Højhellig søndag morgen

Der er nogen, der altid spiller høj radio ude i gården, her lutheransk folkekirkegudstjeneste.

– Stop det dér Jesus-noget, sagde jeg højt og myndigt ud af vinduet.

Og der blev stille.

Bryan Ferry ligner Mitt Romney

Det er skosværten.


T.v.: ldrende crooner, der lader sig kneppe i røven af satan. Indsat t.h.: amerikansk præsidentkandidat uden sjæl. I midten: ikke oplyst.

Frist

***
Jeg har gået og tænkt på, hvornår de ville fjerne mindesmærket for ham, der blev skudt nede i parken.


13/11

De venter nok til efter begravelsen, tænkte jeg først, og så: Har de tænkt sig at vente til efter valget? (Hvis der overhovedet er nogen sammenhæng.)

Sådan så der ud i går morges:


De har ladet de friskeste blomster ligge.

Hvem bestemmer, hvornår sådan noget bliver fjernet? Er det gartnerne selv, der går rundt dernede, eller er det en højere instans? Det gør nok en forskel, at der bliver ved med at blive lagt blomster på stedet.

Sidste år lå denne bunke ved Toftegårds Plads:


Bemærk: Ingen skygger i gråvejret.

Det så sørgeligt ud, fordi bunken bare var fejet sammen uden at blive fejet væk, så det var svært at se, hvad det var, først.



Et minde over en død får nok lov til at ligge længere tid, hvis det er i parken og ikke på gaden.

Jeg kan godt lide de mindesmærker for trafikdøde, der er langs vejene på Kreta:


(Foto venligst lånt fra Robin's Blog.) Det er godt at blive mindet om døden, når man kører bil.

En dag vil jeg finde et billede frem, jeg tog efter 9/11, af alle de blomster og billeder og breve, folk lagde på gaden til de døde og savnede. Jeg er sikker på The New York Times lavede en historie på den kommende beslutning om, hvornår alt det skulle fjernes og køres væk. Det er et følsomt emne, der blander det private og det offentlige, som det gerne sker med døden.
***

Ud af øjenkrogen

***
Er det kun mig, der synes, at de her flaskecontainere ligner en kvinde i burka (chador?)?



Eller Mark Newgardens Little Nun:



Lidt.

Jeg har altid forestillet mig, at denne type flaskecontainer var flyvende tallerkener fra det ydre rum, der er landet på jorden for at æde vores glas:



Eller dykkerklokker. Jeg gemmer mig i en, når tredje verdenskrig bryder ud (jf. mit uudskrevne screenplay.)
***

Hvis jeg var konge III

***
Der burde være en lov om, at alle folk, der går ind i politik, skulle hedde Balle.*)

Eks.:

Digt selv videre.

Samtidig skulle det ved lov påbydes, at alle valgplakater på forhånd var påtrykt Hitler-overskæg (og/eller manglende tænder. Sidstnævnte er valgfrit):


Jeg kunne desværre ikke finde så mange plakater med borgerlige røvhuller i Valby, men det er også lige meget. Princippet er, at alle skal have Hitlerskæg og pandelok. Kom vandalerne i forkøbet!


Alle de her valgplakater minder mig om pølsemandens og/eller grillbarens tilbudsskilt:




*) Hvorfor? Fordi jeg siger det. Det gode ved denne lov er, at den ikke er ensidig eller grådig. Ingen folk har gavn af den (kun mig lidt) eller tjener på den.


NB! Folk, der i forvejen hed Balle, skulle hedde dobbelt-Balle.

Eks.:


Tak.

Jeg hader valg. Godt det ikke varer to år.
***

Det flyvende hoved

***
Da min datter var lille og så de her skilte, sagde hun: – Hvorfor har de ikke nogen hals?

Og hun har selvfølgelig ret. Hvad hvis der kommer et vindstød, snurrer deres hoveder så rundt? Hvad holder deres hoveder oppe, magnetisme?



Hvad det selvfølgelig er, er en modernistisk konvention. Det samme ses i UPA-stilen – der er ingen forbindelse mellem hjulene og bilen f.eks.:


Eks. 1


Eks. 2

Ligesom her:


Det ligner et forbud mod unaturlig omgang mellem en lastvogn og en bus.

