Fiks det nu

Undervandsbåd er misvisende, fordi den ikke sejler under vandet (se fig. 1).

Fig. 1


En undervandsbåd skulle således i virkeligheden hedde en under havets overflade-båd eller en ivandsbåd, eller i-båd.

Og jeg gider ikke høre noget brok om konkret tænkning. Konkret tænkning er undervurderet.

Folk snakker, forfatteren lytter – et Preben causeri

Jeg skal ikke kunne sige det, men det virker som om, mange af Storm P.'s vittigheder er noget, han har overhørt, eller noget, han forestiller sig, man kunne sige. Det er ikke tale om deciderede gags, meget af det. Der stod et sted, at folk kom op til ham, når han gik tur i Frederiksberg Have, og fortalte ham morsomheder. Mange af tegningerne/Fluerne og Peter & Ping forestiller bare folk, der står og taler sammen.

På den måde er han ligesom Harvey Pekar, hvis serier også bare er hans indre monolog, eller hvordan folk står og taler sammen på gaden. Det giver sagerne en virkelighedsdimension, som jeg godt kan lide. Hæver humoren over klichéerne eller nyhederne.

Gustav Wied skrev i sin erindringsbog, at han, efter han var flyttet til København og ikke kendte nogen og ikke havde nogen penge, plejede at sætte sig ned i Frederiksberg Have og tale med de gamle og lytte til deres historier. Det tror jeg, man kan få en masse ud af, hvis man er sådan anlagt.

Man skal bare antage reporterens perspektiv. Som Seinfeld sagde, lege at man har sit eget talkshow og stille gæsterne spørgsmål for at få tiden til at gå, når man er til cocktailparty.

Men det skal selvfølgelig helst være sjovt.

Min kone tror mig ikke, men jeg er faktisk meget god til denne teknik (med at lytte til folks historier), ulig hende, der altid bare snakker om sig selv og bebrejder mig, at jeg ikke lytter – kan I se dynamækken? (Sådan er det med smukke kvinder: de er vant til et taknemmeligt publikum.)

Eksempel: Jeg talte med en kirkesanger, der synger ved begravelser. Det sørgeligste er ikke de små kister, sagde han, det sørgeligste er, når ingen kommer, når nogen er død i sin lejlighed, og det ikke bliver opdaget før tre måneder efter, når det begynder at dryppe fra underboens loft. Men han synger alligevel, selvom der ikke er andre end ham og den døde.

Og så måtte jeg lære ham, hvordan man bøffer smøger af folk: – Du er nødt til at lave et lille nummer, give en lille song & dance.

– Det er sandt, sagde han og knipsede bittert. Han havde ikke fået, hvor jeg fik. – Der hører en teknik til det her, sagde jeg og inhalerede dybt af den afbrækkede filterende.

Jeg spildte en halv fad ud over mig selv, men det gjorde ikke noget, for det var en lun aften, og familien var på landet. Min sidste flig af frihed, før alverden ramlede ned.



II
Jeg ved ikke, om folk er blevet dårlige til at høre efter, det kan godt værre, men folk er helt sikkert blevet dårligere til at tale. Konversationens ædle kunst, er den helt død? Jeg bilder mig ind, at folk var mere veltalende i gamle dage, fordi de fik deres sprog fra bøger, ikke tv. (Folk, der snakker om, hvad de har set på tv, skulle skydes, undtagen hvis de er medieanalytikere som mig.) Se f.eks. denne sætning fra "De tre Musketerer", en af verdens mest populære bøger:

Uheldigvis er han bedre til Bens end sin Herre, hvilket har til Følge, at han gør os alle sammen tossede i Hovederne, for da han tænker sig, at vi måske kunde falde paa at nægte ham, hvad han forlanger, tager han alt, hvad han har Brug for, uden at spørge sig for.

Læg mærke til, at den bryder af og går en omvej, før den vender tilbage og slår sløjfe på pointen. Den sætning ville aldrig gå på fjernsyn, fordi folk ville glemme, hvor den kom fra, i mellemtiden. Der er sikkert meget mere at sige om det her, men hvad ved jeg, jeg er ikke lingvist eller retoriker. Jeg er bare en ydmyg lille blogskriver, der elsker at se linien komme ud af sin pen.

