***
Bloggen er min elskerinde.*)
Jeg er en bedre husbond og familiefar uden den.
Jeg blogger i stedet for at passe mit arbejde. Jeg er fraværende.
Da jeg kvittede vanen et par uger, nåede jeg alt det, jeg skulle.
Jeg skulle have holdt op, mens legen var god, sluttet på den flotte dybe tone.
Nu kommer jeg for sent ned og henter barnet i institutionen, og jeg kan ikke dele mine tanker med min kone, hende jeg helst vil dele alt med.
I aftes spurgte hun mig, mens jeg stod over gryderne: Hvad er en blog? Er det ligesom Facebook? da jeg dumt nok havde nævnt, at jeg læste en om mad (heraf spaghettisovsen – jo længere den står, jo bedre bliver den, gerne natten over). Hun havde læst et par stykker i Urban-Ekspressen.
En blog er en hjemmeside, der scroller ned, efterhånden som man skriver på den, sagde jeg. Det er en nem måde at lave en webside på. Skabeloner.
(Her kan folk skrive deres meninger og oplevelser, fik jeg aldrig sagt.)
Men det behøver jeg jo ikke fortælle jer, mine læsere, der får ting at vide, jeg ellers ikke kan sige. Hemmelige, dunkle ting, jeg ikke bør sige.
Konklusion: Man kan ikke bo sammen med nogen, og så skrive om dem offentligt uden at de ved det. Det er socialt forkasteligt.
Jeg er et socialt forkasteligt menneske.
*) Og ligesom en elskerinde er det tid til at droppe den, når den stiller krav.
Spørgsmål: Når det hedder "mistress" på engelsk, hvorfor hedder det så ikke tilsvarende ”master”?
***
fredag den 21. november 2008
Udenoms
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
14 kommentarer:
så er sagen jo klar, næsten som det blæk dér, ik?
du må smides af bloggen . . .
slam bam.
hov
Master and mistress .... Måske bruger Leonard Cohen samme ordspil på Master Song.
Du har fat i den lange ende kammerat - når den begynder at stille krav... I den sammenhæng er vi læsere altså ligegyldige. Gå ud og lev dit liv med din sande heltinde og dine børn. Du kommer sgu ikke til at fortryde, at du ikke bloggede noget mere, når du engang ligger og raller på dit yderste. I øvrigt - stof til eftertanke for os andre.
så stopper jeg også
du stopper ik'å en skid suzy!
Igen: Krav!
Jeg synes du skal give hende bloggen i julegave.
Hovedet på bloggen: Hvad er vigtigst?
Hvad er vigtigst er selvfølgelig, at vi allesammen er så glade som muligt. Det er det pragmatiske synspunkt.
krav er vigtige! De lissom . . får folk til at gøre dét man forlanger!!
Ahaha
Altså omvendt?
njaaa, ik?
eller bagvendt!
Altså bagvendt psykologi?
Send en kommentar