Cirkeline har ingen ben og hendes fødder rører ikke kroppen. Fordi teknikken er billig, men også pga. af et bevidst valg (Cirkeline er oprindeligt fra 1950'erne ligesom UPA-stilen).




Her er flere eksempler på flyvende hoveder:


Magritte: Kunsten at leve




"Det djævelske Hoved" fra Thorfinn.



Zone hvor man må spille fodbold med fars hoved.


Konklusion: Der er ingen, der siger, at piktogram-folk ikke skal have hals.

Se f.eks. dette centraleuropæiske skilt:


Betydeligt mere nuttet og ikke sværere at aflæse, fordi figurerne har hals og er mindre stiliserede. Jeg kan også godt lide, at de bærer hat og sløjfe, men det er måske bare mig. (Hypotese: Halsløse piktogrammer dukkede op på omtrent samme tid, som folk holdt op med at gå med hat.)


Addendum 1
Hvad er det i øvrigt med rullestolen på dette skilt? Hvordan skal hjulet kunne dreje rundt? Det ligner en gyngestol.


***

Kommunal waterboarding

***
Denne vandkunst står på Frederiksberg Rådhusplads. Men hvorfor sprøjter springvandet statuerne i hovedet?




Det ser faktisk ud som om, hun holder vejret.


Mens han er mere stoisk.

En ret mærkelig ide, når man tænker over det.
***

Obskøn graffiti (falliske malerier II)

***
Jeg kan bedst lide graffiti, der er obskøn. Det synes jeg passer bedst til.

***Kom med mig på fotosafari gennem byen!***

Fig. 1. Fra nedgangen til cykelkælderen.

Klik og forstør.

Fig. 2. Klunkepose observeret på Hauser Plads. Genskabt efter fantasien. Genial i sin enkelthed. Og så hang den lige i hovedhøjde.

Digitalt manipuleret trickfoto.

Fig. 3. "Pik" malet over på H.C. Ørstedsvej.

Arbejdere i færd med graffiti-afrensning. Man forestiller sig, hvad de siger til konen, når hun spørger, hvad de har lavet i dag: – Åhr, jeg har malet en pik over.


***Nye indlæg med obskøn graffiti er i støbeskeen. Så glæd jer!***
***

Mine mange mangler

Jeg indser, at der er for mange ting, jeg ikke kan tegne, til at jeg nogensinde bliver en ordentlig tegneserietegner, deriblandt sko, tøj, kroppe, biler, huse, landskaber og enhver tænkelig genstand – foruden møbler, perspektiv, mekanik osv.
Det er håbløst.

Men jeg har faktisk formuleret for mig selv, at jeg bør lave andre ting, end jeg plejer, f.eks. tegne en genstand af gangen (ligesom Philip Guston, da han gik over fra abstrakt)...


Philip Guston, Clock, 1969


Philip Guston, Untitled, 1969

...eller male et landskab.


Legendariske, hedengangne Bob Ross, kendt fra TV.

Eller også er det en dum ide, jeg aldrig får gjort noget ved alligevel, ligesom dengang jeg ville udvide min musikalske horisont ved at lytte til dansk rap (L:Ron:Harald er en af de få, der lyder som et voksent menneske) og opera (Carmen, jeg nåede aldrig til Don Giovanni).



Eller også kan jeg komme uden om problemet med ikke at kunne tegne andet end ansigter ved at gøre ligesom Dr. Seuss – at hælde Dr. Seuss-sovs ud over alting – og bare lave min personlige udgave af alt, at syre tingene ud i stedet for at bruge reference.



Jeg laver straks et eksempel:


Eks. 1. For sjusket.

Jeg prøver en gang til:


Eks. 2. Heller ikke helt hvad jeg havde tænkt mig.

Eller også skulle jeg bruge reference. I hvert fald kunne jeg bruge blyant først. Enten se på virkeligheden eller helt ignorere den. (Ikke et valg jeg behøver tage. Men bare at kigge på virkeligheden en gang imellem kunne være godt. Jeg tager det til efterretning.)

Fravalg

Når jeg ser alle de her valgplakater med alle de håbefulde, glatskurede kandidater, tænker jeg: Kan man ikke bare stemme dem alle sammen ind? Så mange drejer det sig jo ikke om alligevel. Og så bagefter vælge de værste fra. Det er selvfølgelig lidt det samme, der foregår allerede, den nye metode er bare subtraktiv, ikke additiv.