Opsummering: Var folk mere veltalende i gamle dage? Det må undersøges. De er i hvert fald ikke specielt veltalende idag. (Jeg har ikke andet at basere min teori på end tre sæsoner af "Deadwood" og Mark Twain. Hvis alle folks tale er baseret på kadencerne fra The King James Bible osv.)

Det HAR jeg gjort

Min ven firserkoryfæet kom forbi og foreslog, at jeg fotograferede mit gulv. Han syntes, mit maleri var skuffende. Jeg gav ham ret: det er klumpet. Det skulle ligne en himmelsk hærskare, der hvirvler omkring i det post-koperniske rum, men det ligner pøller, der bliver skyllet ud i lokummet.

Her er et foto af gulvet:


Og så forklarede han, hvad "atavistisk" betyder. Det er, når folk bliver tre meter høje, har grøn hud og bor i træerne, haha. Men jeg tror, det var synkronicitet, han mente, at flere folk får den samme idé samtidig. Og jeg, der troede, det betød at genopfinde hjulet.

Jeg skulle aldrig have lukket ham ind.

'Det snotgrønne hav'

Min datter (15) skal øve sig på engelsk, så jeg gav hende Ulysses at læse højt af. På side 3 kom der et ord, jeg ikke har har hørt: "scrotum-tightening".
– Jeg har hørt nok, den bog er uartig, sagde jeg og tog den fra hende. Tror fanden, den blev forbudt.

Fantastisk ord i øvrigt: "pungstrammende"*) på dansk (overs. Mogens Boisen). Jeg vidste ikke, det fandtes, men nu vil jeg bruge det i alle tænkelige sammenhænge.

Bagefter læste hun et par kapitler højt af The Thin Man. Næste gang får hun en Tao Lin, som jeg tror er rimelig scrotumstrammende.



Spørgsmål: Giver det mening for en kvinde at læse ordet "scrotumstrammende"? Er det en følelse, I kan forstå? Er der et tilsvarende fysiognomisk fænomen hos kvinder?

PS Det gode ved litteratur er, siges det, at man kan nikke genkendende ("nikke genkendende", ha!, en af de lammeste af alle floskler) til, hvad andre tænker. Her kunne jeg godt have brugt det ord.

*) Klunkekrympende, siger jeg bare.

I alt for lang tid har jeg antydet ting

Jeg er træt af at antyde. Fra nu af vil jeg gå direkte til sagen og lade antydningerne opstå rundt om.

(Det er ikke min blog, jeg snakker om, men andre ting.)

På godt dansk: I stedet for at trippe om den varme grød, skal jeg gå lige til flæsket.
På godt dansk 2: Dét må antydes! Total litote. Så bliver det ikke mere dansk.


Dette billede dukker op som nr. 7, når man googler "antydningens kunst".


Nr. 8. Her er det Ulvemandens genitalier, der er antydede.


Nr. 198. Her antydes det, at kvinden lægger æg.

Ingen at tale med

Jeg ringede til min far i går og lagde en besked. I dag ringede han tilbage, fordi han ikke kunne få sin Skype-lyd ud igennem øretelefonerne*). Nu har han lige mailet mig seks storformat-billeder af sig selv. "Tænkte du godt ville have dem."

Andre gange Skyper han op og kigger på sig selv på videobilledet: – Oh, se!

Han spørger aldrig, hvordan jeg har det.


*) Hvorfor hedder de sådan? Det har jo ikke noget med fjernt at gøre. De skulle hedde ørefoner.


Billeder af videofoner her.

Jeg har virkelig ingen at tale med om, hvordan jeg har det. Det er bare at tampe det ned.

Det er derfor, jeg skriver her, og tro det eller ej, jeg får det faktisk bedre.

Anmærkeligt fænomen

Jeg kender en fyr, der er medlem af Cinemateket og siger "filme" for film i flertal. Eks.: "De viser mange gode filme derinde". Jeg har rettet ham tre gange, men han bliver alligevel ved med at sige det.

Han siger også "uwnsdag", selvom han er fra Jylland.



Han siger også "supert".

Hihi-hoho-haha-hehe-hyhy-hæhæ-høhø-håhå-huhu

Det er sjovt, at Harry Redknapp hedder sådan, for han er rød i knappen!



