Status på besværet

***
Kære læsere

I har måske undret jer over, hvor jeg har været. Mange har højt klynket: "Åh, Jammermand, kom tilbage, vort liv er så fattigt uden dig". Ganske rigtigt. Det er det. Som altid bliver man rig på medmenneskelig følelse, når man læser denne blog.

Her er kort skitseret, hvad jeg har lavet:

Jeg har været i New York og holde valgfest for Obama både før, under og efter sejren. Oh glade dag! Jeg har været i virkelig godt humør. Det er historisk. Jeg har været fyldt med en sjælden glæde over, at tingene kan lade sig gøre. Og det er en fornemmelse, jeg vil prøve at holde fast på.

Lidt mere om sejren: Det var en lettelse mere end noget andet. Den var lang tid på vej, og da den endelig kom, var der jubel, men mere lettelse end noget andet. Tårerne flød, mine venner.

Og kald mig bare naiv, kald mig bare blåøjet, kald mig bare åndsforsnottet, men jeg vil godt have lov til at hævde, at der i dagene omkring valget var tale om en mærkbar lettelse "racerne" i mellem. Jeg har oplevet mere øjenkontakt, tror jeg, end nogensinde før. Folk var glade. Jeg var glad. På valgdagen stod jeg og tudede nede i den trinidadiske roti-biks, rørt som jeg var over historiens dybde og min egen følelsesfuldhed. Oh glade dag!

Jeg er ligeglad med, hvor dårlig en præsident Obama bliver, det her var stort.

Men nu er jeg hjemme igen.

Før jeg rejste, sagde min kone til mig: "Jeg glæder mig, til du skal rejse" og "Jeg kan ikke rigtig have, du rører ved mig." Okay, jeg skulle ikke have strukket det til over en uge plus rejsedage, det var overmod, det indser jeg. Men jeg ved, hun ikke bliver ved. Jeg er jo uimodståelig.

Jeg har haft lyst til at afslutte bloggen her, for det var sådan et sørgeligt tidspunkt at gøre det på, men nu ved jeg sgu ikke rigtigt. Kan jeg hive mig op igen? Kan jeg klare præstationsangsten? I dunno. Vent at se.

Jeg har også en del lort, jeg skal have overstået, så det må I finde jer i.


PS Bemærk, at kulturhelten Jesper Deleuran har lagt en ny kommentar om Rejsen til Saturn. Og jeg skal huske at indsætte et link og besvare intelligent.

PPS Det er rart at vide, at man er savnet. Men jeg kunne nu godt tænke mig, at der var flere kommentarer a la "Mandejammer, du er dog det genialeste" og "Jeg kan ikke leve uden dig og befinder mig uden dig og dine indsigtsfulde statusrapporter fra hverdagsdanmark og livet på kanten på noget nær selvmordets rand". Så tænk over det til en anden gang.
***