Der er jo ingen, man reelt har lyst til at stemme på i det felt af abnorme meddanskere, så det er nok nemmere at vælge fra. Man ved jo altid, hvad man i hvert fald ikke vil have.



I øvrigt, hvis man spørger mig, fører Ida Auken på lækkerhedsbarometret. Jeg ved ikke, om hun ser sådan ud i virkeligheden, og jer er imod dynastier, men det er et godt billede. Hvem er fotografen? Det kunne jeg godt lide at vide, men 5 minutters research har ikke afsløret noget. Jeg kontakter kandidaten og afventer svar...

***UPDATE***
Fantastisk, jeg har fået svar allerede (inden for et kvarter). Det gør ikke noget, hvis det ikke er Ida selv, for sikken service:

Kære Gudsrost,
Det har Søren Malmose - se hans hjemmeside på www.malmose.com

Mvh Ida

Tidsmaskine

Når der renoveres butiksfacader, sker det, at de gamle, håndgjorte skilte underneden dukker op, som man ser lige nu på hjørnet af Dalgas Boulevard og Finsensvej. Det er noget af en forskel. Hvorfor er næsten alle nye skilte så grimme og værst af alt kedelige?



Her er et tilfældigt eksempel til sammenligning fra den anden side af gaden.


I øvrigt vil jeg nok mene, at der er en vis ironi i, at det er nu er folk fra kolonierne, der driver kolonihandlerne.
(Eller også er det ikke ironi. Der er altid nogen, der skal diskutere hvad ironi er.)

Visuelt nærmiljø

Når jeg ser den her tegning af den franske tegner Lewis Trondheim (af Metroen i Paris), får jeg også lyst til at tegne et landskab, altså bybilledet. Problemet er, at alle steder omkring mig er så banale og kedelige.

Den eneste rigtig gode tegner af danske landskaber, jeg kan tænke på, er Claus Deleuran (her fra Rejsen til Saturn, hvor han gør en dyd af banaliteten). *)


Alting ser kedeligt ud. Se blot denne skraldespand fra Frederiksberg.


Ikke som den legendariske New York-skraldespand.

(Fra Will Eisner: City - A Narrative Portfolio)

Pudsigt som visse amerikanske ting er indbegrebet af de ting. Et eksempel er penge – dollarsedlen er indbegrebet af penge (grøn, ansigt i midten, tal i hjørnerne), som alle pengesymboler refererer til, bl.a. Matador-penge.



Det eneste sted i København, der rigtigt har noget til øjet, er Christiania, men det skal selvfølgelig også "normaliseres", hvis det står til de mørke kræfter der har samlet sig over landet.


På den anden side er København nok stadigvæk god for nogle interiører.

(Og i den forbindelse vil jeg opmuntre Øresunds Filmkommission til at peppe deres udvalg af interiører op.)


Jeg har det som om, man kunne skære et stykke af en væg på The Lower East Side eller Williamsburg og sælge det i udlandet som kunst, ligesom de solgte stykker af Berlinmuren, for den visuelle "grit", patinaen - de mange lag. Ligesom de franske kunstnere der rev tommetykke lag af plakatsøjlerne og kaldte det kunst. Og det ser fedt ud. Er der sådan noget tilbage i København?

(Decollage af Jacques de la Villeglé.)


Vil man en dag kunne sælge stykker af Christiania?


Det er svært at tegne et dårligt billede af New York - med alle de vandtårne og brandtrapper.

Frank Miller var altid flink til at fylde Daredevil med film-noir-agtige New York-elementer, han havde studeret. Som kritikerne skriver, blev byen "en medspiller i serien." Billedet her et dårligt eksempel (og jeg er ikke engang sikker på, det er ham, der har tegnet det!), men det var det bedste, jeg kunne finde foreløbig.


Jeg dur ikke til baggrunde. Jeg kan kun tegne de gammelkendte plankeværker og parcelhuse bag hækkene. Ting man tegner af fra tegneserier.
Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde har taget et godt kig på et dansk landskab i eller udenfor byen.


*) Jeg kan også godt lide højhusene, dér hvor Benny fra Bennys badekar bor. **)

**) De fleste danske film er enten bølgende kornmarker i solskin eller kun nærbilleder og slet ingen landskaber, Nu har jeg f.eks. lige set Råzone, og jeg er ikke sikker på, der var et eneste totalbillede i.