Vent lidt, et udvidet slægtsforskningsprojekt har vist, at Redknapp kommer af gammelengelsk og betyder rød "knap" eller "knop", altså redhead, rødhåret person. Hmm.

Her bør man i sagens forstand også nævne den amerikanske komiker Red Buttons:



Der er en norsk blomst, der hedder rødknapp (Knautia arvensis):



Ellers er den røde knap, som ethvert barn jo ved, den, man trykker på, når man vil sprænge jorden i luften:

En ørkenvandring i en kattebakke

I parterapien sagde hun: – Det, jeg godt lide ved Gudsrost, er hans humoristiske sans.

Det er sjovt, for hun har ikke grint af noget, jeg har sagt, i 15 år.

Jeg kan huske, hvornår min kone sidst grinte af mine vittigheder. Det var i maj 1996.

Det er heller ikke rigtigt. Hun griner, hvis jeg falder eller slår mig.*)


*) Hvorfor er det i populærkulturen sjovt, hvis faren slår sig, men ikke hvis moren slår sig?



Tænk at tro, at det er hendes job at være skeptisk eller misbilligende over for alt, hvad jeg siger. De furer sætter sig fast.

I går forsøgte jeg at give min kone en kompliment, men hun troede ikke på mig, så jeg gav op igen. (Det er meget sjovt, at "at give op" betyder det omvendte af f.eks. "at give bolden op". Ligesom "at kaste armene i vejret", men ikke i triumf.)

Der er sgu ikke meget at grine af.

Det bedste er at være ligeglad.

Decideret uciviliseret

En jeg kender, der er fra Frankrig, siger, at han ind imellem har følt sig helt "transparent" i Danmark, og jeg kan godt forstå hvorfor. Der er ingen, der siger goddag til hinanden f.eks. Det var det første, jeg lagde mærke til, da jeg kom hjem fra Sydfrankrig forrige sommer: lige så snart man kommer til Danmark, holder folk op med at hilse på hinanden. Og det er en skam. Når man hilser på hinanden, anerkender man den anden persons eksistens som menneske. Nogen gange er det alt, man behøver. Hvis der står en og sælger Hus Forbi, behøver man ikke at købe det ulæselige blad, men det er okay at sige davs. Hvis folk føler sig usynlige, bliver de sindssyge. Det er umenneskeligt andet.

Jeg har engang oplevet at stå med min daværende og hendes mor og hendes lillesøster ved bredden af en svensk skovsø og se en plet blive større og større, indtil den viser sig at være en kanofuld danskere, der går i land, uden at nogen siger et ord til hinanden. Det er kunstigt, som svenskerne siger. Det kræver mere energi at lade som om, at nogen ikke er der.

Danskerne er et bondsk og uhøvisk folkefærd. Der er ikke engang et ord for "please" eller "excuse me" på dansk. Hvis nogen støder ind i hinanden i Netto, siger de ikke undskyld. Sådanne ord tjener til at afventilere irritation, før den ophobes (halvdelen af alle blogindlæg handler om, at folk bliver irriteret, når de står i kø i Netto), og det er en nyttig ting, hvor folk bor tæt sammen.
Tak og hej kan ikke alt.
Tak.
Hej.

Vidste du at klejne på grønlandsk betyder 'en der ligner en kusse'?

Det er der en, der siger. Ussusaaq eller ussusaat hedder det.

Fig. 1


Jeg ved ikke, hvor han har det fra (og han vil også vide, hvorfor jeg spørger. Hvis du læser det her, så hej "Torben"). Jeg har forsøgt at faktatjekke det på nettet, men der dukker intet op, hverken det ene eller det andet, i Den store grønlandske slangordbog – anbefalet læsning – eller nogen vegne. "Glatbarberet kusse" hedder utsuit unngiarluarsimasoq. "Din klamme fisse" hedder utsuituttussuit. Altså noget med utsuit tydeligvis. Men intet om klejner.

