klandre
andre
end det sørgelige fjols, der var mig
der fór vild på sin vej
i munter leg med sin hale
og tog den gale
afkørsel
der førte til livets ophørsel.
***

Eller også var jeg aldrig nuttet, men bare ung

***
Jeg plejede at se godt ud, det gør jeg ikke mere. Og mens jeg gjorde det, vidste jeg det ikke. Jeg var tredive år gammel, før jeg opdagede, at jeg kunne være nogens type. Nu er jeg gammel og unuttet, er jeg bange for. Jeg hader sådan som jeg ser ud. Det er en katastrofe. Jeg er uplejet, og alt mit tøj er grimt. Hvis jeg gad gøre noget ved det, ville det ikke hjælpe.


Endnu engang farvel
Det er endegyldigt for sent. Jeg har haft min chance og spildte den helt og totalt. Nu ligger jeg der på betongulvet i 1000 skår, jeg skøre skid. Farvel al lykke, farvel al hygge, I kan rende mig et stykke. Jeg mig i hovedet vil pløkke.
***

Fri dag

***
Væk med jer, sagde jeg og smed min kvarte tistyks og lighteren over skulderen i Viborggade. Nordhavn, perron: Hvor er mit tog? Der står ikke noget på skærmen. Hjem og kaste op efter rystetur i Radiobilerne, synke ved hver hård opbremsning.

Nu er jeg bare træt og tilbage, efter at have set mig selv udefra og moret mig over at være anderledes, end jeg plejer, ligesom at lytte efter sin stemme, når man har råbt sig hæs, som åndelig helium.
– Du burde drikke noget oftere, sagde min kone, – du bliver så afslappet.
Jeg er bare glad og taknemmelig for at være i live.
Lakridsrodssnaps.
***

Nok med det

***
Jeg blev træt af at passe min potteplante i dag, så jeg smed den ud.


Farvel, gamle ven, vi havde fire halvmagre år sammen.
***