Fra Det Grønlandske Sprogsekretariats ordbog:

klejne (sb.) (-n, -r) (kage) klejne, qalunermut qalaataq, ulitaq

skede sb. (-n, -r)
1. (til sabel etc.) pooq
2. (hos en kvinde) naalungiarsuup aqqutaa

Iflg. Kogebog for Grønland hedder klejner klejnit (galunermi uutat) (se fig. 2 forneden). Men det beviser vel ingenting. En officiel udgivelse ville vel heller ikke skrive "væltet lokum". Jeg kender ingen inuitter intimt, så min udforskning slutter her.

Til gengæld kan jeg dokumentere, at klejne på vestjysk hedder "vridefisse" (wriefit). Der er tydeligvis tale om et mønster.

Fig. 2

Efter et stykke tid ser alt på grønlandsk liderligt ud (fra Caia Hansen: Kogebog for Grønland. Den Kongelige Grønlandske Handel, 1965, s. 227. Fås på dit lokale folkebibliotek).

Jeg er glad for, at jeg fik dette indlæg ud, mens det stadig er lidt jul. Jeg har haft det forberedt i to år. Hosanna for mig! Ka-tjing!

***MANDEJAMMER – HVOR DU FÅR ALLE DE HALVBAGTE FAKTA!***

Det VAR da pudsigt

***
Der var to mails i min indboks i dag.

Den ene var denne:


Exit Art

Den anden var min Word.A.Day-mail, hvor der stod, at en, der laver meningsløst arbejde, hedder en nihilarian (det må være "nihilarianer" eller "nihilar" på dansk).

Eks.: – Hvad laver du i dag?
– Jeg nihilarierer.
***

F-bomben

***
Det er ret sjovt, at der er en De 4 esser, der hedder F-bomben, når man tænker på, hvad "The F bomb" er.


Også kendt som La bombe F.
***

Uhellige røvhuller

***
Okay, jeg gjorde det, jeg var i biffen og se Inglourious Basterds and let me say this, I really like it when the characters switch to other languages. Det har man set så lidt af på film, at det ligner en ny ide. (Jeg erindrer en film med Charlotte Rampling, hvor hvor hun holder et foredrag på engelsk og taler fransk resten af filmen.) ***SPOILER ALERT!*** Men jeg finder det utilgiveligt, at Hitler bliver myrdet så hurtigt i Basterds. Han skulle selvfølgelig have nået at trykke på en skjult knap og blive omsluttet af en robotrustning (v. Krups) ligesom i Wolfenstein, hvor maskingeværkuglerne preller af som popcorn på en plasticrumhjelm. Dernæst skulle han være faldet gennem det brændende gulv i biografsalen og ned i kælderen, hvor han skulle have udkæmpet det afgørende slag mod Brad Pitt, der må dukke sig for V1- og -2-raketter, før han gør det endeligt af med ham med sin lange kniv (ligesom undertegnede dræbte Hitler i Wolftenstein, den ultimative bedrift.) Det er indlysende og selvfølgeligt. Tarantino er for snakkesalig.
***

Noget at tænke over, 1. del

***

• Kan man få leverbetændelse af at trykke en narkoman i hånden, før man tisser (uden at vaske hænder først?)
• Er der stadig nogen, der "sejler op ad åen" uden ironi?
• Hvordan siger franskmænd hahaha: "’a’a’a"?

Mere senere.
Tak for i dag.
Alt vel ønskes.
Kh MJ

***

Tåbeligt navn III

***
Der er et discount smørbart blandingsprodukt i Netto, der hedder "Bakkedal". Hvad er det for et latterligt navn, Bakkedal? En bakke er oppe, en dal er nede. Det findes ikke. Det er ligesom at kalde noget Himmeljord, Luftvand, Havland, Mandemælk eller Håndfod.
Tak.


Bakkedal: Kærgårdens ulødige lillebror, oxymoron.

Overhørt i køen: – Er det rigtigt, at Anders Fogh er blevet generalsekretær i Netto?
Haha.
***

Jeg får ikke gjort noget ved noget

***
Første dag jeg er rimelig frisk, og så har jeg ikke lavet en skid hele dagen.

Weekenden, hele sidste uge og weekenden før – 9 dage ude af mit værksted – det er et langt brud.

Hver dag siger jeg til mig selv: I morgen skal det være.

Godt jeg ikke drikker.


PS Jeg undveg mit arbejde så meget, at jeg skrev til en blog, hvis titel misforstår, om ikke mishandler, det engelske sprog, samtidig med at den gerne vil bryste sig deraf – for høfligt at påpege misforståelsen (thi jeg er Påpege the Sailorman. Haha).

"Hvorfor har mennesker som dig så tralvt???” skrev hun tilbage. "Nu har jeg kaldt den [bloggens navn], så det er det den hedder. Det er en privat blog og kan du ikke lide navnet, så lad være med at læse den - der er INGEN der tvinger dig."

Og: "Måske du kan finde noget andet du kan gå op i?"

Det får man for at række en hjælpende hånd til vilde hunde.


PPS Hendes approach er tydeligvis meget anderledes end min: jeg absorberer kritikken og bliver stærkere, som The Blob med radioaktivitet.


***

Udenoms

***
Bloggen er min elskerinde.*)
Jeg er en bedre husbond og familiefar uden den.
Jeg blogger i stedet for at passe mit arbejde. Jeg er fraværende.
Da jeg kvittede vanen et par uger, nåede jeg alt det, jeg skulle.
Jeg skulle have holdt op, mens legen var god, sluttet på den flotte dybe tone.
Nu kommer jeg for sent ned og henter barnet i institutionen, og jeg kan ikke dele mine tanker med min kone, hende jeg helst vil dele alt med.
I aftes spurgte hun mig, mens jeg stod over gryderne: Hvad er en blog? Er det ligesom Facebook? da jeg dumt nok havde nævnt, at jeg læste en om mad (heraf spaghettisovsen – jo længere den står, jo bedre bliver den, gerne natten over). Hun havde læst et par stykker i Urban-Ekspressen.
En blog er en hjemmeside, der scroller ned, efterhånden som man skriver på den, sagde jeg. Det er en nem måde at lave en webside på. Skabeloner.
(Her kan folk skrive deres meninger og oplevelser, fik jeg aldrig sagt.)

Men det behøver jeg jo ikke fortælle jer, mine læsere, der får ting at vide, jeg ellers ikke kan sige. Hemmelige, dunkle ting, jeg ikke bør sige.


Konklusion: Man kan ikke bo sammen med nogen, og så skrive om dem offentligt uden at de ved det. Det er socialt forkasteligt.
Jeg er et socialt forkasteligt menneske.


*) Og ligesom en elskerinde er det tid til at droppe den, når den stiller krav.



Spørgsmål: Når det hedder "mistress" på engelsk, hvorfor hedder det så ikke tilsvarende ”master”?
***

Tom seng

***
Jeg gider aldrig at gå i seng, når min kone ikke er her. Det er kedeligt. Jeg ender altid med at sidde og se dårlig fjernsyn eller skrive intim lyrik.



Jeg har ikke engang fået tændt for fjernsynet endnu. Jeg gider ikke. Hvad er det hele værd? Når min kone ikke er her, er jeg som et skib uden ror.
Det går som regel over efter et par dage.
Nu når jeg ikke engang at vænne mig til, hun er væk, før hun kommer hjem igen.

Græsenkemand er intet mod at være rigtig enkemand.

Græsenkemand: "Græsenke" kommer oprindelig af tysk Graswitwe som betød 'en forført og forladt pige' (jf. Ordbog over det danske Sprog). Det skulle have noget at gøre med "en pige der var forført ude i det fri", altså ude i naturen, deraf "græsset" i ordet (eller simpelthen en seng af græs eller hø) – og efter at hun var blevet forført, blev hun forladt, deraf "enke" i ordet. (Berl. Tid.)

Heraf "græsenkemand".

Med tiden er betydningen af "græs" skiftet til at betyde "ude på græs", "ude at græsse” – mao. midlertidigt fraværende. (Bartleby.)

***

Papfar – en analyse

Det er ironisk – eller i hvert fald pudsigt sammenfaldende – at "pap" på engelsk også betyder far. Så "papfar" betyder altså "far-far" på tosprogligt.

Nu hvor jeg undersøger sagen, bliver det endnu mere speget, fordi "pap" på engelsk også kan betyde "brystvorte". Dvs. "papfar" = "brystvortefar" (jvf. Mandejammer-kaldebilledet øverst t.v. her på siden).

Hva’ gi’r i?